ráð

459

rag

ráðvíss, adj, klog i råd, r-ir firår Has 28; adskilt ved tmesis EQils 3, 15.

rádýri, n, rådyr, r-is vprr, landjorden, Sigv 14, 2.

ráf, n, = ræfr (v. L), tag, Slurl 3, 11.

ráfákr, m, 'rå-hest, skib, r-a rækir, søfarer, Ulfr Lv, r-a rennendr, søfarere, mænd, Nj (XII) 10, r-a reiðendr, d. s., Svert 1.

ráfiðri, n, 'rå-vinge', sejl, r-is hánaðra, skib, ESk 3, 2.

rái, m, galt (v. 1. ras, rar), Pul IV dd.

rán, n, ran, plyndring, slik rpn Eg Lv 17, r. féar Eg Lv 19, r. foldar, plyndringer i landet, Sigv 10, 9, jfr 11, 11. 14, hlutum r. PKolb Lv 10, hegna r. Sigv 11, 4; t-sl hegnir Sturl 3, 3; lifs r. Ht 33. Jfr ald-, and-, fé-, fjor-, log-.

ránbeðr Frp I 11 se raunbeðr.

rándrótt, /, ildgœrningsmœnd, røvere, ótti r-ar, konge, Sturl 5, 8.

ránhegnir, m, 'ran-straffer', som straffer for plyndringer, konge, Ht 26.

Ránheimr, m, Rans land, havet, ríða R-m Rv 16.

ránhiminn urigtig v. 1. Haustl 16.

ránsemi, /, tilböjelighed til at plyndre, Merl II 87.

ránsiðr, m, plyndringsfærd, plyndringer, Ht 17.

ránsíkr se ránsókr.

ránsókr, m, rettelse for ránsíkr, Rst 22, Rans, havets, ild, guld, dets remmilaukar, mænd.

rár se hrár.

ráskegg, n, 'rå-skæg\ sejl, Ht 78.

reðr, n, (-rs), det mandlige avlelem, flent r. (se flenna) Porm 2, 17, flenna alt leðr r-ri SnH 2, 10. ffr hest-.

refill, m, tjæld, væggetæppe, r-s Grund, kvinde, Nj 6, refla skorða, d. s., Katr 43; synes brugt om sejl, rifni reflar Bós 5. — Jfr(?) blóð-, fjarð-.

refilstígr, m, vildsom sti, villumaðr r-a, en ukendt person (menneskevæsen), Pjsk Lv 6.

Refnefr, m, sagnperson, Qautr I 7.

refr, m, ræv, Pul IV ææ, Merl I 27, ljótir r-ar Od 31, sem r-ar hundum (vanir) Qrv IX 31, ekki mart er slægra en r. Mhkv 26. — Som mandsnavn, Qautr I 7.

refsa, (-ta, -tr, -aða, aðr), revse, straffe, r. e-m LU 19, r. begnum ofsa (her refsir) PjÓðA 3, 24, r. þjóðum rán Ht 66.

refsing, /, straf, Sigv 12, 4, SnE II 230.

refsibøttr, m, 'straffe-snof, svøbe, hvis ordet ikke blot er en poetisk betegnelse for refsing 'straf, merkja enn rétta r-tt SnE II 196.

regg, n, blandt navne på skib, Pul IV z 2, Ht 34, r-s rækjandi, søfarer, Porm 1, 15. — Qen. r-s Obreid 2 er vist urigtigt for fleggs, s. d. og kynfrpmuðr.

reggbúss, m, 'skibs -træ\ mand, Am 3, 12.

reggstrind, /, 'sktbs-land', havet, jór r-ar, skib, Od 4 (jfr jóskreytandi).

regin, n. pi, 'ordnende kræfter, magter1, guderne (jfr SnE II 430; om formerne se Skjspr 26; gen. rpgna er vist temlig ung, hvorimod rpgn er gammelt, s. d.), aserne, således udtrykkelig Gri 37; derimod kunde måske Vafpr 39 tyde på, at der mentes 'vanerne1, men det er dog vist ikke tilfældet, idet guderne må antages også at have skabt Vanerne, gengu r. pil á rokstóla Vsp 6 o. s. v., nýt r. Vafpr 13. 25, blíð r. Gri 6. 37. 41, Lok 32, holl r. Lok 4, fróð r. Vafþr 26, vis r. Vafpr 39, pil r. Haustl 7, r. vpru hamljót Haustl 10, rpð pll ok r. Hak 18, reyna r. Vafpr 3 o. s. v./r. deyja Vafpr 47, r. rjufask Vafpr 52, Gri 4, Lok 41, Fj 14, Sigrdr 19, r. (hds rogn) þrjóta Hyndl 42, hroptr „rpgna" (sål. hds) Håvm 142, „rpgna" kind Hyndl 35, „rpgna" konr Vell 32 (om Hakon jarl), r-a sjpt, himlen, Vsp 41, r-a rein, gudernes vej, Bifrpst, Húsdr 2, r-a rpk Vsp 44 o. s. v., Vafpr 55, Bdr 14, Hhund II 40, Am 22, r-a røkr Lok 39; — bremja r., krigere, Rdr 10. ffr rogn. — ffr ginn-, upp-, brym-.

regindómr, m, enten 'hoveddom'' eller 'gudedom', kømr enn riki at r-i, / et uægte vers, hvor der sigtes til de kristnes gud, Vsp 65.

reginfjall, n, vild, fjærntliggende fjældegn, Heidr 10.

regingrjót, n, vældig sten, om Grottekværnens stene, Grott 20.

reginkunnigr, adj, gude-beslægtet, enn r-kungi, Jörmunrekk, Hamd 25.

reginkunnr, adj, fra guderne stammende, om runerne, HÃ¥vm 80. Jfr Brate, Arkiv XIV, 331 f

Reginleif, /, valkyrje, Gri 36, Pul IV aaa 2.

reginn, m, bevæger, leikblaðs r., om den flyvende orn, Haustl 12, rógnaðra r., kriger, Eg Lv 26, slíðráls r. Mark 4, 2, hjpr-nets r. GSúrs 33, r. skjaldveðrs HolmgB 1, sverðleiks r. Graf 3, brynflagðs r. Hokr 3; det er muligt, at r. her betyder 'gud' (Odin). — Dværgenavn, Vsp 12, Pul IV it 6; R-ins drykkr, skjaldedrikken, digt, Hårf 1, R-ins skáli = steinn, j; det sidste led af mandsnavnet Þór-steinn Grett 1, 2. — Reginn Hreidmars sön,%Oríp 11, Fáfn 22. 33. 37. 39, Brot 2 (F. j:s udg.). — Sagnperson, Hrólfs 6 (jfr regn). — V. 1. til rekinn, okse, s. d. — Jfr baug-, haf-, hel-.

reginnagli, m, 'gude-nagle\ hellig nagle, således kaldtes nagler, der var drevne ind i hojsædestøtterne (ifg. Eyrbyggja s.), uden tvivl som symbolske tegn; r. bóka-máls, 'bogsprogets gudenagle\ betegner vist 'bogsprogets', d. v. s. den gudelige læres 'hovedstøtte\ dermed menesJhelge-nef eller præster(P) (hvis -nagla er acc. pi, hvad det snarest er), sætningen lyder: