óðr 442 óg
Hávm 107, mjoðr ausinn Ó-i, øst op af O., Hávm 140; Ó-is hafs alda, en bølge af 0.s hav, et enkelt digt, Vell 5 (hds. skriver, -rerir, -r§rir, -rærir, -reyrir, hvilket alt kun betyder rerir eller rørir; næppe hrœrir BMÓlsen, Arkiv XXXI, 82).
óðsemjandi, m, digter, Katr 2 (rettelse fra i otemi-).
óðstafr, m, 'hæftig stav', hj^rveðrs (kampens) 6. (hæftige stav), kriger, Vell 13 (hds odd-, o-).
óðstefnir, m, 'hæftig stævner, retter', 6. (ved rettelse) undskÃðs, som hæftig retter, strækker, vÃ¥bnet ud, kriger, Háv 1 (hds oddstefnum).
ódauðleikr, m, udødelighed, LU 67.
ódáinn, adj, ikke død, levende, levende igen, kaupa e-n 6., give penge for at en ikke var død, Qrv IX 38.
ódeigr, adj, \kke blød, hård, om jærn, 6. oddr Rst 6; frygtløs, Frþ I 27.
ódrengila, adv, lidet mandhaftigt, fejt, ganga ó. frá auði Bjhit 2, 6.
ódyggð, /, udyd, slethed, fyr slÃka ó. LU 19, fleinn ó-ar, jfr sammenhængen, LU 42, o-ar bútnenn Sturl 5, 11.
ódyggðarbrandr, m, udydens, slethedens sværd, den sårende, dræbende slethed, ó-inn bjúgi Lil 66.
ódyggr, adj, udydsfuld, slet, ó-ir menn Hsv 65. 71. 144, ódygg pld Sturl 5, 20.
ódæll, adj, umedgorlig, vanskelig, ó-a es við þat Hávm 8.
ódæsinn, adj, ikke træt, ikke slöj, kraftig, ufortrøden, b. ræsir Arn 3, 10.
ódœmi, n, noget eksempelløst, noget ganske uhørt, Bós 3, ó-in þeir sogðu at kæmi Lil 61; lovløshed, gerva ó. ÞjódA 3, 19 (egl. vel her 'ting, der ikke bör efterlignes').
ódóð, /, udyd, slet gærning, synd, Has 8, Katr 48; harðráðar ó-ir. StjO II 9.
odøkkr, adj, ikke dunkel, lysende, om guldet, b. Ógnar ljómi Fåfn 42.
6f, n, hvad der er for meget, overgår al måde, (sammentrukket for óhóf), ó. svefna, altfor megen sövn, Háv 1, skammæ þykkja ófin oli Mhkv 15, ófs oframmr, meget stærk i sit overmod, Qautr II 23, rétt vétt ófs, overmodets rette vejning, Lt'kn 36' gen. sing. forstærkende, ófs gjofli, umådeholden gavmildhed, Gyd 4, bis ramligar eikr. Merl II88, ófs grondugr Has 9; — gen. pi. ligeledes, ófa fé Ragn V 9, ófa (ved rettelse) margr Qrv IX 12.
1. 6fa, /, umÃ¥delighed, overmod, stridbarhed (dannet af bi), lÃtt sézk Atli ófu þÃna Sigsk 33, frétt hefr pld ófu Am 1. Jfr Arkiv IX, 231 f.
2. ófa, (-ða), = váfa (nyisl. vofa), være overhængende, bats ófir yfir, hvad der truer, PI 3.
ófagr, adj, uskön, b. seiðr vigra, om kampens hæse bragen, Eg Lv 6.
ófalr, adj,, som ikke er til fals, ond vas ýta kindum ófol, mændene vilde ikke af med livet, Pfågr 9; b. hauss hilmis Sigv 13, 16.
ófár, adj, ikke fåtallig, talrig, o. drengr Steinn 3, 4, ófgurn manni ÞBrún 4, Isldr 19, ófó þjóð Hfr 3, 25, ófám illvirkja Arn 3, 8, ó. når flaut Sigv 2, 7, ófátt hús ESk
2, 2, b. ægis asni Krm 18; i pi. Isldr 14, Krm 26, Ód 21.
ófeginn, adj, uglad, nedslået, Sól 62, Sturl 5, 12.
ófeigr, adj, som ikke (snart) er hjemfalden til død, Þorm 1, 10; mandsnavn, EG ils 1, 14.
óflekkaðr, adj, ubesmittet, ren, ó-uð Vitn 25, ó-uð miskunn Mey 10.
ófnir, m, 1) navn på slange (egl. 'væver'?), Pul IV qq 1, Gri 34, ó-is jprð, guld, ýtir ó-is jarðar (ved rettelse), Sigv
5, 8, mårs 6., skib, Ragn VI .2. -— 2) navn på Odin, Gri 54, Pul IV jj 7; ýseims Ó., kriger, VGl 4. — 3) sonar 6. Isldr 5, er vist kenning for sværd, jfr són; ó. hører da til forste betydning.
ófolginn, adj, ikke skjult eller stukket ind, o-in fetla svell, de dragne sværd, Eyv Lv 7.
Ófóti, m, 1) jætte, Pul IV f 2. — 2) navn på en fjord i Helgeland, Pul IV ccc.
ófr, m, sværd(P), bis dynviðir, mænd, Sturl 6, 11 (vokalen er rimbestemt).
óframliga, adv, lidet hæderfuldt, Ã