ðtt                                                              449                                                           Ã³prr

ó-a Nas 11, bjóða ó-a Ód 1; abs. VOl 2; kømr ó. þá Líkn 26, lýsa ó-a Hskv 3, 4, vita ó-a, vide at der er noget at være bange for, Sigv 11, 7, hætta í ó-a, omtr. — fare, udsætte sig for fare, Ótt 2, 13, ó. at e-u Ótt 2, 5, af ó-a LU 59, við ó-a Þdr 10. 21, QDropl 5 (af frygt eller ved noget, der indjager frygt), ó. þýjar orða, frygt for, Has 50; valdr golls ó-a, gavmild mand, ÞSœr 2, 3. — 2) frygt, rædsel (i aktiv betydning, således måske også i nogle af de anførte eksempler),

0.   jotna, Tor, Haustl 14, ó. rándróttar Sturl 5, 8; ó. fengins golls, gavmild mand, Am 2, 16, o. ormvengis Sturl 5, 2; birkis ó., ilden, Arbj 16 (jfr bjóð, bjorn); brynju o., sværd, Hl 16 a.

óttlauss, adj, frygtløs, ntr. ó-t, adverbielt, Rst 3, Has 36, Likn 52, Nj 7, Porv

1,  Mdr 43.

ótvisír, adj, udelt, med hensyn til stemning, glad, munter, o-ar heims vistir Hi 29.

ótvínn, adj, 1) udelt, ikke tvivlende (egl 'delt til to sider*', beslægtet med tveir, tvi-; se KOlslason Nj II 371 ff). — 2) bestemt, frygtløs, om fyrster, ÞjóðA 1,22, Þfisk 2, Steinn 3, 6, om en kvinde, bestemt, Sigv 3, 5.

ótyrrinn, adj, ikke udæskende, vesþú ó. fyrri, vær ikke den förste til at krænke, OSiirs 16.

óvarliga, adv, uforsigtigt, LU 8.

óvarr, adj, 1) uforsigtig, drekka sik ó. óðan Akv 40. — 2) modig, Ht 80.

óvegr, m, vanære, o-s menn, folk, der begår vanærende handlinger, Has 39.

óvenja, /, hvad der er stridende mod (gode) sæder, dårligdom, dårlige sæder, Likn 35.

óverðr, adj, uværdig, ó-ð orð, ord der ikke er værdige nok, Has 4; ó. pér Hålfs Il 2; som ikke har fortjænt (noget), Has 27, Mey 35.

óverðugr, adj, som ikke har fortjænt, flengja ó-an LU 65, bera e-t 6-ug Mey 41.

óvili, m, 'uvilje', ulyst, non es æ borin ó-ja til, /// ingen glæde (for andre), Sigsk 45.

óviljandi, part, mod sin vilje, PI 17, Ã