ógrœð                                                        444                                                           Ã³lag

ógrœðir, m, 'som ikke lader noget vokse', ó. armgrjóts, guldringes uddeler, gavmild mand, H/r 3, 16.

ógurliga, adv, frygtelig, Mv III 17.

ógurligr, adj, frygtelig, ó-g Ægis dóttir Hhund I 29, ó-t óp Merl l 13, o. hersa dróttinn, Olaf d. hellige, Sigv 12, 13; om dragehoveder, hofuð ó-g Valg 11; pat mun ó-t ÞSíó 3, slikt es ó-t Merl I 61, nu es 6-t Darr 9; Háv 11 urigtigt for ógóligr.

ógæfa, /, ulykke, Rv 30, Hsv 110.

ógæfr, adj, uheldig, som ikke har held med sig, ó. of for vifa Jorns 3.

ógQrla, adv, ufuldstændig, vita ó. Hávm 133.

óggrva, adv, ufuldstændig, unöjagtig, vita 6. Korm Lv 39.

óhallr, adj, uden at helde, lige oprejst, standa ó. Pét 31.

óhapp, n, uheld, láta vita óhopp at sér Hávm 117.

óhefndr, adj, uhœvnet, eigi myndi yðvar ó-t Ragn V 8.

óheill, /, uheld, apask af ó-um þessa heinis Sól 62.

óhlífinn, adj, ikke skånsom, ufortrøden, om en konge, Anon (XII) B 4.

óhlít, /, utilstrækkelighed, KGislasons rettelse for ónýt (Nj II 161), ó. at Aurnis brunni, med hensyn til digtet, Bergb 12.

óhlítuligr, adj, utilstrækkelig (for en afgörelse), ó-g orrosta Okik 1, 1.

óhljóð, n, stærk stöj, larm, o. snertu Jorns 5.

óhljóðr, m, 'stærkt stöjende', navn på vinden, Pul IV oo 2.

óhlýðni, /, ulydighed, SnE II 200.

óhneppr, adj, rigelig, prægtig, ó-ar skrautfarar, egl. 'hvor der intet mangler', Ht 70, greppr ó., skjald, som gærne digter, Bragi Lv 2.

óhreinn, adj, uren, ó. andi EGils 3, 2.

óhróðigr, -ugr, adj, 1) uden hæder, hlautk ó. ilt at vinna Qautr II 19. — 2) uden stolthed, uden selvfølelse (i god betydning), hvarf sér ó. andspilli frá Sigsk 46.

óhryggr, adj, ikke bedrøvet, glad, HolmgB 7, St 25, láta geirbrúar óru byggva ó-va Vell 16.

óhræðinn, adj, utilböjelig til frygt, ó. æðru Tindr 1, 2, ó. lýðr Leið 30.

óhræddr, adj, uden frygt, frygtløs, Sturl 5, 13.

óhrœsinn, adj, ikke pralende, 6. at afli Hsv 15.

óhvatr, adj, ikke rask, lidet modig, Fåfn 31.

Óinn, m, 1) dværg, Andvares fader, Reg 2, som v. 1. Vsp 11, Pul IV ii 3. — 2) slange navn, Pul IV qq 1 (v. 1.).

ójafn, adj, ulig, sér ó-an, ulig ham, d. v. s. langt bedre end ham selv, Qautr II 3; skipta ó-t Hårb 25.

ójpfnuðr, m, ubillighed, uretfærdighed, o. gefsk jafnan illa SturlB 3.

ókaldr, adj, ikke kold, varm, 6. (v. 1.) fellir lifdvalar, varm død, om indebrænding, Sturl 5, 14; ó-t (vår) Sturl 4, 4.

ókátr, adj, uglad, nedslået, Vpl 38; usikkert Hl 6 a.

óknyttinn, adj, lidet kön, lidet tiltalende, oss lízk ímun þessi ó-in G rettis 7. Jfr(?) no. knota 'pynte, smykke' (Aasen) og senisl. hnittinn, hnittilegur (o: hny-) 'witty, appropriate'.

ókostalauss, adj, uden fejl, lyder, udmærket, o. benvondr PBrún 4.

Ókólnir, m, en egn, hvor jætternes øl-sal stod, Vsp 37; navnet skulde egenlig betyde 'den ikke kolde', men da alt, hvad jætterne angår, netop er det modsatte af varmt, skulde man være fristet til at antage, at Ó- her stod for Of-.

ókristinn, adj, ikke kristen, hedensk, 6. halr Sigv 3, 8.

ókunni se ókynni.

ókunnigr, adj, ukendt (passivt), ó-t ætterni Fåfn 4 (jfr Cederschiöld Minnes-skrift 1910 s. 31 f), ó. maðr Grip 2.

ókunnr, adj, ukendt, ó-ir menn Bdr 5, Vpls 13, jfr Eg Lv 2, 6. jofurr HHj 42, ó. staðr Hávm 10, ó-ar brautir Sigv 3, 15, myrkviðr ó. Akv 3. 13.

ókvaldr, adj, ikke pint, o. (j: i helvede) sé hann øfri skýjum GSvert 9.

ókveðinn, adj, ikke digtet, ikke anvendt til digt, om versemål, Ht 70.

ókvikr, adj, livløs, Heidr 5.

ókvíðandi, part, som ikke ængstes, uden angst, Ragn VI 2.

ókvíðinn, adj, ikke ængstelig, især med hensyn til fremtiden, Rst 6. 27; níðs ó., om Tor (jfr níð), Vsp 56 (hds har dativ, hørende til ormen; BMOlsen retter ordet, Arkiv XXX, 167 f til ókvikr).

ókynjan, n, uhyre, utyske, o. meira komat Lok 56.

ókynni, n, 1) mangel på høvisk opførsel, tølperagtig adfærd, unoder, ó-is þess vår pik engi Håvm 19, vinna 6., utilbørligheder, Has 11; ó-is menn, v. 1. til ódyggir menn Hsv 144. — 2) mangel på bekendtskab, 6. vensk (hds har okvni), her er o. snarest dativ, 'man vænner sig til ukendskab', der opstår ukendskab; digteren klager over, at der er lidet kendskab mellem ham og kvinden, Eg Lv 14.

61, n, 1) jættekvinde, óls blakkr, ulv, PSkall 1; ordet synes sikkert, skönt det kun findes dette ene sted. — 2) et andet 61 findes Eilkúl 2 i verðr hitt at bau (votn ok mýrar) skerða ól, hvor det er vanskeligt at sige, hvad det betyder (den i SnE II 102 givne forklaring: sammen med torráðin = vond skulde det udgore vondol (o: vpnduf), acc. af vondull, m, er åbenbart urigtig og senere lavet); mulig foreligger her acc. af oli, m., — l. áll, hvilket forudsætter at roden er anl- (ældre anhl-).

ólagaðr, adj, ikke brygget (af laga, af logr), sumt vas ó-at Håvm 66.