ren                                                            464                                                           reyr

at betegne, hvorover løbet går (hertil kunde også nogle af de ovenfor anførte steder høre), r. bratta rip Rst 28, (sverð) r-du fjprbrautir ODropl 3. Denne brug af r. er måske opstået ved udeladelse af sér, der et par gange findes i den me-diale form, bprð r-dusk at jprðu Bplv 4, skip r-dusk at Anon (XI) Lv'16, r-ask á, om sværdene, Egilss (XII) 3. — Rendum Has 34 er urigtigt for vendum.

3. renna, /, renden, flyven, brodda r., kamp (eller verbo tenus), Þskakk 2; i r-u, / række, en efter anden, Påll; — rennum S turl 2, 1 er uden tvivl urigtigt, for eimr.

Rennandi, /, elvenavn, Qri 27, Pul IV v 1; elgr R., skib, Lids 4 (egl. part. aet. af rinna).

rennir, m, som lader løbe, sætter i fart, r. bauga, gavmild mand, Sturl 4, 19; r. ritar Mv III 4; r. ægis otra, søfarer, Oudbr 1; r. regns hátunnu ranns, som lader himlen dreje sig, gud, Heilv 5. — Jfr at-, blakk-, dag-, eið-, elg-, hest-, kjpl-, mein-, sok-.

renniraukn, n, trækdyr (renni- 5/. / renna, 'ladende noget løbe\ trækkende o: Sælland), Rdr 13.

rennu-Þundr, m, 'løb-Odin\ randhvéls, skjoldets, renna (bevægelse), kamp, dens Odin, kriger, Rst 1.

renta, /, indtægt, Od 30.

1.  repta, (-ta, -t), ræbe, Anön (XII) B 10.

2.  repta, (-ta, -tr), sætte tag pÃ¥ (et hus; af raptr 'tagsparre')', skpptum es rann rept, om Valhal, Qri 9, es ek rept vita Qri 24.

res Pdr 13 er forvansket, måske for risa.

Reyðarfell, n, gård på Island, Orettis 12.

reyðarkalfr se reyðr.

reyðr, /, 1) hvalart (af rauðr), Pul IV y 1, hvor også reyðarkalfr findes anført som særlig art (med urette), róa skal fyrst fjarri r-i, ordsprog, Nkt 2, rymvpllr r-ar, havet, HSn 2, 2, tunvpllr r-ar Stelnn 3, 11; r. Svplnis beðju, slange, EQils 3, 20. — 2) örred, Pul IV x 2; den sidste kenning kunde også henføres hertil. Jfr dal-, fjall-, holm-, hrafn-.

reyfðir Har kV 16 se reifa.

reykelsi, n, røgelse, Hsv 138, Qd 73.

Reykjaholt, n, gård på Island, Od (3 24 (adskilt ved lmes is).

reykr, m, (-s og -jar), røg, sék reyk Sigv 13, 12, eldr ok r. Ótt 2, 10, leggr r-k til skýja Anon (XI) Lv 15, i pi. om flere brande, Valg 2, rpnn blása reyk Anon (XI) SnE I 506, rammr r. Merl I 12, sem gengi gpgnum reyk ESk 6, 55; — støvsky, — jóreykr, Sigv 3, 12.

reyksvæla, /, tyk, kvælende, røg, Anon (XI) Lv 9.

reykvellr, adj, 'røg-kogende¹, opfyldt af røg, om de brændende huse, r-11 rpnn Valg 8.

reyna, (-da, -dr), 1) prøve, abs., ef r. knátt HHj 21, es varð at r. Am 40, ef r-ir gprva Am 78. 80, jfr 93, reyn, hvat sé Hsv 24, jfr ESk 6, 31; upers., þá reyndi pat, da prøvedes, erfaredes, det, Brot 18, þá mun r. Hálfs IX 23; med acc. ef alt r-ir Am 69, pat ek på r-da Håvm 96. 102, r. brattan, om hårde prøver (egl brattan sæ), Am 60, r. stp"l Sigv 11, 10, r. rand-hœing Nef r-um randar mána Eg Lv 30, r-dak jprn OSúrs 2, r. rpnd Ótt 2, 12, et reynda randar log GSúrs 15, mæki es reyndr es Håvm 81; es reynt es lengr Mhkv 17, r. líkn váss, prøve, erfare, GSúrs 33; emk reyndr HolmgB 2, reyndir (menn) ísldr 1, reyndr þengill Ólhv 2, 7, reyndr at e-u ísldr 5, på mun minn hugr verða reyndr Hfr Lv 23, r. es så, titfulde prøvet, PI 14; reyndr ofsi, overmod man har prøvet, PjódA 3, 24; — medium, prøves, vise sig, rpskr munk bér r-ask Am 60, brpgðótt reyndisk gemlu fúa Mhkv 18, r-ask gæfufullr Od 52, r-ask flærðir Merl I 43; med at, r-ask at lygi, vise sig at være logn, Hsv 28; med dativ, herjum r-disk allvaldr mannbaldr, viste sig for dem som, de prøvede at han, Ht 36, honum r-disk illa afis vón þaðan PjóðA 4, 25. — 2) prøve, udforske ens magt

0, s. v., r. regin Vafpr 3 o. s. v., goð r-ir vini sina ESk 6, 63, r. e-n of annat, erfare at en duer til noget andet og mere Kolb 2, 1, part. r-andi, r. randa, kriger, Jorns 17; reynda urigtigt for rænta Bjhit 2, 9. — 3) tyde, = rýna, mÃ¥ske fejl for dette, tekr hon at r. ok ráða Merl I 10.

reynd, /, prøve, gen. r-ar, adverbielt, i virkeligheden (egl ved prøve, erfaring), EQils 2, 1.

1.  reynir, m, rön, rönnetrÅ“, Pul IV kk 2.

2.  reynir, m, prøver, r. sannleiks, om en biskop, Od (3 14, r. mannkyns, jarl, Am 5, 12, r. hersa máttar, konge, Mark

1, 30, r. fróns leggs folka (jætternes), Tor, Húsdr 5, r. reyrar leggs, stenens kender, jætte, Húsdr 6; — om gud, r. virða Has 52, r. hplða Mark 1, 27, r.j munka Hafg

2,  — om krigere, r. randa Anon (X) digt om Ouðl, r. lpgðis fór 2, Heðins bóga rauðmána r. Vell 7, r. darra driptar Nj 21. Jfr dóm-, elg-, geð-, happ-, mót-, sann-, sið-, sig-, þrif-.

revnirunnr, m, rönnetrœ, = Þórs bjprg = Þórbjprg (jfr SnE I 288), Qrettis 1, 5.

1.  reyr, n, siv, sivsamling, rørstængel, r. en roknu Am 5, 11, et dýra dylgju r., kostbart sværd, Ód 18, hnitu r. dreyra saman (dreyra r., sværd) Hókr 3, PBrún

3,  rimmu r. bitu Hl 40 a, morð-reyr (eller morðs?) lituð dreyra Hl 33 a, roðin benja r. Gldmr Lv. Hertil bör ogsÃ¥ henføres rjóðendr ritar r-s Od 13, om andre tilfælde er det usikrere, jfr reyrr. Jfr alm-, hjalm- (sikkert n.), skjald-, und-, vig-.

2.  reyr, /, s. s. foregÃ¥ende, rauða dreyra r., sværdet, Korm Lv 50, sÃ¥ledes hvis rauða ikke er forvansket (af rauðan ?).