reg
460
reið
þás þú rekr fyr r-a bókamáls bÅ“nir þÃnar Þloft 3, 10.
reginsponn, /, økse-navn, Pul IV m (sigter navnet til bladets bredde?).
Reginping, n. pi, stedsnavn (snarere end fællesnavn), Hhund I 51; Jfr Bugge, Studier II 63.
regla, /, regel, atferð með réttri r-u Gd 11, r. guðs, vegligr à guðs r-u, i sin gudstro, Alpost 12, Eddu r. LU 97, Eddu r-ur Gd $ 2; der sigtes med dette udtryk til læren om kenninger i Snorres Edda.
regn, n, regn, Pul IV oo 1, slegin r-i Bdr 5, r-s hátunna, himlen, Heilv 5, r-a borg, d. s., Mgr 38; — táreström, r-s dropi rann of kné Gudr I 15; mellem Reginn og regn findes der et ordspil Hrólfs 6. — / kenninger, for skjaldskab: r. Hóars þegna (asernes) EgLv4, dvergs r. Rst 31, —for våben: r. Gauts Pfagr 5, for kamp: r. Hildar Hard 5, r. Mistar Ht 62, r. branda Hl 16 b, r. malma Hl 41 a, r. geira Stufr 8, r. odda Gyd 5, r. ståls ESk 6, 55, fals r. GSurs 37, r. randar Krm 15, r. rauðra randa Pmåhl 12, r. randargarðs Porf 2, r. rógskýja Arn 3, 12, r. hjalms Hl 5 a, r. strengjar, pilene, pileregnen, ESk 7, 8, benja r. fellu Steinn 3, 3, — for tårer: r. augna ESk 11, 2 (jfr SnE II 500). — Hyndl 42 er r. uden tvivl fejl for rogn (regin). Jfr bål-, dal-, dverg-, fagr-, hjor-, hryn-, malm-, méil-, nadd-, odd-, stål-, sverð-, prop-, Þund-.
regnaðar, Eg Lv 26, se rógnaðr.
regnbjóðr, m, 'regn-byder'', oddskýs (skjoldets) regn, kamp, dens 'bydef, kriger, Eg Lv 4.
regnbogi, m, regnbue, grár r. Hnikars, sværdet (jfr hele teksten), Ólhv 2, 11.
regnbýr, m, 'regn-bý, himlen, ræsir r-s, gud, Heilv 7.
regndjarfr, adj, 'regn-djærv1, stála r., djærv i 'stålenes regn', kampen, Refr 2, 1.
regnhpll, /, 'regn-har, himlen, ræsir r-ar, gud, Has 28.
regnsalr, m, 'regn-sal', himlen, ræsir r-s, gud, Lt'kn 50, Mgr 48.
regnþorinn, adj, 'regn-modig', Rokkva rann-regn, skjold-regn, kamp, Rokkva rann-r., djærv i kamp, PKolb 3, 11*
1. reið, /, 1) vogn, kærre, ór r-u, siddende i vognen, Helr 5, sitr Þórr à r-u Kprm 1, 5, hóvar r-ir með himnum Sol 74; — r-ar stjóri, om en hovding, Yt 37, r-ar valdr, vogn-ejer,, bonde, her bruges r. om arbejdsvogn, Korm Lv 34; (r-ar Týr, Tor, findes ikke i vers, se SnE I 230). — / kenninger, for skib: hlunna r. Arn 2, 17, Ræs r. Rdr 7. 12, — for arm: heiðis r-ir Ht 48, — for hoved: rýnis r. St 19, — for kvinde (at det er dette r., som her foreligger, er næppe tvivlsomt, 'bÅ“rerske'): r. RÃnar glóðar Bjhit 2, 3, r. Rinar leygs Nj 21, r. horna áar Eg Lv 16, r. lauka Vigl 11. — Blandt kvenna heiti ókend Pul IV yy 2. — 2) skib, Pul IV z 3;
denne ellers ikke forekommende betydning kunde foreligge i det anførte r-ar stjóri. Jfr brim-, eld-, fald-, haf-, há-, log-, men-, ná-, stafn-, váf-, velti-, porn-.
