raus                                                           457                                                             ráð

rausnarlausn, /, prægtig frelse (adskilt ved tmesis), Mv III 25.

rausnarlif, n, prægtigt liv, storartet liv, Sturl 4, 26.

rausnarmaðr, m, pragtudfoldende mand, stasmand, Am 5, 6, Qrettis 6.

rausnarrekkr, m, udmærket mand, stasmand, i pi, Frp I 14.

rausnarrikr, adj, mægtig i sin pragt, Heilv 13.

rausnarsamr, adj, tilböjelig til at udfolde pragt, Qldr 1.

rausnarskap, n, omtr. = rausn, storartet gavmildhed, mank r-p ræsis BSk 6, 70.

rausngjarn, adj, som gærne vil vise sin pragt og magt, Gudbr 1.

rausnsamr, adj, = rausnarsamr Ht 84, Mgr 48.

raust, /, røst, stemme, Od 79, r. systra, om bølgernes brusen, PSær 4, 4.

raustljótr, adj, som har hæslig stemme, om bølgerne, Hl 27 b.

raz, m, ars, fara í razinn Bós 7; i pi. om arsballerne, r-a klof ganði Þorm 2, 9.

rá, n, jord, land, seil rås, slange, Merl II 12, fagrsili rås, d. s., Merl II21.

rábía, /, blandt slangenavne, Pul IV qq 4 (= lat. rabies?).

Rábítar, m. pi, Araberne (af Arabitæ ?), Merl II 73. — I prosa findes Rábítaland, Arabien (Alfr. isl.).

råd, n, 1) råd (meningstilkendegivelse om en sag), at munns r-i, ifølge mundens (ikke hjærtets) råd, Hårb 49, ráða r. Hårb 53, Fåfn 21, gefa r. Sigsk 61, segja r. Rp 3 o. s. v., Am 66, Mhkv 23, nema r. Håvm 112 o. s. v., Fåfn 20, biggja (ill) róð Grip 26, Håvm 9, sœkja róð und e-n Pmåhl 16, rœða of róð Hamd 19, þegja of rpðum Håvm 111, kold rpð Lok 51, boll róð Hamd 27, nýlig r£ð Sigsk 26 (i en ^c uklar sammenhæng), øfri at róðum Hårb 18, Bikka rpð munu bíta Sigsk 64, remming r-a LU 40, geta in neytri róð Pdr 7, — svá kpllum vér róð sem gefask Mhkv 14. — 2) plan, forehavende, handling, þá es i r-i Hyndl 42, svá fara rpð HolmgB 8, hugr fylgir því r-i BSk 6, 69, róð ok reiðiorð stóðusk Stúfr 3, Skjalfar rgð Yt 10, dvelja r£ð Am 65, gjalda r-a e-s Grip 33, eyma r. við e-n, vise sig mild mod en, Am 6, 8, rík r£ð Byv Lv 9, ilt r. Merl 164, Has 7, kold rpð Vpt 31, Ijót rgð Lil 48, hætt r. Has 6, hpfugt r. Grettis 8, hvert r. Arbj 10. — 3) myndighed, rådighed, bestemmelse, r. fyr hjarli Ód 19, eiga r. alls Lil 12, eiga ráð sem faðir, om fadermyndigheden over en datter, Alv 4, teljask i r-um e-rrar Alv 5; at stillis r-i, vilje, Þjód A 4, 13, at sínu, þínu r-i Korm Lv 40, Sturl 3, 9 jfr 3, 19, at visa r-i Harkv 17, at fira r-i Oddrgr 14. — 4) udvej, hyggja at r-um Sigsk 48, Am 11, séa annat r. Am 70, hvat er til r-a Lil 21, leita r-s G Surs 20, — 5) hvad der er rådeligt, kvad

eigi r. at skynda undan fóms 40. — 6) stilling, kår, r. grams hófsk Hl 22 a, ratar r. Sigurðar Grip 36, Hpva r-s at fregna Håvm 109, hyggja vel r-i e-s B breidv 4, brøngva r-i e-s Am 2, 7, una r-i Qrv IV 3; især om giftermål, i pi. unna e-m góðra r-a Grip 45, fyrmuna e-m góðra r-a Brot 3, rpð lukusk, her om ægteskabs indgåelse, Hfr 1, 5. — 7) r£ð ok regin, de rådende og styrende magter, Hak 18. Jfr ást-, dag-, for-, land-, meðal-, mektar-, morð-, mun-, ó-, ógnar-, svika-, tål-, umb-.

