orð

438

ork

Mhkv 3, forn o., gamle talemåder, ordsprog, Mhkv 1, ber o., tydelig tale, ESk 6, 67, steflig o., stevets ord, LU 51, e-m verðr satt o. á munni, en kommer til at sige sandt, ærligt, ord, Pham 2, 2, spyrja einu o-i, spörge enstemmig, ÞjódA 1, 17, gera sonn o., udtale sandheden, Sigv 9, 3; leggja til o-s, göre noget til genstand for (dadlende) omtale, dadle, Bjhit 2, 4, ord = samtale, mér varð o. auðsótt Sigv 13, 13. — 2) omtale, ry, rygte, efterretning, mætt o. Ht 45, gótt o. Graf 5, Þ Kolb 3, 5, fáa bat o. Giz sv 2; bera o. Yt 9, o. vas hitt mest Hfr 3, 4, vita o. á e-u Brúsi, bau o. eru komin GSurs 12, senda e-m o. Korm Lv 45. — 3) fójes så at sige omskrivende til gen. af andre ord, dorns o. Has 36, dauða o., den bestemmelse som døden er, døden, Yt8, feigðar o. Ytl, æðru o. kan også godt opfattes som æðra, frygt, Krm 25; jfr tiu o. laga, de 10 bud, Leid 19. — 4) taleævne, veita dumbum o., = mål, LU 46. — 5) om digtning, Eg Lv 41 tfjfr BMÓlsen Arkiv XIX, 109). 45. — 6) / kenninger, for guld: o. fjall-Gestils ísldr 4, o. Hamðis geirs (stenens) grams (jættens) Eg Lv 45, Hlpðynjar myrkbeina (stenenes) Danar (jættens) o. VSt 2, — for bryst: o-a sefrein EU 1, — for tungen: o-a hlýða ESk 6, 26, — o. meðalkafla tungu, klingens ord, sværdets tale, G gnæv 2. — 7) / Håvm 4: geta sér o. ok endrbpgu, synes geta sér o. snarest at betyde: 'skaffe sig ordet', få lov til selv at tale, og endrbaga 'tavshed fra den anden\ Jfr afbragðs-, afreks-, árnaðar-, ástar-, ban-, bana-, boð-, bræði-, bœnar-, dóms-, festar-, gjaf-, gleði-, heiptar-, hermð-ar-, klám-, kvæðis-, listar-, ljúg-, lofs-, met-, reiði-, slœkni-, spádóms-, æðru-.

orðagnógr, adj, rig på ord (rettere i 2 ord), SnE II 230.

orðagnótt, /, rigdom på ord, Mgr 16.

orðahreimr, m, lyd af ord, brætu-gjarn o. LU 72.

orðalag, n, ords fojning, udtalelse (jfr lag orða), Kolb 2, 7.

ordalauss, adj, uden ord, kveðjask o-t Gldr 4.

orðaskipti, n, ændring af ord, Skrant O U

orðaskortr, m, mangel på ord, Gdf 22.

orðasnild, f veltalenhed, smuk föjning af ord, LU 64, Mv I 1.

orðbæginn, adj, ubehagelig i ord, om Tor, Hym 3, men rimeligvis bör der læses -bægnum, så at ordet hører til det foranstående jotni, hvilket netop vilde passe udmærket i sammenhængen, hvorimod det hverken dér eller i alm. passer på Tor.

orðbrjótr, m, 'ord-bryder", moldreks orð, jættens ord, guld, dets 'bryder', gavmild mand, Hallv 7.

orðfár, adj, som har få ord, mér varðat o-tt, jeg kom ikke til at mangle ord, G Súrs 19.

orðfœri, /, veltalenhed (egl. 'orddygtig-hed), biðk guð stœra óra o. Gyd 1.

orðgnött, /, ord-rigdom, veltalenhed, Arn 3, 5, Ormr 2, 2, Likn 1, ESk 6, 10, Leid 1. 2. 4.

orðgóðr, adj, 'god ved sit rý, som har lov på sig, Þmáhl 16.

orðhagr, adj, som forstår at föje, lægge, sine ord, ESk 6, 69.

orðheill, f, 'ordheld', d. v. s., det ønske (positivt eller negativt) man udtaler, o. þín skal engu ráða Hyndl 50.

orðheppinn, adj, heldig, rammende, i sine ord, Graf 9.

ordhof, n, 'ord-hov', mund, St 5.

orðkringi, /, tale-dygtighed, tungefærdighed, o. pin Hårb 47.

orðlof, n, ros i ord, tale, hafa o. allra fira Nkt 76.

orðnæfr, adj, (r tern.), dygtig i ord, v. 1. til allsnæfr, Gldr 4.

orðprúðr, adj, herlig ved omtale, ry, berómt, Rst 19.

orðrakkr, adj, modig i ord, modig, Gráf 5, EBrún, Grettis 26.

orðreyrr, m, 'ord-rør (stængel/, tunge, Ott 2, 17.

orðrofi, m, ord-bryder, som bryder sit ord, løfte, Qrv IX 5.

orðrómr, m, rosende ry, omtale, Ht 14. 82.

orðskviðr, m, ordsprog, talemåde, sanna o-ð Grettis 11.

orðskœðr, adj, giftig i ord, Sturl 8, 3.

orðslœgr, adj, slu i ord, underfundig, Jon.

ordsnjallr, adj, veltalende, Anon (XI) Lv 4.

ordspeki, /, ord-visdom, kløgtig tale, kløgt, Vafþr 5. 55, Leid 4.

orðstafir, m. pi, 'ord-stave', stave, der udgör ord, runer, inna o-i, tyde runer, Am 9, men formodenlig er orðstafi (ditto-grafisk) fejl for orð stafa, stavenes ord, ord som stavene danner.

orðstírr, m, 'ord-pryd', ry, berömmelse, Hfl 6. 9, Mark 1, 2, Ingj 2, 2, Hsv 74, Ragn IX 2, Gyd 4, o. deyr aldrigi hveim sér góðan getr Håvm 76.

orðsæll, adj, rig på ry, beromt, Húsdr 4, Hfr 3, 18, Bjhit 2, 5, Sigv 13, 24.

orðvandr, adj, ond i ord (vandr = vandr), dadlesyg, Rv 14, Pstf 2, 3.

orðvápn, n, 'ord-vaberí¹, tunge, Leid 44.

orðvitr, adj, klog i tale, Sturl B 3.

orðvíss, adj, klog i tale, SnE II 628.

orf, n, le, leskaft, o-a stríðir, hÃ¥nende kenning for en mand, Hfr Lv 16, o-a Ã