órofn

447

ósl

órofnaðr, adj, ubrudt, hel, ó-uðu lofi (abl. abs.) alls grams Nikdr 1.

órói, m, uro, Anon (XIII) B 30.

órór, m, 'den urolige', navn på havet, Pul IV u 2.

6rr = várr s. d.

órskurðr, m, afgörelse, tydning, o. fyrirburða, tydning af drömme, SnB II 246.

, Órun, /, elvenavn, Pul IV v 2, eldr Ó-ar, guld, Bjark 5.

órýrr," adj, ikke ringe, o. jpfra, blandt fyrster, Sigv 11, 16.

órœkinn, adj, lidet hensynsfuld, slem, o. ulfr Korm Lv 16. Om Bue Jorns 12 kunde ordet stå i betydn. 'hensynsløs, hård', men måske er det her fejl for ofrækinn, 'dygtig med hensyn til sin gær-ning'.

Órœkja, m, Ó. Snorres sön, Anon (XIII) B 26.

ósagðr, adj, ikke sagt, ikke tilstået, óspgð hætt róð Has 6.

ósamr, adj, utilbojelig, breks 6-ir brezkir lýðir Merl II 2.            J

ósamt — ofsamt, ásamt, Arn 2, 18.

ósannindi, n. pi, usandhed, Vitn 20.

ósannr, adj, usand, gjpld ósaðra orða Re g 4, bregða e-m ósonnu Hhund I 36.

ósáinti, adj, utilsåt, ósánir akrar Vsp 62.

ósáttr, adj, uenig, uforligt, Merl II 62.

ósendr, adj, ikke sendt, ikke givet (jfr senda, sending, madstykker der sendes som hædersgave), ikke ofret, betra es ósent an ofsóit Håvm 145.

ósiðr, m, uskik, unoder, þegja of annars ó-um Hsv 100; 6. orða SnB II 232; oprørsk færd, láta kviðjat ósið Ód 16, hegna ósið Mark 1, 8.

ósialdan, adv, ikke sjælden, ofte, opt ó. Vsp 21, Anon (X) III C 4; Hl 41 a, Has 14.

ósjúkr, adj, ikke syg, ved fuldt helbred, Grettis 53.

ósjptlaðr, adj, egl. 'ikke neddysset (sjptla, jfr setja niðr mól), uhævnet, o-at andrán Grett 2, 5.

ósk, /, ønske, ó. min es bat PjódA 3, 35, ganga at 6-um Sigv 13,-1, Sol 25, ganga o-um, d. s., Sturl 7, 2.

óskabyrr, m, medbör så god man kan ønske sig, Hhund II 32.

óskafundr, m, ønsket møde, Sturl 4, 37.

óskalíf, n, ønsket liv, genoplivelse man har ønsket, skipa vífi heim áptr með ó-i Qd 19.

óskalof, n, egl. 'ønsket pris', udmærket pris, syngva ó. Heilv 10.

óskamey, /, 'ønsket datter', adoptivdatter, elsket datter, 6. dróttins, Maria, Mv I 23.

óskammr, adj, ikke kort, fyr oskpmmu (o adskilt fra skommu), for lang tid siden, Haustl 2.

óskapligr, adj, ikke efter skæbnen, unaturlig, pat es ó-t PBrún 1.

Óskaró, /, elven Usk i Wales, Merl II 89.

óskeggjaðr, adj, ikke skægget, så ung at man endnu intet skæg har fået, Sigv 11, 17.

óskeliandi SnSt 4, 5, urigtig v. 1. for ýskelfandi, s. d.

óskepna, /, egl. 'naturstridighed', vanskæbne, ulykke, hprð ó. Arn 5, 20.

óskerðr, adj, ubeskåren, hel, basmir ó-ar Herv VII 15.

Óski, m, Odins navn (egl. 'ønske-opfyldende'), Ori 49, Pul IV jj 8; Ó-a víf, jorden, landet, Ótt l, 2.

óskírðr, adj, udøbt, hedensk, ó-ð enni Arn 3, 8.

óskjalfandi, part, uden at ryste, Anon (XIII) B 10.

óskióti, m, hindring, skade (jfr óskundi), ráða fyr ó-a Svarf 3.

óskkvpn, /, ønsket, kær, hustru, Mána ó., jættekvinde (jfr Máni), byrr Mána ó-ar, mod, Sindr 8; v. I. er ols og oðs (kvón).

óskmær, /, 'ønsket mø\ adoptivdatter (jfr óskamey), valkyrje, hana kvað ósk-mey verða skyldu Oddrgr 16; ordet er meget påfaldende i sig selv, alene, uden tilföjelse af „Odins"; det kunde tænkes, at digteren havde forstået val- / valkyrja som val n. og derfor brugt det nogenlunde identiske ósk, men da han som (det andet) rimord benyttede verða, er det mere end påfaldende, at han ikke valgte et ord som valmey; / et digt som Oddrgr er det desuden vanskeligt at tænke sig é (eller en vokal) rimet med v / forlyd. Derfor er det sandsynligst at ósk- beror på afskriverfejl.

óskmpgr, m, 'ønsket sön', kær sön, o. Ulfs, Sven Estridsen, Pfagr 5; ó. dróttins, Kristus, Heilv 17; sifjar allra óskmaga, i en forvansket sammenhæng, Lok 16.

óskorinn, adj, uskåren, negl óskornir Hjálmþ III 8, Grettis 8; ax ó-it Gudr II 22.

Óskópnir, m, 'den ikke skabte1, andet navn på kamppladsen Vígríðr, betegnende, at den forst lige' för den skal bruges skal 'skabes', Fåfn 15. jfr Arkiv XXVII, 138 f.

ósk-Rpn, /, 'ønskende Ran', ó. æða þerris, gudinde som ønsker årernes udtoning, fuldstændigt blodtab, død, Hild Hognes datter, Rdr 8.

óskvíf, n, Ótt 1, 2, vistnok fejl for Óska (s. d.) vif.

óskpp, n. pi, 'noget skæbnestridigt', utilbörlighed, alt em ó. Håvm 98.

óslétta, /, ujævnhed, ó-ur ennis, rynker i panden, Eg Lv 13.

Ósló, /, (-ar), Oslo i Norge, Gisl 1, 2, Nkt 67; ved svækkelse af det sidste ó til o, u, fik navnet formen, Ósla (Ösla ?), Óslu (svagt) Sturl 6, 5, Olhv 2, 10, Ó-u boer Nkt 56, Sturl 4, 7; mulig skal der