ráða, (réð, ráðinn), 1) råde, give råd, Fåfn 20, r. e-m ráð Hårb 53, r. e-m e-t Sigrdr 22 o. s. v., Akv 6, Vafpr l, Sigv 11, 11, ráð es bér r-it, råd er der givet af dig, Fåfn 21; i denne betydning synes medium også at være brugt, rpðumk þér Loddfáfnir Hávm 112 o. s. v., hvor formen næppe kan antages at være sammensat af r^ðum-ek (jfr JÞork, Arkiv VIII, 36; se også Bugge, Studier 1327). — 2) rådslå, r. of e-t Þry 14, Bdr 1, r. umb við sik Fåfn 33. — 3) om den af en overvejelse udsprungne handling, udrette, udføre, bestemme, meguð r. gótt Sigv 13, 6, r. stort GOdds 7, Stúfr 6, r. jafnstórt Mark 1, 14, illa rézk Atla Am 2, r. til hefnða Sigsk 22, r. til saka, yppe strid, Sigsk 34, r. til styrjar Psvart, jfr Refr 3, 2, mun ráðit til gamans, vil det blive til, føre til, glæde, Grip 44, r. til bana e-s Grip 51, svá es nú ráðit Am 29, es hofðuð áðr ráðit Am 43, es hinn of réði, som den anden bestemte, Am 7; medium, rézk at sofna Rp 5. 19, jfr r-ask geyja Am 25, yfir rpðumk ganga Am 80; hertil kan også henføres: ekki at réðusk, de sluttede sig ikke dertil, Am 48; íáðinn dauði Hróm 2, hofum ráðit vel báðir, vi har bægge fattet en god beslutning, Sigv 13, 3; ráðinn emk at . ., jeg er besluttet på, Katr 48; r. margra manna morð G Surs 7, at ráðnu, ifølge det bestemte, tilvisse, Hfr Lv 23. — 4) råde, have myndighed over, styre, være (kommen) i besiddelse, abs., létk r. goð Steinarr 1, r. fyr hpnd e-s Rdr 11, þit munuð r. Lil 14, ef skal einn r. Harkv 6; — med dativ, r. vingjpfum EU 1, r. eiðum, bestemme edernes aflæggelse, PjódA 1, 5, r. féi Fåfn 10, r. féi ok fjprvi Fåfn 26, r. fjorvi e-s Vell 13, r. (hpfði sínu) Eg Lv 26, r. hpfði e-s Nj 21', r. svefni e-s Sigrdr 28, lptum því barfar r. Sigsk 44, ek þvi ræð, jeg er mand for, jeg volder, Lok 28, bu því rétt Fåfn 26, réðk því illa Porm 2, 2, nornir réðu því TorfE 2 (v. 1), Sturl 3, 7, veðr ræðr akri Håvm 88, r. hafnýra, besidde, nå ud til (Singastenen), Húsdr 2; hugr ræðr holfum sigri, den halve sejr beror på modet, PjóóA 3, 23, r. sigri H Hj 39, Gldr 5, TorfE 2, Rst 3, r. gagni BSk 6, 32, r. hringum HHj 6. 11, r. golli Reg 9, Fåfn 34, r. Rinar malmi Sigsk 16, r. eign ok auðsplum Fj 7. 8, r. buum Rp 38, r. byggðum Ploft 3, 2, r. sessa kostum