rík                                                              468                                                              rít

rikilátr, adj, mægtig, r. ræsir Sturl 3, 16.

ríkir, m, hersker, jofra r., overkonge, Mark l, 29.

ríkismaðr, m, mægtig mand, Anon (XII) B 9.

ríkismól, n. pi, mægtig tale, r. stála. kamp, Hfr 1, 6.

ríkisvondr, m, 'herredömmets vánd\ scepter, reiðivaldr r-ar, konge, Sturl 3, 1; urigtig v. 1. Gísl 1, 11.

ríkja, (-ða, -t), herske, biskup er rikti at Hólum GdB 56, r. með, vœre medhersker, Pét 1.

ríklundaðr, adj, egl 'kraftig, mægtig, i sind\ myndig, Sigv 12, 4, Bjhit 2, 10, Steinn 3, 4. 12, Qísl 1, 11, Oddi 3.

ríklyndr, adj, s. s. foreg., om gud, r. ok framr Kplb 2, 9.

ríkmenni, n, myndig, mægtig, mand, hövding, Kolb 2, 1, kollektivt, vesa at rógi r. Hhund II 28.

ríkr, adj, mægtig, om fyrster og krigere, Akv 9. 15, Grip 17, Hamd 19, Pmåhl 16, Vell 16, Hfr 2, 7, Arbj 3, Sigv 1, 15, Mark 1, 30, BSk 6, 49, Atli enn r-i Akv 29, r. þjóðkonungr Gldr 7, Grip 26, rikstr ræsir Reg 14, r. rógapaldr HHj 6, gumnar r-ir, om Jomsvikingerne, ÞGísl 10, om kvinder, valkyrjer og fyrstinder, en r-a Skpgul Hák 13; Grip 49, Hhund I 56; om guderne, r-ir tivar Pry 14, Bdr l, kømr enn r-i Vsp 65, om gud, r. herra LU 19, jfr 8, om jomfru Maria, rik mær LU 65, horsk ok rik, om Adam og Eva, LU 17; Gandvíkr Skotum ríkri, mægtigere end, Þdr 2, ríkri hverjum jpfri Hfr 3, 28, jafnan segir enn ríkri rpð Mhkv 23, nøkkvi rikstr er heima hverr Mhkv 16;— sjón spgu rikari Ploft 2, 3; rik rpð, mægtige bestemmelser, Byv Lv 9, rik skop Fáfn 39, Korm Lv 40. — rikt, adverbielt, gala r., med kraft, Oddrgr 7, Renir flýðu r. BSk 7, 3, vinna r. vig Pfisk 3. — Jfr afar-, all-, ást-, eljun-, gunn-, heima-, hjaldr-, hjalp-, krapta-, kyn-, marg-, ó-, óð-, rausnar-, skil-, vig-, ping-.

rikula, adv, mægtig, kraftig, ganga r. á Fjón Valg 7; peysa r. vorru Harkv 17 (hds -liga).

rikuliga, adv, s. s. foreg., remma r. Heil 23, láta r. Hjálmþ IV 2 (v. l.J.

Rin, /, Rinen, Pul IV v 2, Gri 27, Hl 4 a, R. skal æ ráða rógmalmi Akv 27, sunnan R-ar Brot 5, fjoll R-ar Vgl 14, rosmufjpll R-ar Akv 17; hyppigt i kenninger for guld (jfr det anførte sted fra Akv): R-ar malmr Sigsk 16, R-ar rauðmalmr Bjark 6, R-ar grjót Eskál 2, 1, R-ar glóð Ólhelg 5, Bjhil 2, 3, R-ar leygr Nj 21, R-ar bjartleygr Od 1, R-ar log Sturl 3, 14, PormÓl 1,

5,  R-ar bÃ¥l Ht 91, Katr 24, R-ar sól Sigv 3, 18, Mark 1, 6, R-ar rof Ht 26, —for blod: unda R. Nj 23, valbasta R. BSk 7,

6.   Jfr jast-.

Rín-fúrr, m, •Rin-ild', guld, R-a rýrir Sturl 6, 1.

