reið                                                            461                                                           reim

reiðing, /, svœven, svingen, frem og tilbage, es i r-u ráð þjóðkonungs, om handlingens tvivl og usikkerhed, Merl II 58.

reiðiorð, n. pi, vrede ord, strænge befalinger, Stúfr 3 (adskilt ved tmesis).

reidir, m, 1) svinger, r. randvallar rið-loga, kriger, Bdåd 1. — 2) udreder, r. geima glóða (guldets) Katr 19. — 3) 5. s. greiðir, fortolker, guðs laga r., biskop, E Qils 1, 6 (her må der læses r.). — ffr lå-, saur-.

reiði-Rindr, /, 'bærende Rind', r. sunds solar, guldet bærende gudinde, kvinde, Korm Lv 62.

reiði-Sif, /, 'udredende Siv\ ullar r., kvinde, Korm Lv 22 (jfr greiða ull).

reiðiský, n, 'ophængt sky' (reiði-, passivt, 'det bårne'), rifs r., de i vævbommen (rifr) fastgjorte, nedhængende tråde, der for neden udspændes med kléar, Darr l.

reiði-Týr, m, 'udredende Tý, sára r., Tor, Haustl 20.

reiðivaldr, m, 'svingende hersker', r. rikisvandar, sceptrets svinger, Sturl 3, 1.

reiðiverk, n, vredes-gærning, en i vrede udført (overilet) handling, Sól 26.

reiðiþokki, m, vredt sind, vrede, Vitn 12; jfr SnB II 102.

reiðmaðr, m, rytter, r-a gnótt ESk 7, 8.

reidmalmr, m, 'svungen, j: på hesteryg bortført, malm', r. Gnitaheiðar, guld, tit 41.

reiðmæltr, adj, vredt, j: myndigt, befalende, r. jofurr Bplv 5; snarere således end 'hvis tale er 'udredet', j: klar, distinkt.

reiðorðr, adj, s. s. foregående, r. ræsir ESk 5.

reiðr, vreiðr (sål. Þdr 21, Haustl 11, samt en del steder, hvor det andet rimord er vega, her synes at foreligge en gammel, forstenet forbindelse, der har holdt sig længe efter, at vreiðr ellers udtaltes uden v, Lok 15. 18. 27, Fåfn 7. 17. 30, Sigrdr 27), adj, 1) vred, forbitret, r. vas þá Vingþórr Pry 1, reið varð Freyja Þry 13, r. e-m Skí 33, Lok 31, r. es herr Sigv 11, 11, vr. mælti svá Haustl 11, reið skop Kprm Lv 40, reið sé rogn ok Óðinn Eg Lv 19, sótti r. at r£ðum ÞKolb 1, 3. — 2) ophidset, lidenskabelig ophidset, især når der er* tale om kæmpende, kampfnysende, således Rdr 11, Eg Lv 7, Sigv 2, 6. 7; 3, 3; 7, 2, Arn 5, 6, Hfr 3, 6, ÞjódA 1, 24, Pfagr 3, Pdr 21, samt alle de ovenfor anførte steder fra Eddadigtene, ligeledes Am 37. 42. 54; — Sigsk 13 er reiðr v/5/ fejl for hræddr eller et andet med h begyndende ord (på grund af alliterationen, hnip-naði / /. 2 er næppe urigtigt), ffr all-, of-, 6-.

reiðuligr, adj, vredladen, vred, Katr 14.

relð-Viðurr, m, 'vogn-Odin', Vandils jormungrundar (søens) reið, skib, dens 'Odin', søfarer, Karlevi.

reifa, (-ða, -ðr), 1) forfremme, göre anselig (beslægtet med rifr, s. d.), udstyre, glæde, r. e-n golli Am 13, Gudr II l,x. e-n hringum Akv 39, mJ9k eru reifðir Harkv 16, hoppum reifðr PI 15, Has 49, r. fjolða lýðs af fiskum Leid 27, hvor dog adj reifr vistnok er rettere, ornu r-ir Ã