rpf

475

rpnd

rgf, /, rav, på grund af dettes lysende farve brugt i kenninger, for guld: gefa Rinar r. Ht 26, Ragn VI 1 (jfr SnE I 408: rpf sævar er gull), r. spannar vensk gotnum Ht 44, veita armleggjar r. Mark I, 7, — for öje: brúna r. varð heil EGils 1, 14. — Jfr raf, n.

rpggsemð, /, energisk optræden, handlemåde, Od 31.

1.  rpgn, n. pi, guder (egl en form opstÃ¥et ved analogi efter rpgnum, ragna, af regin, 5. d.J, rigna við r. Þvell, ramm-aukin r. Vell 32, reið sé r. ok Óðinn Eg Lv 19; heraf er igen opstÃ¥et gen. pi. rpgna, se regin. — Jfr ben-.

2.  Rpgn, /, elv, Pul IV v 4. Jfr ben-. Rpgnir, m, navn pÃ¥ Odin (egl 'hersker1,

'styrer'), Pul IV jj 5, vágr R-is, skjaldskab, Vell 5; sóknar R., kampens Odin, Tor, Pdr 3, gjpld R-is, / en dunkel sammenhæng (se'reifa), Akv 33; R-is (ved rettelse) fagrbjórr, skjalde drikken, digtet, Ód 27; mærðar R., digtningens Odin, skjald, G Surs 5. — jfr brak-, dolg-, folk-, fur-, garð-, land-, sverð-, val-, ving-, brym-.

Rpgnvaldr, m, R. jarl på Möre, TorfE 2, (enn gamli) Am 5, 15, R-s niðr Årn 5, 2,

—  R. Brúsason, Arn l, 3; (?)Porm 1, 9,

—   R. heiðumhárr Yt 37; — Rögnvald jarl i Gotland, Sigv 3, 12. 17. 18; 7, 9.

—  R. sön af Ragnar lodbrog, Krm 15. ryk, n. pi, (sing. rak forekommer ikke;

deraf rekja, s. d.; røk er urigtigt), 1) enkeltheder der udgör et hele (af harmonisk og vel bygget art), et heles forløb, udvikling; det er let at se, at på grund af den deri indeholdte årsagssammenhæng, kunde ordet få betydn. 'årsag, grund, ophav', og lign., fyr þjóða r., Havm 145, för menneskenes historie, vita pil tiva r., kende gudernes hele historie, alle deres forhold, Vafþr 38. 42, mæla of ragna r. Vafpr 55, vita pil r. fira Alv 9 o. s. v., forn r., fortidsbegivenheder, Lok 25. — 2) særlig om gudernes sidste skæbne, den sidste akt i deres og verdens liv, Vsp 44 (rpmm) o. s. v., Hhund II 40, Am 22 (r. ragna), jfr i aldar r., ved verdens undergang, Vafpr 39, ragna r. rjúfendr (s. d.) Bdr 14. — 3) segja r. frá dróttins degi, fortælle om herrens dag, dens ejendommeligheder og betydning, Leid 5, segja bessi r., fortælle disse begivenheder, PI 2, stór verða r., der sker store begivenheder, Merl II 31, séa pessi r. prennar aldir, disse mærkelige ting, Merl II 78, ráða mprg r. fyrir, forudsige mange mærkelige ting, Merl I 2.

Rykkvi, m, søkonge, Pul III 1, IV a 4, R-a rein, havet, Ht 73, R-a mið, d. s., Bjhit 2, 3, R-a rann, skjold, PKolb 3, 11; R-a stóð, skib, Arbj 24.

rpksemð, /, begrundelse, skýra gøroir góðri r., begrunde sine handlinger godt, Od p 32.

rpkstóll, m, stol hvor den siddende

giver sin begrundelse af en sag, dommersæde, ganga á r-a Vsp 6. 9. 23. 25.

