óð

441

óðr

11, 14, œðra ó. Rþ 48, eldr lék í ó-i óru Frþ I 32; — om et fædrenerige (Norge) Valg 6, i pi, flýja óðul sín Nkt 30, jfr Steinn 3, 10, á vit ó-s Merl II 62; — om Vendernes land, til ó-s þeira Am 2, 11. — Jorlum 9llum ó. batni Ohv 21, her kunde der være tale om samme betydning; andre identificerer her o. med øoli, natur, hvad der næppe giver bedre mening; nogle vil rette ordet til óloþ el. óþol (se Gerings Wörterbuch válaþ).

óðaldraugr, m, 'odels-træ', baugs ó., mand, óðal betyder her 'besiddelse, besiddende', 'ringen besiddende træ\ eller 'træ, hvor ringen har sit odel, hjem\ Þmáhl 7.

óðaljorð, /, odelsjord, Hsv 11.

ódalsjprð, /, s. s. foregående, Nkt 37.

óðalslopt, /, 'odels-tomf, odelsjord, Sigv 13, 24.

óðaltorfa, /, 'det land, der udgor et odeV, ÞjóðA 3, 35, Sigsk 62 (torfa bruges på Island om en större jordejendom, f. eks. Járngerðarstaðatorfa).

óðalvpllr, m, 'slette, land, der udgör oder, Rþ 36 (hvor der findes i en apposition: ó-u, aldnar byggðir).

óðarlag, n, 'digt-form', digt, slétt ó. Leid 3.

óðastrangr, adj, rasende stærk, overmåde voldsom, o. pldugangr Mark 1, 16.

óðastraumr, m, rasende ström, voldsom strom (i en elv), sem ó. yrpi ísmol Ólhv 2, 11.

óðborg, /, 'digt-borg', bryst (eller digt-ningsœvnen), lúka upp ó-ar hlið, lade digtningen frembringes, blive til, Has 1.

óðflýtir, m, som hurtig frembringer et digt, dygtig skjald, Rv 35.

óðfúss, adj, rasende begærlig, Þry 26. 28, BjH 8, 6. myndi blindr at sjá Mhkv 5. jfr det følgende.

óðgjarn, adj, = óðfúss, Qunnl Lv 12.

odgørd, /, handlingen at digte et kvad, kvadet selv, ESk 6, 10, Likn 49.

óðharðr, adj, voldsom hård, meget hård, ó-ð egg Ht 5, ó-ð járn (pi) Am 5,7.

Oðinn, m, Odin, Pul IV jj 1, Vsp 24. 28. 53, Håvm 98. 110. 143, Vafþr 5. 52. 54. 55, Qrí 44. 51. 53. 54, Ski 33, Hym 21, Lok 9. 22, Bdr pass., Hyndl 44, H hund II 34, Sigrdr 2, Helr 8, Hjalti, Pjsk 1, 1, Hfr Lv 7, Eg,Lv 19, HelgÓl, Finng, Hal 4, ond gaf Ó., /// de forste mennesker, Vsp_r 18, mælir Ó. við Míms hofuð Vsp 46, Ó. ok Sága, / Sokkvabekk, úrí 7, Ó-s salkynni G ri 10, salir Ó-s H hund II50, Eirm 3. 4, heimsalir Ó-s Krm 4, at Ó-s Korm Lv 61, Ó-s lond Hårb 56, gremi Ó-s, enten kamp eller at opfatte bogstavret, Hhund I 12, reiði O-s Sigv 3, 5, gefinn Óðni sjalfr sjolfum mér Håvm 138, hlaut Ó. val Vell 32, h alf an (val) Ó. á Gri 14, með Óðni fara Hák 1, Ó. lifir við vin Gri 19, O. á jarla,//ö/"ö 24, Ó-s ætt, aserne, Hfr Lv 10, O-s kvpn, uvist hvad der menes, Sól 77, Ó-s barn,