2. reið, /, riden, ridt, esa fljót r. PKolb Lv 12, r. kveða rossom væsta Run 9. Jfr at-, fram-, gand-, goð-, jó-, ofan-, vápn-, vin-.
/. reiða, /, udstyr, skálda r. Harkv 18, berserkja r. Harkv 20, mank góða grepps r-u, her om gæstfri ydelse, gæstfrit ophold, Korm Lv 10; — til r-u, /// rede, halda til r-u, få noget som er i beredskab, Gd 74. — Jfr skip-.
2. reida, (-dda, -ddr), 1) svinge, bære, (kausativ til rÃða), r. byttu, række bøtten op, Eldj 1, Pórh 1; r. randar orm Hl 16 b, r. gunnseið Ht 2, ferðir reiddusk sverð at Steinn 1, 7, rymr reiddra øxa Gldr 7, r. ás Ãsldr 15, knák r. (hring á armi) Eg Lv 12; r. e-n við meið, lade en svinge i et træ, hænge, Hal 6; 1£ r-ir búk Blakkr
2, 2, flóð reiddi (skip) Leid 16, skip reiddusk, skibene førtes af bølgerne frem og tilbage, Ingj 1, 2, jfr rp reiddi stafn til hafnar Ragn X 5; hertil kenning: r-andi ráfáka, skibstyrer, Svert 1; — r. barn, holde et barn foran sig på hesten, EGils
3, 2. — 2) veje (udtrykket hæntet fra vægtens svingende bevægelse), udrede, r. út auð Grani 1, r. mpnnum fé Steinn 3, 14, r. goll Reg 6, r. slikt sem konungr bauð ESk 7, 3, r. gjald til skeiða, føre det til og udrede, „Danir", r. mat, uddele maden, Hjålmp VI 2; r. (konu) manni (rettelse for reisa) Svarfd 4. — 3) udbrede, r. lost Sigv 3, 7, r. lof ESk 6, 67, r. nafn i lofi Mark 1, 4, þjóðir r. þfna dýrð Sturl 3, 20. — 4) yde, r. fundna bcen, opfylde en bön, Gd J3 33.
reiðask, (-ddisk), vredes, blive vred, Rv 13, GSurs 19, r. minna (dativ), vredes over mindre, HolmgB 8, r. við berspgli Sigv 11, 8.
Reiðgotar se Hreiðgotar.
/. reiði, /, 1) vrede, r. e-s Arbj 3, Eg Lv 27, Hfr Lv 1. 9, Arn 3, 4, Sigv 1, 1, Stefnir 2, Vpl 29, Hhund II 16. 18, Grip 26, Gudr II 39, LU 76, eiga r. e-s (ved rettelse) Korm Lv 21, skpmm mun ró r. Am 78, ró skyldu menn r. gefa Mhkv 4, fyr r. Grip 49, af r. Fåfn 33, séask vr. (her sål.) e-s Akv 2, rpmm r. Arn 3, 4; fets forlyd (ikke vr-) ses af Arbj 3. — 2) ophidselse, lidenskabelig færd, især når der er tale om kamp, af r. Evids 4, Hfr Lv 14, Nj (XII) 6, ESk 9, 3. — Jfr gamban-, of-.
2. reiði, m, tove, takkelage, skeið með gyldum r-a Hfr Lv 24, — følg.
3. reiði, n, skibs-udstyr, især tove (jfr SnE I 544), skeiðr bóru r. Bplv 2, skeið með skreyttu r. Ött 2, 15, skeiðr und búnu r. Sturl 3, 6, með gerzku r. Arn 2, 4, slitni r. Bos 5; — krigerudstyr, með r. Herv III 2; bliku r.(?) Brot 2 (Ffs udg.)
reiðigall, n, vredens galde, LU 77. reidimøl, n. pi, vredens ord, Vitn 23,