Rín-leygr, m, 'Rin-ild', guld, R-s leiðir, gavmild mand, Hårekr 1. Ripa-Ulfr, m, Riber-Ulv (12. årh.), ESk

13,  3.

ripr, m, stejl klippe, hilmir hendi r-p Rst 28.

risa, (reis, risinn), 1) rejse sig, stå op (fra en liggende, siddende, stilling), r-ið snarliga Birm 5, ristu, stå op, Ski 1, Lok 10, Akv 10, r. frá borði Rþ 19, reis at bat Rþ 33, r. á kné Hym 31, med upp, Vgl 39, Sigsk 42, Bdr 2, Rþ 5, Am 51, reis upp við beð, om den døende Sigurd, Sigsk 25, drekarnir r. á sporð Mhkv 5, r-andi upp (Kristus) í manndómi Mdr 19. — 2) stå op, klæde sig på, år skal r. Hávm 58. 59, ár verðr at r. Skall 2, nótt þú rísat Hávm 112, r. fyr dag Birm 1; rejse sig fra døde, unz nauðig reis Bdr 4, r. frá moldu, om Kristus, ESk 6, 4, r. af dauða Lt'kn 23, Leid 31, LU 67, jfr upp risondum LU 71; r. upp synes både at indeholde 'stå op' (klæde sig) og 'drage af sted\ Am 30; dunklere er, hann upp of reis Håvm 145. — 3) rejse sig, hæve sig (i vejret), keipr riss ESk 12, 10, roðnir hausar r. Sturl 3, 14; laukar risu, blev rejste, Sturl 4, 14. — 4) opstå, tíðendi risu StSigv, róg eru risin, stoffet til strid er blevet til, Sigrdr 37, kristni reis upp ESk 6, 6. — 5) sætte sig (imod), r. móti boðum e-s Has 8, r. við e-m tv

14,  SnB II 228.

rista, (reist, ristinn), 1) riste, flænge (frembringe en langstrakt rift), r. brynju Grip 15, ristin rit brast Valg 7, orn ristinn hjorvi á baki Reg 26. — 2) hyppig om skibenes furen af søen(s overflade), r. bpru land Bård, r. sæ Valg 11, r. barði Snœbj 1, r. borðum Ód 4, kilir ristu (sæ) Sigv 3, 9, r. vatn PjodA 3, 8, r. haf BjH 3, r. straum kili Ht 101, ristit flóð Am 2, 11, r. hvalfrón Rv 16, r. rastir svolu stýri Ht 35, r. bangs láð Steinn 1, 2; i disse eksempler föjes ofte 'med skibe'1 til; — r. ofundkrók, også om skibet, 'ved krydsen at frembringe en böjning, som kan misundes', Rv 23. — 3) afskære (efter længden), tildanne ved skæring, ristin rong Hhard 16. — 4) indskære figurer og tegn, især brugt om runer (udtrykket er oprindelig hentet fra indskæring i træ, danne en lang streg ved et rids), r. (konu, et billede) á hepti Tjprvi; r. (med eller uden rúnar, stafi), Hávm 144, Ski 36, Sigrdr 6 o. s. v., Am 4, Eg Lv 3. 38, Sól 79, r. vilt Am 12, stafir ristnir ok roðnir Guðr II 22, r. á, af (indriste, udslette) Ski 36, jfr Sigrdr 18. — 5) sprætte (mave) op, konur ristnar (jfr lat. ventres matrum truncabuntur) Merl II 32.

rit, /, (pi ritr) skjold, Pul IV r 1, r. ristin brast Valg 7, r. en hvita Hallv 5, hvitar ritr Ht 73, rauð r. Ingj 1, 2, rauðar ritr Krm 7, gular ritr Ht 8, rjóða r. Rst 16; mót malms ok r-ar Krm 16. — / kenninger, for kamp: ritar él Likn 39, r-ar rymr ESk 10, 2, for kriger: r-ar ruðr G