rygj
473
ræs
GÃsl 1, 2; vallátr-Lista (fjÅ“ldets) R., jætter, Þdr 20. Jfr Holm-.
rymfjpll HSn 2, 2 er urigtig v. 1. for rymvpll.
rymjrœðir, m, Harm-forøger", valslpngu brÃkar (skjoldets) rymr, kamp, dens gœðir, kriger, Sturl 2, 3, randar r., d. s., GSvert 8.
rymleið, /, 'brusende vej', Rakna r., havet, Eyv Lv 2.
rymr, m, (-s), 1) dumpt brag, r. varð à her GÃsl 1, 6, r. var à ranni Herv V 6. — I kenninger for kamp: r. randeids Has 43, r. randa Hhund I 17, Eviðs 5, ÞGÃsl 3, r. rÃtar ESk 10, 2, r. vÃgskýs Hfr 3, 7, r. reiddra øxa Gldr 7. — 2) navn pÃ¥ Tor, Pul IV d.
rymskyndir, m, 'brag-fremskynder', randa r., kriger, SnH 2, 3.
rymvpllr, m, 'brusende mark', reyðar r., havet, HSn 2, 2. ----
ryskia, (-ða, -ðr), borttage, ødelægge, mjpk hefr Ron ryskt of mik (eller umb rnik), / höj "grad har Ran hærget omkring mig, St 7; ordets betydning er ikke helt sikker; med. r-jask er kendt og betyder 'at slås, brydes"; i St l. c. skulde man derefter have vœntet ryskðan mik, som dog ikke er nødvendigt.
rytmeiðis se rauðmeldr.
rytr, /, tærne (søfugl), Pul IV xx 6.
Rýgjardalr, m, fingeret navn, Sól 22.
rýgr, /, (-gjar), 1) mægtig kvinde, Pul III 2 a, IV i, aldin r. Pvidf, r. vas alin at rógi, om Helga, Gunnl Lv 12, r. kvazk inni eiga Sigv 3, 5; i en gåde, om kvanner, Heidr 10; rýgjar blóð Sól 59. — 2) jættekvinde, Pul IV c 5.
rýma, (-ða, -ðr), göre rummelig, skaffe plads, r. ut reitu rikis, udvide, SnE II 202.
rýna, (-da, -t), 1) tyde runer, tyde, forske i alm., rýnendr né ráðendr Akv 9, eller mÃ¥ske bet. rýnendr her det s. s. runar, fortrolige venner. — 2) samtale fortrolig, r. ok rceða Rfi 11; — om sejlene, r. við stag, om gnidningslyden, snakke med tovet, ÞjódA 1, 4. — 3) stirre pÃ¥ noget, som man har vanskeligt ved at se (jfr nutidsisl: r. à eitthvað), vÃf, er hlaut at r., som mÃ¥tte anstrænge sit syn for at se, Qd (3 61.
rýnni, /, runeforskning, runekendskab, kundskab i alm., (af rýninn), r-is reið, hoved, St 19.
rýra, (-ða, -ðr), forringe, forminske, lið varð rýrt (kunde også henføres til ryrr), Arn 6, 1, r-andi kafs fýris (guldets), (gavmild) mand, EGils 1, 21.
rýrð, /, forringelse, forminskelse, r. aldrs, død, Anon (XIII) B 26. *
rýrir, m, 1) forringer, forminsker, uddeler, i kenninger for mænd: r. menja BÃ¥rd 2, r. hodda Hbreidm, r. brimlogs Arn 3, 2, r. RÃnfúra Sturl 6, 1, r. Ã¥r elda Nj 28, r. mundjokuls Hfr 3, 23 (V. 1. stýrir). — 2) ødelægger, i kenninger for krigere: r. malma Jorns 1, r. randa roðuls
Likn 6, r. fleina GSvert 3, r. randa Porm 2, 7, r. randgarðs Mark 1, 26, r. randa reyrar setrs Arn 2, 14; — r. Vinða, om en dansk konge, Mark 1, 5, r. þjófa aldar Sigv 3, 20. — Jfr auð-, blik-, flein-, kjól-, malm-, men-, sók-, sókn-, sól-, vél-, vin-, ætt-, ceski-.
rýrr, adj, ringe, kommende til kort, om mandefald, sveit varð rýr ESk 10, 2 (jfr rýra). Jfr 6-.
rýta, (-tta, -tt), grynte, r-anda svin Håvm 85.
rýtr se rjóta.
ræða, adj. f brunstig, runa systir r-a SnE II 216 (af ráði, galt).
Ræfill, m, søkonge, Pul IV a 4. — I kenninger, for skib: R-s hestr Reg 16, R-s vakr Rv 31, — for sø: R-s fold ESk 11, 10 (jfr foldvigg).
ræfr, n, tag fjfr ral, hvortil det findes som v. /.), r. ok næfrar þola nauð PjódA 4, 2, snara gpgnum r., op igennem taget, Gd 13. — I kenninger, for skjold: Róða r. ESk 11, 2, Gunnar r. Hast 4; — for himmel: landa r. Has 43, hreinvers r. Sturl 4, 31; — for is: Ránar, r., Ránar ræfrs = Ãss, Ãss-firðingar =: Ãsfirðingar, GOdds 7. Jfr dag-, fagra-, gunn-, vÃ¥gn-, vall-, vind-.
ræfrhvass, adj, med skarpt, tilspidset, tag, om hovedet på legemet (jfr rann), Grettis 6.
ræfrviti, m, 'tag-ild', r. Reifnis, Reifnis tag(skjold)-ild, sværd, Skúli 1, 4.
rægagarr se hrægagarr.
rækja, (-ða, -ðr), fordrive, vrage, r. lpstu Ormr 1, 5, r. losta Heil 5, r. skvaldr Mani 2.
raekr, adj, som bör fordrives, jages ud, bpndum r. i landi Har-nid. — Jfr fjpl-, heipt-, hlym-, tir-,
rækyndill se hrækyndill.
ræna, (-ta, -tr), rane, plyndre, berøve, r. klaustr Gd 42, buendr (eru) ræntir Eir; med. acc. pers. og dat. rei, r. e-n lpgum Pmåhl 17, r. rétt Gd 40, r. e-n miklu 5/ 10, r. féi ok fjprvi Sol 1, r. aldri Bdr 8. 9, r. lifi Jorns 12, Krm 17, r. fjprvi Nkt 17, r. sigri Jpk 1, Ghv 17, r.c griðum Jóms 19, r. flaumi Jorns 6, r. e-n hpndum Gautr II 24, men r. af e-um knprr ok aura Bjhit 2, 9.
Ræningr, m, lokalitet i Sverrig (på Tosterø, se Arkiv XV, 112), Yt 27.
Rær, m, søkonge, Pul IV a 3, Ræs reið, skib, dets máni, skjold, Rdr 7. 12.
ræsa, (-ta, -tr), 1) sætte i bevægelse (rós), r. hræs þjóðár hjprvi, sætte blodet i bevægelse ved sværdet, volde mandefald, Ht 7, ræstr rægagarr, sat i bevægelse, om sværdet, Krm 6; ræstir jpfrar, fyrster, der havde sat sig i bevægelse (til kamp), Ólhv 2, 10. — 2) udbrede, r. e-t gjpldum Hrauðnis, udbrede noget i digt, Tindr 1, 5.
ræsir, m, 1) bevæger, som sætter noget i bevægelse, fart (nom. ag. til ræsa), oprindelig med gen. obj., r. rógs, som af-