otr                                                              440                                                              óð

3, 16, — for björn: urðar (rettelse for ullar) o. Qrettis 18.

otrgjpld, n. pi, 'odder-bod' (se foreg.), guld, Ht 41.

otrheimr, m, 'odder-verden, odder-land', havet, gen. o-s, abs., ud på havet, Ploft 2, 2.

Ó er den lange, lukkede o-lyd. Om forkortelse -fif denne lyd kan henvises til KOislasons afhandling: Om Qvan-titet (Ã…arbøger 1866). I ord som Nór-egr findes i rim kun langt 6. Om forkortelsen i Ósló se dette ord. Overgangen vá—vó kendes ikke för i 14. Ã¥rh.; efter n gÃ¥r 6 over til ó / nótt, medens der kun kendes sppn-, ikke spón-. Derimod findes mærkeligt nok ó / drópu (: hóp) Rst, og i hótt (: drótt-, sst), en dialektisk overgang? I Óláfr findes ó (for ældre Ã