óprr

450

pet

taler jeg ikke rask, Sigsk 62, men dette giver ingen mening; den rigtige læsemåde er uden tvivl prt, idet ai kun er dittografi af det foranstående o, skrive-

Alle de ord, der begynder med p, er låneord (foruden egennavnene); de ældste af disse synes penningr og plógr at være, de to eneste, der findes i edda-digte; derefter kommer prúðr, peita og så de der er indkomne med kristendommen.

pallio, Merl II 59, er vist den latinske dativform af pallium.

pallr, m, bænk, Alpost 1; p-ar ófnis, guld, Katr 19; p-ar éls, himlen, Pét 32. Jfr hel-, siða-.

palmarr, m, palme, Pul IV kk 2 (hvis ikke palmar her er pi.)

palmr, m, palme, bera p-a Leid 30, E Ml 1, 5, p. meðal herða Rv 29, laufgir p-ar Lil 94; p-ar hneitis, krigere, Katr 42. 46; strenglágar p., pil, Krm 15. Den lat. acc. form findes Od $ 42: palmam pessa. Jfr bryn-.

palmsunnudagr, m, palmesøndag, Sigv 2, 14.

palmviðr, m, palmetræ, Gd 8.

panna, /, pande, brennandi blýfull p. Mey 40.

paradis, /, paradis, af p-u Pét 20, hvílð p-ar Ingj 2, 5, sæla p-ar Has 24, vist p-ar LU 13.

Partar, m. pi, Parter, engelsk stamme (?), Parta II k ESk 7, 9 (G. Storm læser porta, af portar, indbyggerne af et oort, jfr følg.); om beboerne af Canterbury, Sigv 1, 8 (skal der her læses Port-um og dette opfattes som 'beboere af port o: havnestad?).

partr, m, part, del, brjóta sundr í p-a Gd 60, brjóta í fjóra p-a Gd 0 33, lýsa part eilifra skarta Pét 19.

past, n, næring (lat. pastus), gleðinnar p., jomfru Maria, LU 89.

páfi (pávi), m, pave, Mark 1, 14, p-a vald Sturl 3, 1, p. drottins Alpost 1.

påfugl, m, påfugl, p-s prýði Lil 27. Jfr pái.

pái, m, påfugl,iPul IV xx 3.

Páll, m, jarl på Orknöerne, Anon (XII)

ren vilde forst skrive blot ort, men han har ikke selv lagt mærke til fejlen; prt tager da sigte på den talendes udtalelser lige i forvejen.

B 16, — biskop på Island, Am Am 2, — en nordmand i 13. årh., Ht 32.

Párisborg, /, Paris, Heil 12.

páskadagr, m, påskedag, Mey 13.

Páskalíus, m, Mey 38.

páskamorginn, m, påskemorgen, Mgr 38.

páskar, m. pi, eller páskir, /. pi, bíða p-a Sigv 2, 14.

pater, m, i ironisk kenning, p. feiti Anon (XIV) 2.

Pátera, /, Patara i Lykien, Nikdr 3.

1.  peita, /, spyd (egl. gallisk (vælsk) spyd, fra Poitou), Pul IV n, p. flo Rst 17, p-a beit Hl 9 b, p-u hagl, kamp, Eþver 2, p-u hlynr, kriger, ísldr 2.7^rJ-^-'fr

2.  Peita, /, Poitou, Ótt 2, 12, P-u land Sigv 1, 14; P-u hjalmar, galliske (vælske) hjælme, Arn 2, 9.

peitneskr, adj, fra Poitou, vælsk, p. hjalmr Sigv 2, 14 (jfr 2. Peita).

Peizinavellir, m. pi, slette ved elven Bezina i Vallachiet, ESk 6, 52.

pell, n, purpurfarvet silketoj, måske også brugt om flöjl (jfr guðveíjarpell), prýða sik p-i Heil 6, veitir p-a, mand, SnE II 224, p-s pella, kvinde, Phred 9 (ved rettelse), Katr 28.

penningr, m, penning (i/io af en ®^re)i pin né p-g hafðir aldrigi pess vanréttis Lok 40, ljuga til p-a, ville tilly ve sig penge, Nj 7; Merl II 52 se mótpenningr. Jfr. sal-.

penta, (-aða, -aðr), male, pentat innan firmamentum, der sigtes til stjærnebille-derne, Lil 27.

pera, /, pære, Pul IV kk 3.

percussus se prócossul.

Peritonisø, /, / England, Merl II 63.

Perpetua, /, jødinde, Pét 12.

Persiðaland, n, Persien, Alpost 11.

persona,/, person, ein p. prennrar greinar Lil 31, guð greiniz þrennum p-um Pét 2. Jfr feðr-.

Petrónilla, /, Perpetuas datter, Pét 12, Mey 55.

Pétarr, m, St. Peder, Gd S 21.

P