ofn
436
ok
o-rir jpfrar Qldr 4, men som v. 1. til orðnæfr.
ofra, (-aða, -aðr), 1) løfte, hæve op i luften, o. sverðum Skáldh 4; føre frem,
0. lofi (þegna) Húsdr 12, Mdr 29, o-sk mun lof Ótt 1,1; — o. erring, vise kraft, dygtighed, ESk 11, 5. — 2) stille sig imod, true, o. vrongum ægi Rdr 19, jfr Heil 20 (mangelfuld tekst).
oframmr, adj, meget stærk, ófs o-ir, kraftige i deres overmod, Qautr II 23.
ofrausn, /, for megen magtudfoldelse, Sigv 11, 11, reisa o., foretage sig noget, der overgår ens kraft, Sturl 4, 11; — megen kraftudfoldelse), o. stillis i ståls éli Am 6, 13.
ofreiði, /, megen vrede, forbitrelse, Halli 5.
ofreiðr, adj, meget vred, Ski 1. 2 (her ofreiði, svagt), Helr 8.
ofremð, /, megen ramhed, o-ar sveiti, meget ram sved, Hfr Lv 15.
ofrgangr, m, egl. 'stærk gåen, trampen1, undertrykkelse, stærk modstand, (eller forsøg på at bringe en på knæene), o. of mik Styrr.
ofrgjold, n. pi, stærk gengæld, stræng straf, Reg 4.
ofrhefnð, /, stærk, grusom hævn, vinna o-ir Am 76.
ofrhugaðr, adj, meget modig, Ht 5.
ofrhugi, m, 1) meget mod, dumdristighed, viðr o-a yfrinn Eg Lv 24, hafa o-a ærinn Ragn V 12, svellr o. jpfrum Halli 4. — 2) person der er meget modig, dumdristig, om Erling Skjalgsson, Sigv 7, 4, Harald hårdråde, Stúfr 2, Vagn Åkeson, fóms 9, Erik, Mark 1, 9, Eyjolf, ÞormÖl
1, 4.
ofrhyrningr, m, vædder (egl. 'med vældig store horn'), Pul IV aa.
ofriki, n, overmagt, karla o. drepr kost-um kvinna Am 73.
ofrkapp, n, megen iver, kraftig færd, stræben, o. austrkonunga Hal 6; bjóða o. Åsms II 3. /ofrkúgi se ofkúgi.
'•' ofrlið, n, overmagt, Nkt 24, bera o-i G Surs 30.
ofrmælgi,/, megen snaksomhed, Vaf pr 10.
ofrnÃðingr, m, nidding af værste art, om djævlene, Likn 38.
ofruðr, m (el. ofroð f?), noget for meget, kun i gen., forstærkende, ofraðar lengi Korm Lv 43.
oÃrúni, m, bedre i 2 ord, of r., s. d.
ofrœkð, /, stærk følelse (for en anden), lidenskabelig hengivenhed, Hfr Lv 19.
ofrolvi, adj, meget drukken, overstadig beruset, varðk o. Hávm 14.
ofs, adj, overmodig, sol vas o. Has 22.
1. Ofsi, m, v. 1. til Upsi, s. d.
2. ofsi, m, voldsomhed, æstr o. LU 8, friðrofs o. Ht 1, refsa o-a, overmod (hos de oprørske), ÞjódA 3, 24.
ofsinni, n, godt følge, v. 1. Qrv IX 64. ofsjaldan, adv, for sjælden, Likn 2. ofskopt, f(?), blandt 'mandsnavne\ Pul
IV j 9; da ordet står lige efter ættbaðmr, ættslóð, kunde det antages at betyde 'slægtrække' el. lign.
ofsnauðr, adj, helt berøvet, o. at ástvin-um St 7.
ofsnemma, adv, for tidlig, Ragnarsp.
ofsóinn, adj, ofret i et for rigt mål, an o-it, end at have ofret for meget, Håvm 145.
ofstopi, m, 1) overmod, o-a vændr Hast 2, með o-a Nkt 44. — 2) overmodig person, Anon (XI) Lv l.
ofstrÃð, n, stærk kummer, fœðask við o. Helr 14.
ofstæki, n, voldsomhed, overmod, nenna o. GOdds 5.
ofsvefni, n, altfor megen sövn, Hsv 18.
oftregi, m, stærk sorg, kummer, Eg Lv 38, O uår I 3, Grip 49; i pi. Hsv 68.
oftreysta, (-ta, -t), stole for meget på, Hsv 137.
ofvalt se 4. valr og jfr ávalt.
ofvarr, adj, for forsigtig, HÃ¥vm 131.
ofviðri, n, stærk storm, Frp I 3, Pul IV oo 2.
ofvæginn, adj, uimodståelig (egl. = det følgende; i øvrigt rettelse, nom, for hds's dativ), Graf 6.
ofvægr, adj, 1) egl. 'tungt vejende' (vægr til vega), eftertrykkelig, kraftig i sin virken og optræden, o-g heipt hris-ungs, voldsom. Yt 26; om fyrster, Hfr 2, 8, Am 2, 14. 5, 13, Mark 1, 31. — 2) let at veje, eftergivende, o-ir huskarlar, hus-karle, som let lod sig overtale, købe, Sigv 13, 18.
ofvæni, n, stærk forvæntning, spænding, ásmegir à o. Bdr 7,
ofyr Åsms II1 er vistnok skrivefejl for øfra.
ofpekkr, adj, meget kær, Korm Lv 42 (rettelse for o-).
ofperrir, m, stærk udtoning, o. æða, fuldstændigt blodtab, død, Rdr 8, jfr ósk-Rpn.
ofping, n, stærkt, kraftigt, møde, o. odda Tindr 1, 7.
ofprunginn, adj, stærkt undertrykt, holdt nede, Sigsk 34.
ofpurfi, adj, stærkt trængende, med gen. Sól 3 (eller i 2 ord?).
ofpyrmir se opyrmir.
ok, konj, (ældre auk, s. d., yngre og, der findes f. eks. i rim i Lilja og : teyg-v. 18), 1) og, forbinder to eller flere substantiver, adjektiver, verber, o. s. v., lo eller flere sætninger, hvor der kan være mangfoldige nuancer (se den udførlige artikel i Gerings Wörterbuch), Hamðir ok Sprli Rdr 4, ennihpgg ok eggjar Rdr 6, Ræs reiðar máni ok (tilligemed) fjplð sagna Rdr 7, orð ok særi Vsp 26, lof ok vit Håvm 9, gamlar ok hárar Haustl 10, horskr ok ppgull Håvm 6, morðvarga ok panns o. s. v. Vsp 39, fordæða ok meini blandin Lok 32, gengu .... ok gættusk Vsp 6 o. s. v. Ofte findes ok /' begyndelsen af vers, hvorved en direkte fortsæt-