Rpkstr, /, (-rar), norsk ø, (~ Rekster på Hordland?), Pul IV bbb 7.

rokstæltr, adj, stærk ved sin begrundelse, indre sandsynlighed, r-t spó Merl II 20.

rønd, /, (pi. -ar Hfl 7, ellers -ir, men uden at de enkelte steder kan kontrolleres, også rendr), 1) rand, kant, især randen på et skjold, der hyppig var malet med særlige farver (jfr SnE 1420: á fornum skjpldurn var titt at skrifa rpnd þá er baugr var kallaðr) eller guldbelagt, at skjaldar r., hvorpå ed skulde aflægges, Vpl 33, r. vas ór golli (næppe = skjold her) Hhund I 33, r-ir snurtusk, rørte ved hinanden, dækkede hinanden, Helr 9. — / kenninger for skjold: r-a iss Haustl 17, r-ar botn Rdr 7, r-ar holmr Haustl 18, r-ar himinn Hak 8, Hfr 3, 7. — 2) denne malede ring har været så fremtrædende, at ordet gik over til — alene — at betyde 'skjold1 (ordet findes mærkeligt nok ikke i Pul, der har randi, s. d.), steind r. Ott 2, 12, rauðar r-ir Am 2, 5, Jóms 17, Gudr II 15, roðnar r-ir Harkv 5, bláar r-ar Hfl 7, svartar r-ir Hl 16 a, (bera) blóðgar r-ir Harkv 21, bundnar r-ir Akv 14, r. brast við r. Hhund I 27, ftr r. furask Ht 4, hœfa r. með brandi Eg Lv 30, kljufa r. HolmgB 2, Sigv 2, 7, varða r-u Ótt 2, 6, verja r-u Mberf 3, fasti rauð flesta r. Sturl 3, 14, bera r-ir í bý Gldr 8, bera r-ir í byggðir Arn 2, 5, bera r:ir á Sandey Bkrepp 7, bera r-ir á skip Ód 4, bera r-ir frá sæ Vell 31, bera r. framm ESk 6, 53, leggja saman r-ir, begynde kampen, Korm Lv 35, Evids 4, Vell 29, Jorns 22, Arn 3, 12, Skåldh 2, Ijósta saman r-um, d. s., Skåldh 4, rjóða r., randir Hhard 1, Pfagr 7, heyja rendr i dreyra Krm 9, standa und breiðar r-ir Porv 2, gala und r-ir, om et slags krigs-hyl (til at forskrække fjenden), Havm 156; lpnd farin r-u Lids 1, reisa r. við e-m, stille sig til modstand imod en, Mark 1, 32, Sturl 6, 10, Merl 137; hafa r., r-ir fyr • landi, skjoldforsynede , (krigs)-skibe (til landeværn), Pfagr 3, Ótt 3, 1, gerða lpnd r-u PKolb 3, 2, luka r-u of rekka kindir Mark 1, 17 jfr 24, brjóta lpnd und e-n r-u, ved krig, III 4; und r-u, med skjold for sig, Anon (XII) B 3. — / kenninger, for kriger: r-a Freyr HolmgB 2, r-ar runnar ísldr 1, r-a reynir Anon (X) digt om Gudleifr, r-a reynendr Jorns 17, r-a rjóðandi Korm Lv 53, r-a týnir Sturl 6, 8, — for kamp: r-ar glaumr Ólhelg 5, r-a rpdd Gldr 4, r-a rymr PGisl 3, Hhund I 17, r-a drifa Rst 17, r-a bryma Jorns 45, r-a(r) regn Krm 15, Pmåhl 12, r-a mót Vell 23, r-a andvaka, egl. skjoldenes vågne tilstand, j: hæftige bevægelse, Obreld 2, r-ar belkir, skjoldets love, billedet ifølge sammenhængen (jfr bplkr), Hfr 3, 8, — jor sværd: r-ar linni Korm Lv 59, r-a får PGisl 6, r-a viti Pjsk