ok

437

orð

telse af det foranstående betegnes, Rdr 8. 11, Yt 4. 6. 9 o. s. v., Haustl 19; at ok her skulde betyde 'ti', være begrundende, er der ikke grund til at antage. — 2) ofte findes bæði foran, bæði .... ok, både . ... og, PGisl 5, ESk 6, 38, LU 56; bæði kan sættes efter: sess ok virðing bæði LU 7. — 3) med hensyn til stillingen af ok er den, især i de drot-kvædede vers, meget fri; de forbundne ord kan stå i forskellige linjer og ok i den 3., tprgur . . ok . . hausar Hak 6; det første ord sættes undertiden efter, ok Vinða . . Frakka Vell 28, ok gumnura . . jorðu Oldr 6, ok hárar . . gamlar Haustl 10, ok horga .. blóthús Rst9, ok átta enni-tungl . . fjogur haufuð Rdr 13, ok errinn . . hraustr Nj 7, ok Sorli . . þeir Hamðir Rdr 5, ok hringa Hlinar . . mína (óþurpt) Korm Lv 3. — 4) som, áðr jafnt (v. 1.) ok síðan LU6. — 5) undertiden, hvor man væn-tede relativ, ok átti Vafpr 5, ok ek vilja vita Ski 3, ok vega kun ni Sigsk 3. — 6) også, hinir eru ok aðrir Harkv 23, bat es ok mælt St 17, eða ok bo Sigv 10, 2, eru ok fjórir Grí 33, ulfgi hefr ok vel, heller ikke, Lok 39.

okbjorn, m, 'ág-björn\ okse, Haustl 6.

okhreinn, m, 'åg-rensdyr1, okse, o-s logðir, horn, Yt 16.

r okkarr, pron, vor (om to), vegr o. Akv 8, bróðir o. Hamd 28, o. mogr Ski 1, o. salr Ski 16 (om Gerd og hendes tærne), bana o-arn beggja Styrb, hvárr o., enhver af os to, Ragn X 5, hvártki o-at, ingen af os to, Helr 12, okkur hugrekki, mit og dit mod, Anon (X) III B 4, okkur merki Rv 24, o. góði, venskabet mellem ham og mig, Þorm 1, 4, okrar ástir Korm Lv 49; uklart er okkar, Anon (XII) C 37.

olga, /, elvenavn, Pul IV v 3 (egl. 'svulmet, v. f. alkoga).

olgr, m, okse, Pul IV ö 3; — høg, Pul IV ss 2; — ild, Pul IV pp 3; — Odin, Pul IV jj 6. Alle disse er tildels skrevne med o, men o er vist det rigtige (stamme olg-, bruse, flamme).

olmask, (-aðisk), bevæge sig vildt, rase, om bølgernes rasen, Gd S.

olmligr, adj, voldsom, rasende, ilsku skóli o. i sér, om djævle, Gd p 29.

olmr, adj, vælig, fremstormende, o. lindihjortr, om skibet, Gldr 6, o. elgr Rennandi, d. s., Liøs 4; — om en kriger, o. goll-Búi Jóms 26, o-ir undlinns stafar Bót, jfr o. Ingolfr Anon (XII) E, rasende, olm egghríð, om kampen, ESk 4, 2, o-t veðr Hnikars Svert 2, o. hernaðr Mark 1, 24, ~ om havet, o. grásili Stolmar ESk 13, 11, — om sorgen, o. erumk harmr Sigv 12, 9, — om døden, o. dauði Porm Ol 1, 6.

olpa, /, kåbe (især rejsekappe og lign.), ÓTr 1, Herv I 4, Hjálmþ II 8.

op, n, vigen, flygten, ops buinn Bjhit 2, 17.

opinn, adj, åben, opit helviti LU 20,

opit skarð, uudfyldt hul, St 6, opnir verða heimar, åbnes (således at de kan gennemskues?), Gri 42, opin vas illúð es i sóu (litu), ondskaben var åben (tydelig, klar?), da de så i den (kisten), eller snarere: 'det var åben ondskab, som de så ned i' (uden dog at forstå sammenhængen), Vpl 21. 23; opin 9, isfri elv, Vafpr 16; — o. ok ondverðr, åben og vendt imod (en), alm. talemåde om hvad der er tydeligt for alle, SnH 2, 7 (hvad digteren her har ment, er dog lidt dunkelt ifølge hele versets art og indhold).

opinspjallr, adj, som taler åbent, uden omsvøb, o. of jofurs d£ðum Arbj 1.

opnå, (-aða, -aðr), abne, haugar o-ask Herv III 8, láta himinriki o-ask ESk 6, 16.

opt, adv, ofte, Håvm 9. 29. 40, Hym 2 o. s. v., Yt 6, Eg Ber, o. s. v., o. ósjaldan Vsp 21, Anon (X) III C 4; kompar. optar Eg Lv 27, optarr (rr metrum-bestemt, jfr Sievers, Arkiv V, 132), HolmgB 9, Korm Lv 1; dogum optar Nkt 81, Leid 45; superl., ojptast Sigv 5, 4, sem optast LU 81. At opfatte opt (/ visse forbindelser) i betydn. 'rigelig' (Richert) er næppe rigtigt og ikke nogensleds nødvendigt; stederne er: Håvm 33, Hym 2, Hhund II 25; jfr Richert, Försök 1877, Arkiv XX, 69 f. ffrall-.

optliga, adv, ofte, Has 47, Jorns 37, Gd p 30.

optligr, adj, hyppig, o-g mein Hsv 78.

optsinn, adv, ofte, Sindr 7.

optsinnis, adv, ofte, Has 11.

optsinnum, adv, ofte, Bjhit 2, 6.

optveitandi, m, som ofte yder, giver, o-ar (gulls), gavmilde mænd, Nj 16.

ord, n, 1) ord, tale, o. mér af o-i o-s leitaði, det ene ord avlede det andet, Håvm 141, o-a gnógr SnE II 230, mæla o. Grip 20, Sigrdr 14, men: mæla o-um Håvm 104, Vafpr 4, verpa o-i á Vafpr 7, Am 42, kveða o. Hym 32, kveða at o-i, udtale ord, Am 32. 34, finna o. Pry 26. 28, skipta o-um Håvm 122, pegja o-a, tie med hensyn til ord, lade være med at sige, Pry 18, léa o-a, foranledige ord, omtale, G Surs 18, grípa við o-i (se gripa) Gudr II 32, o-in fara es of munninn líðr Mhkv 16, takask o-um Pfagr 9, o. leikr á, noget omtales så eller så, VGl 8, at sóttisk o., ord fandtes dertil, Sigv 13, 9, lag o-a, ords föjning, udtalte ord, Am 3, o-a far, d. s., Gd 2; Urðar o., bestemmelse, Fj 47, dróttins o. (es dýrt) Sigv 11, 8, Mhkv 5 (jfr. "höjt er herrebud"), prottar o., ord der vidner om kraft og mod, Hfr 3, 2, Jorns 41, o. ok særi, aftale og svorne eder, Vsp 26; skilin o. Håvm 134, ill o., vrantne ord, Ski 2, grimm o., barske ord, Ghv 1, hnæfilig o., bitre ord, Hårb 43, hóðulig, ill, o. Nj 13. 14, ósonn o. Reg4, rpng o. Fåfn 33, folgin o., hemmelige udtalelser, Sigv 11, 7, veifanar o., upålideligt ord, tale, Hfr 3, 24, hermðar o.