sam                                                     479                                                      ^sam

50, Helr 14, drekka s., samlet, Lok 45, Oudr II 29, dæma s., sammen med hinanden, i fællesskab, Hhund II 21, e-m es sýst s. fiarkv 21, vita s., / fællesskab, Håvm 98, mælask s., tale med hinanden, Vafpr 19, sitja sáttir s. Vafpr 41, Fj 37, jfr Jorns 40, sitja s., om elskende (eufemistisk), Vgl 40. 41 (jfr ÓTryggv 1853 s. 50), vesa s., være samlet, Ski 5, Ouðr II 23, fara s., færdes sammen, med hinanden, Sigv 12, 7, HHj 27, herr fundinn s. Jorns 18, Bersi 1, 2, — med verber, der betegner bevægelse, bera skrok s., samle, Hhund I 37, upers, bar sókn s., kampen førtes sammen, de kæmpende mødtes, Hhund II 10, blanda blóði s., som fostbrødre, Lok 9, som kæmpende, Fáfn 14, leggja s. randir Vell 29, etja s. Mhkv 22, fara s., fare sammen, ryste, Hym 24, ganga s. í lúðr (s. d.), Gróg 11, koma s., mødes, Hhund I 28. 53, Fáfn 24, fœra orð s. Mhkv 1, teljask s., samle sig, Akv 34, — andre udtryk, kaupa s. slå en handel af med hinanden, HHj 3, Sigv 5, 4, lúta á laun s., böje sig mod hinanden, om to elskende, Sigsk 58, vigja s. Pry 30, koma s., samles i ét ophav, om slægter, Vafpr 31, setja s., her er vist underforstået sakar, forlige, ordne, Sigrdr 12, lúka s., omslutte, Sigv 10, 5.

samangeypnandi, -gaupn-, part, samlende i sin hånd (gaupn), s. sina skepnu, om gud, LU 28.

samband, n, forening, friðar s. LU 40, s. synda, syndig forbindelse, Vitn 18.

samdægris, adv, på samme dag, straks, ESk 6, 20.

sameiginn, adj, fælles, i fælles besiddelse, gera sameignar sínar kvánir (hds urigt. sinnar kvánar) Merl I 49.

samfast, adv, uafbrudt, Nkt 45. 60.

samheldr, adj, 'som kan holdes sammen med noget, som kan måle sig med, s. ok jafn feðr, om Kristus, Gd p 65.

samhlaupi, adj, løbende sammen, ulfar gera svin s-a SnSt 4, 5.

samhugi, adj, enig, verða s-a við e-n Hsv 20.

samhyggjandi, m, 'sam-tœnkende', enig, s-jendr systur hefna, enige om at hævne deres søster, Ghv 5.

sami, m, hav, Pul IV u 1.

samknúta Sigv 2, 10 synes sammen med sunnu at måtte udgöre en kenning (for 'mand', 'person'), sam-, stammen i samr, hav, dettes sunna, guld, dets knuta, mand, men knúta kendes kun i betydningen 'knokkeV, der ikke godt passer her ('guldprydede arme'??); varianterne bringer tolkningen ikke videre. Jfr Hjelmquist: Samkntita, Lund 1913.

samkunda, /, sammenkomst, møde, forsamling, Am 1. 76 (drikkelag), Hsv 16 (v. L). 103, synedriet(?) Alpost 12.

Samland, n, Samland, — i kvindeken-ning: serkjar S. Anon (XII) C 33; den slags kenninger (jfr Serkland) er en digters öjebliksleg.

samlega, /, sammenliggen, sted, hvor noget ligger samlet, s. linns kindar, slangens leje, guld, Gunnl Lv l.

samlikjandi, part, sammenlignende, Gd p 45.

sammœðri, adj, med fælles moder, brœðr s-a Hamd 24.

samna, safna, (-aða, -aðr), samle, s. her PI 33 (mn rimbestemt), s. Niflungum Akv 17 (sål. hds), s-ask bað til homlu Arn 2, 9 (mn rimbestemt), s. skrokvi, samle usandheder, sige usandheder, BjH 3 (mn rimbestemt), s. kostum, lægge sig efter, Hsv 13, s. íþróttum Hsv 122, s. goezku Hsv 58.

samnafni, m, navnefælle, ÓTr 2, Sigv 3, 6.

samnagli, m, klinksöm(P), ialfald el 'som" i et spyd eller sværd, Pul IV l 12, s-a sigla, sværd, s-a siglur riða (jfr slíðr-dúkaðr) PjódA 3, 31.

1.  samr, adj, den samme, lig, at s-a hófi, pÃ¥ samme mÃ¥de, Vgl 27, at somu hófi Hálfs VIII 12, s-s misseris, i det samme halvÃ¥r, Gudr I 9, s-s dæmi, eksempel pÃ¥ det samme, det samme (foregik dér), Am 21, segja et s-a, (genfortælle det samme, HÃ¥vm 28, á samri stundu LU 9; maðr es moldu s., identisk med jorden, Sól 47; s-t, adv., vesa s-t, være, leve, sammen, Ski 7, sex vetr s-t, uafbrudt, Nkt 14, sex dægr i s-t Qrv IX 51 (medens der Nkt 70 bör læses ok sex for i samt); et sama, adv, ligeledes, pÃ¥ samme vis, HÃ¥vm 76. 77, Vafpr 22. 23, Gri 15, Hyndl 27, HHj 29, Fafn 4, Gudr II 18, Am 1. — Samr vas Hfr 3, 22, er vist fejl for sÃ¥ vas, da samr er meningsløst

2.  samr, adj, egnet til, passende, s-ir bremir Ht 38, s-ir váss, skikkede til at udholde strabadser, Ht 72, — hyppig med infin., rede, s. lézk Atli at sina gerva (j: at gore arveøl), han erklærede, at han gærne vilde, Am 75, áðr som telisk at léa, för hun erklærer sig rede til, Fj 30, s. at fremja sik PI 47, seggr varð s. ^at piggJ^a> viste siS villig til at modtage, SnSt 4, 2; — med á, s. á sáttir Jorns 24,

—  værdig, siz emk s. at rœða Líkn 47.

—  Jfr almþing-, ár-, brek-, dylgju-, eir-, eirar-, fleinþinga-, frið-, hald-, hefni-, hjalm-, hljóð-, hlýði-, iðju-, kapp-, kost-, kynmála-, last-, likn-, mein-, miskunn-, ó-, rausn-, rausnar-, róg-, rómu- skjól-, skrokmála-, skyn-, starf-, sumbl-, tál-, tír-, vás-, veg-, vinn-, þrek-, pfund-, ørof-.

samráði, m, som handler efter fælles råd med en anden, enig, beir Sorli ok Hamðir urðu barðir s-a, efter fælles aftale, i fællesskab, Rdr 5.

samskinandi, part, skinnende sammen (samlet), om treenigheden, LU 37.

Samson, m, Samson, Gd 37.

samtengja, (-ða, -ðr), forbinde, forene, hér s-ðuz menn ok englar LU 34.

samtog, n, dragen mod hinanden, s. sverða, at s-i sverða, hvor sværd drages