sal                                                              478                                                            sam

s-a, husets ægtefolk, Rp 3. 5 o. s. v. Jfr salakynni.

saimr, m, salme, syngva s-a Þrándr, Hl 27 b; er getr i s-i Gd 8, s-a spjpll Merl II 96; — hjprva s., kamp, rekja hjprva s-a (om sværdet) Hl 37 b. — Jfr hjpr-.

salnæfr, /, 'sal-næver', 'sal-tag, Sváfnis

s-ar, taget på Odins sal (Valhal), skjolde,

Harkv 11.

? Y ¥M9 /> salpenningr, m, 'sal-penning' (penning

j^^^r _mnd metgipiade^ Svplnis s., Valhals

' penning, skjold (jfr det foreg.), Rdr 12.

salr, m, (-s og -ar; pi. -ir), sal, om et enkelt (stort) hus eller bygning, i pi. om 'bolig' i alm., hjem, gård; om guders og fyrstelige personers bolig (jfr Ups. studd. 203), s. þakiðr skjpldum, Valhal, Gri 9, s-ir Óðins Hhund II 50, Eirm 3. 4, Sig-týs s-ir SnB I 340, ása s. Þry 13, s. á Gimléi Vsp 64, om Freyjas hjem, Gri 14, Menglads, Fj 31. 45. 49 (disse to steder i pi), s-ir Gjuka Grip 43, Hloðvés s-ir Guór II 25, jpfra s. Oddrgr 14, s-ir sikl-ings Ht 90, om Vplunds hjem, Vpl 7, Sigurds, Sigsk 22, Brynhilds, Fåfn 42, Helr 10, Faders og Moders, Rp 26; jfr i sal Brot 16, Gudr II 24, III 7, Akv 15, Ghv 15; at splum Lok 28, til s-a várra Re g 13, s. of sessmpgum Håvm 152, of sal gaukar, gøge i (ved) salen (jfr Salgofnir), Grott 7, s-ar gafl Hamd 31; s-ir lýða, menneskenes hjem, Reg 3, sól skínn í s-i, den bebyggede verden, Alv 35, eiga s-i, have bolig, Vsp 5, gørva sér s-i Gri 5. 12. 16, silfri bekja s-i Gri 6, firma' s-i auða Vpl 4, bua sal hjplmum Sigv 3, 16, om ringere folks, bønders, huse, braut hvarf ór sal, om en isl. gård, Kprm Lv 15, i sal G Surs 3. 13. 14, brenna s-i ÞjóðA 4, 2, Mark 1, 22, i einn sal Ormr 1, 1, s-ir fellu Gisl 1, 5, s. feldr Sturl 6, 4, — end-langr s. Vpl 7. 16. 30, Oddrgr 3, endlangir s-ir Ski 3, gollnir s-ir Fj 5, suðrœnir s-ir Gudr II 14, s. sleginn sessmeiðum Akv 14, taugreptr s., om en ussel hytte, Håvm 36, — om jætters bolig, Hym 10. 11. 12. 34, Vafpr 7. 8. 9, Ski 16, Pry 27, hvor der allevegne er tale om jættefyrsters bolig, jfr Vsp 37, Suttungs s-ir Håvm 104, s. bjartr þeira Spkmimis Yt 2, — om dværges hjem, s. ór golli Sindra ættar Vsp 37, — om Hels og Nåstrands sale, s-ir Heljar Vsp 43, s. (á Nástrpnd) Vsp 38; — om gravhoj, s. Angantýs ausinn moldu Herv I 2. — I kenninger, for klippehule: s. naurau Grettis 44, s. fjalla Grettis 32 (her måske bjærgegn i alm.), — for himlen-: glyggs s. ESk l, 4, solar s. Nik 1, 3, sólborgar s. Pstf 1, 5, s. fjalla Hallv 8, Gunnl Lv 8, Leid 1, Has 30, heiða s. ESk 6, 7, mána s. Hhund 1 3, rpðla s. Leid 33, hrannvala fannar brautar s!" Refr 2, 3, — for bryst: s. hjarta Likn 4, Krm 27, Nikdr 2, s. bindar Anon (XII) C 36 — for knokkel: s. mergjar Jorns 31, mergjar s-ir Mfl (XII) 1. — Om jorden i alm. betragtet som én bolig, s-ar steinar

