rang

455

rauð

rangliga, adv, urigtigt, uretfærdigt, dæma r. Hsv 70.

ranglæti, n, uretfærdighed, Ófeigr 3.

rangr (engang vrangr), adj, 1) vrang, skæv, r-t skapt, skævt spydskaft, Hávm 126, r. fleinn Hæng II 8; r. kalfr, kalven bagfra, gripa at r-um kalfi, tage i kalvens hale, PKolb Lv 5. — 2) skæv, fjendtlig (egl. vel om havets bølger, der rejser sig), ofra vrpngum ægi Rdr 19. — 3) moralsk vrang, urigtig, uretfærdig, rpng mól, urigtige sager (er i gang; man er i færd med hvad der er urigtigt, utilborligt), Ulfr Lv, rpng orð, lögne, Fáfn 33, r-ar greinir, vantro, hedenskab, Katr 24, r. hugr, uretfærdighed, reiðr fyllisk r-s hugar Hsv 61, reiði r-s hugar Hsv 135, r-ir hugir, falskhed, utroskab, GSurs 25, r-ir hættir, dårlige sæder, rétta r-a hpttu Od p 16, r-ir váttar, falske vidner, Mv III 20, rpng girnð Merl II 76; verjask rpngu (máli) Hsv 101; at rpngu, urigtigt, Hard 4; e-m er rangt at o. s. v., en gör uret i at, Od 64. jfr bein-.

rani, m, tryne, på et svin, SnH 2, 5, om slanger, grafa inn rpnum sinum Ragn VII 2. — Som personnavn, Gróg 6.

rann, n, hus, i r-i Rdr 3, Hamd 23, GSúrs 13, ossum rpnnum i Ski 14, ór r-i GSúrs 26, rept r. Gri 9. 24, vært r. Gri 13, sék rpnn rjúka, husene, Sigv 13, 12, rpnn blása reyk Anon (XI) SnE I 506, eldr ok reykr lék við rpnn Ótt 2, 10. — / kenninger, for bryst: óðar r. Likn 1, hugar r. Likn 7, — for legeme: r. ben-sævar, blodets hus, Grettis 6, — for mund: góma r. GunnlLv 1, —for himmel: solar r. Gmlkan 1, 1, ESk 1, 2, tungla r. ESk 6, 46, éla r. Has 26, r. regns hátunnu Heilv 5, — for verden: (drótt) aldar r(-s) EGils 3, 21, — for kirke: goðs r. RKet, kirken: Jesu r. EGils 2, 6, — for helvede: r. djpfla Likn 22, — for skjold: Njóts r. Eyv Lv 4, Sorla r. Vell 31, Reifnis r. ESk 6, 54, Rpkkva (ved rettelse) r. ÞKolb 3, 11, imu r. Grett 2, 8. jfr auð-, birti-, bjór-, bpl-, dverg-, él-, fjpr-, glygg-, gunn-, há-, hregg-, hval-, mjpð-, myrkva-, óð-, ský-, snák-, sól-, tjald-, ^ctungl-, þey-, þorn-.

Rannveig, /, norsk kvinde, R-ar sonr (Haldórr) Olhelg 1; — orknøskf?) kvinde, Mhkv 18.

Raptahlíð, /, ved Hólar i Hjaltadalen, Anon (XIII) 3 3.

raptr, m, tagsparre, r-ar sundr brustu Am 66.

rasa, (-aða, -at), gå blindthen, styrte afsted i blinde, r. i pislir Has 38, r. eða reika LU 92, r. fyr ráð, udover besindigheden, Hsv 4.

raska£(-aða, -aðr) forstyrre, friðr r-aðisk, urigtig v.l. til friðraskaði, Hskv 1, taumar r-isk, töjlerne komme ud af deres stilling, Bós 6; upers. griðum r-ar, freden forstyrres, der kæmpes, Ht 9.

rass se raz.

rastakarn, n, 'sø-agern', sten (af rpst

'malström'), r-s Syn, kvinde (r. = steina-sørvi), Tjprvi,

rata, (-aða, -aðr), 1) fare om, r. víða Hávm 5. 18, Alv 6. — 2) transitivt, at finde vej (således ofte i prosa), finde i alm., ratask lygðir SnE II198. — 3) snuble, falde, gifr r. Vsp 52 (anderledes BM Olsen, Arkiv XXX 155); ráð Sigurðar r-ar, Sigurds handlemåde snubler, tager fejl, Grip 36 (her er forlydens r rimbestemt).

Ratatoskr, m, Ygdrasils egern (forklares som 'gnav-tand'), Gri 32. jfr Tidsskr. f. Phil. VIII, 225 (gælder også det følg.).

Rati, m, Odins bór (hvormed han borede sig vej igennem klippen; egl 'vejfinderen', jfr rata), R-a munn Iétumk rums fáa Hávm 106.

rauðahaf, n, 'det røde, j: fjærne, umålelige, hav', stórskip r-s, dromund, Grett 1, 2.

rauðbiti, m, rødt stykke (afhugget stykke), r. tangar bangs, smedetangens røde stykke, den rødglødende jærnstang, Pdr 16.

rauðbrík, /, 'rød fjœl', Hlakkar móts (kampens) r., skjold, Vell 16.

rauðbrúnn, adj, rødbrun, r. hjprr Sigv 12, 14.

rauðbúinn, adj, rødt udstyret, r. golli, udstyret med det røde guld, om sværd, Bersi 2.

rauðkembingr, m, hvalart (egl 'med rød kam'), Pul IV y l.

rauðljóss, adj, lyserød, om skjoldet, Hallv 5.

rauðmalmr, m, rødt malm, r. Rinar, guld, Bjark 6.

rauðmáni, m, 'rød måne', Heðins bóga r., hærskjold, Vell 7.

raudmeldr, m, (-rs), 'rødt mel', guld (rettelse for rytmeiðis, ryðmeiðis, rit meide, rydmædis), r-rs gelgja, guldbånd, guldring, Eg Lv 12.

raudr, adj, rød, r. ok rjóðr, her betyder r. måske rødhåret, Rfi 21, som tilnavn, rødhåret, Svanr enn r-i Hyndl 12, r. maðr Porm 2, 24, rautt skegg Nj (XII) 7, rauð bikkja Mani 2, hnjóða lófa r-a, få sine hænder røde (ved smedearbejdet), Anon (X) III C 4; r-ir feldar Harkv 19, r-ir loðar Qudr II 19; konstant epitet til 'guld' og 'ring', rautt goll Am 2, 10, Mark 1, 12, r. hringr Akv 8, r-ir baugar Hhund 156, Fåfn 40 o. s. v.; ligeså alm. epitet til 'skjold', særlig som krigstegn, r-ir skildir Harkv 5, Hróm 2, Finng, H hund I 33, rauð skjaldborg Mark 1, 24, rauð(ar) rpnd (randir) Am 2, 5, Gldr 4, Jorns 17, Pfagr 3, Gudr II 15, rauð rit Krm 7, rauð lind Evids 5, r. randgarðr Mark 1, 20, skildir r-ir ok hvitir^Helr 9; — om andet: r. eldrJ'Am 5, 11, rautt áliti mjpl PKolb Lv 4, om farve og farvede ting, r. steinn Refr 4, 3,, r. skolptr, dragesnabel, Valg 10, r. stafn Ragn X 4, rautt stål HSn 2, 2, viðr r. P fagr 11, om Hrungners hén, et r-a ryðs