Balder, Vsp 31, O-s sonr, d. s., Hiisdr 7, Ski 21. 22, Bdr 8, Tor, Vsp 56, Hårb 9, Hym 35, Pry 21. 32, Vidar, Vsp 32, Våle, Bdr 11; Ó-s burr, Tor, Haustl 19, Ó-s angr-þjófr, d. s., Pdr 15; seldr Óðni, indviet til Odin,Hålfs II. — /kenninger, for digterdrikken, digtet: Ó-s mjoðr Hfl 2, Ó-s ægir Hfl 19, Ó-s alda Nj 26 (jfr SnE I 244), — for kamp: Ó-s veðr Hák 8, — for sværd: Ó-s eldar GSúrs 27, — for skjold: Ó-s hurðir HolmgB 5, — for ravne: Ó-s haukar Hhund II 43; — Ó-s eiki, usædvanlig kenning for krigere, Hfl 8. — Odins sonner opregnes Pul IV e, Ó-s meyjar, valkyrjerne, Pul IV h 4. — Ó. bruges synonymt for Gizurr (j: Por-valdsson), Sturl 8, 4. — Jfr malm-.

Óðinshani, m, en lille vadefugl, "skriveren", (phalaropus hyperboreus), Pul IV xx 2.

óðla, adv, hurtig, Rdr 13 (hds aðla, oðla).

óðlátr, adj, som ter sig voldsomt, rasende, Drv (XI) 10.

óðliga, adv, voldsomt, hæftigt, EGils 1, 32.

1.  óðr, m, (-s og -ar) 1) sjæl, forstand, óð gaf Hænir Vsp 18. — 2) digterævne, digt, hafa góðan óð, have (digtet) et godt vers, j: med hensyn til indholdet (udfordring), Nj 6, tryggva óð Nj (XII) 3, greiða óð Hfr Lv 18, smíða óð Isldr 18, slétta óð bragar tólum ESk 6, 50, auka óð Jóms 3, velja óðinn LU 98, bera óð ESk 6, 8. kveðja at óði Jorns 1, hlýða til máttigs óðar Am 2, 1, ó. vex, om et nyt afsnit, PKolb 3, 2, sléttr 6. Rst 1, o. ok bænir ESk 6, 1; laun óðar Jór 5, ESk 6, 69; nýr ó., nyt digtafsnit, ESk 6, 57. — / kenninger, for skjald: ó-ar gildir G Surs 24, óðs skap-Móði Bragi Lv 2, ó-ar smiðr Egilss (XII) 1, — for tunge: ó-ar ór ESk 6, 40, ó-ar lokarr HSt 2, 4. Jfr afreks-.

2.  óðr, adj, rasende, voldsom, óðir urðu Am 44, geitr rinna óðar, / rasende fart, Hhund II37, ó. við, hÅ“ftig imod (ufreds-mænd), Gldr 1, drekka sik óðan, drikke sig rasende fuld, Akv 40, ótt dýr, om uroksen, Eg Lv 3, 6. byrr, rasende medbor, vind, HÃ¥vm 90, ótt veðr Am 18, Mark 1, 5, PjóðA 1, 2, ó. sær Steinn 3, 5, ó. eldr PjódA 4, 2, ordrif vas ótt PjÓðA 1, 10, ótt él Eg Lv 11; — ótt, adv, hurtig, Eg Lv 9, Ótt 2, 9, Háv 1, Ht 6. Jfr stein-.

3.  Óðr, m, Freyjas mand, Óðs mær, Freja, Vsp 25, Óðs (rettelse for eðl-, se Arkiv I, 263 f) vina Hyndl 46. 47, rinna at Óði, om Freyja, sst 47, Óðs beðvina ESk 11, 2.

óðrann, n, for óðar rann, se óðr, Likn 1.

óðríkr, adj, meget mægtig, Rst 32.

óðræði, n, rasende handling, voldsom gærning, der menes vel kamp, St 14.

Odrørir, m, den kedel, hvori (en del af) skjaldemjoden opbevaredes (oprindelig vel navn på den selv;_ egl. 'som sætter sjælen i bevægelse"), Ó. es kominn upp