Vsp 4 (jordbundens stene), s-s dreyri, elv, dennes heitnr, en dal, GSúrs 36. Jfr djúpr s., om himlen, i dværgenes sprog, Alv 12. — Urigtig er v. 1. salr for sær Vsp 20. — Jfr auð-, berg-, bjór-, dœmi-, døkk-, fen-, fold-, gnap-, heim-, hregg-, hp-, regn-, Skirings-, vestr-, prungin-.

salt, n, salt, men kun i betydn. 'det salte hav\ havet, Pul IV u 1, grænt s., om Østersøen, Sigv 3, 21, austr i s., d. s., Ott 2, 4, fyr vestan s., ESk 7, 9, suðr hjá s-i Ragn XI 2, skera s. Arn 3, 2, salt et eystra, Østersøen, Arn 2, 4. Jfr Grik-.

salta, (-aða, -aðr), salte, fúna alt nema s-i, medmindre man salter det, Grettis 52.

saltari, m, psalter, salmer, (syngva) s-a tv 45. 46.

saltattr, adj, (attr af etja), ført over havet, om skibet (men ved rettelse), Porm l, 6.

saltkarl, m, saltkarl, saltbrænder. Frp II 3.

saltr, adj, salt, s. ægir PjódA 4, 8, Sturl 3, 12, splt slóð birtinga, d. s,, Ragn XI 1, s. svalteigr HSt 2, 2, s. kjalar stigr Ht 76.

saltunna, /, 'saltønde\ Hp"ars salr, Valhal, dens tunna 'tønde¹, Son eller Bodn, dens hrannir, skjaldedrikken, digtet, Ht 31.

salvaniðr, adj, 'vant til (at besøge) sal', arin-Synjar salr, jættekvindens bolig, 'den som er vant til besøg dér', jætte, dennes bauti, banemand, Tor, Pdr 19, jfr arinbauti.

salvprðr, m, 'salvogtef, grundar sal-(himlens)v., 'bevogter¹, gud, ESk 6, 19, Leid 6.

salvprðuðr, m, s. s. foreg, (af varða), Dúrnis niðja (dværges) sal-, stenens, v., dværg, Yt 2.

salþak, n, 'sal-tag\ 'jordens tag' (salr —- jord), himlen, til s-s Pdr 7.

salþjóð, /, 'sal-folk', hjemmets folk (jfr saldrótt), segiða s-um Vpl 22.

sama, (-ða, -it), somme sig, passe (undertiden findes sóma som v. L), s. ælig mer klæði Ragn II 5, bat kveða sólu s. Sól 26, betr s-ir bolr SnE II 202, bér s-ir bæði vel (verbet i sing., fordi det står foran subjektet) Hhund I 56; hyppig med infin. (med eller uden at), samira færa Eyv Lv 2, mér (bér) s-ir Pórh 1, Pstf 2, 2, Jorns 4, Gudr II 27, Helr 1, s-ir okr Hrafn 2, Sigsk 17, oss s-ir ESk 6, 10, s-ir lýðum trú þýðask Leid 21, uden dativ, s-ir telja Jorns 6.

saman, adv, sammen, samlet, þríar nætr s. Rp 6. 20. 33, fimm nætr s. Korm Lv 41, dægr mart s. Sigsk 2, einn s., kun én, alene, liggja einn s. Eg Lv 46, einum bykkir daufligt s. Mhkv 5, fara einn s. Håvm 47, ganga einn s. Fåfn 2, fóru fimm s. Am 30, eiga ætt s., have fælles æt, Fåfn 13, mær ok mpgr s. Vafpr 33, brullaup drukkin s., / fællesskab, Grip 43, byggva s., bo, leve, sammen, om ægtefolk, Ski 20, Rp 40, slita ævi, aldri s. Fj