satn

480

sann

mod hinanden, i kamp, Eg Lv 39, Krm 23, Ormsþ IV 8.

samtýnis, adv, i samme tun, gård, hus, sitja s. Am 88.

samvist, /, væren sammen med, samliv, saurgask af s-u e-s PI 19.

samvizka, /, samvittighed, s-u bygð, bryst, LU 84; her er udtrykket dog vist blot omskrivende, s-u bygð — samvizka.

samþykð, /, enighed, SnE II 234 (om enighed i at gore ondt, synde).

1.  sambykki, /, (-jar), enighed, s-jar søkkvir, guld, Ht 43 (jfr rógmalmr), s. gerir sanna elsku Hsv 49 (her snarest ntr.).

2.  sambykki, n, s. s. foreg., vátta hótt s. SnE II 236.

sandauðigr, adj, rig på sand, s-t land, sandrig jord (om en gård med tilliggende), ÅmArn 5.

Sandey, /, en af Hebriderne (Sanda), Bkrepp 7, OrHj 3.

sandheimr, m, 'sand-verden', havet, sól s-s, guld, dets sløngvir, (gavmild) mand, Þormól 3.

sandhiminn, m, 'sand-himmel', havet, kenni-Valr s-s, skib, Þórh 2.

sandhverfa, /, slags fisk (pighvar, Nord-gaard), Pul IV x 3.

sandkorn, n, 'sands-korn', máttit s. standa fyr s£tium, kan betyde: 'ikke det mindste sandskorn kunde hindre', men udtrykket er tvetydigt, idet s. her er brugt identisk med hallr 'lille sten', og dette igen med mandsnavnet Hallr, Anon (XII) B 14.

sandlægja, /, slags hval, Pul IV y 2.

sandmen, n, 'sand-ring', havet (v. 1. til landmen, s. d.), s-s býr, kystbygd, Qldr 8.

sandr, m, 1) sand, at s-i (havets bund) Rdr 16, hafa sand i munni, om de faldne og druknede, PSær 2, 4, vasa s. né sær Vsp 3, s-a land, havet, Edåd 2, s-a grunnr, havets bund, PjódA 1, 16, vinda síma ór s-i, sno reb af sand, om noget umuligt, Hårb 18, ausinn s-i, begravet, Oddi 5, huliðr s-i ESk 6, 25, jfr s-i orpin sæing Sól 49, men upersonl., s-i jós of stpl, sandet føg, røg, Sturl 3, 13, kasta s-i i augu e-m, kaste sand i ens ojne (jfr kaste en blår i ójnene), forhindre ens rette syn, føre en bag lyset, Ófeigr 5; i pi. sandstrækninger, suðr of s-a Ragn VIII 1, jfr LU 93. — 2) sand i alm., = jord, Pul IV æ 2. — 3) den sandede kyst, strandbred, á s-i Rdr 10, Qldr 8, Gráf 9, Tindr 1, 3, Harkv 12, ESk 6, 59, snuask at s-i kjólar Hhund I 49, fyr s-i Eg Lv 8, flóð gekk á sand Bjhit 1, 1. — 4) i et stærkt afkortet ordsprog: litilla s-a litilla sæva (lítil eru geð guma), små 'sandes' små søers, hvor der er små søer er der små kyster (mennesket ei på samme vis lille og dets sjæl ringe), Håvm 53, jfr BM Olsen Arkiv XXXI, 63 f.

—  5) som stedsnavn,, Anon (XIII) B 12.

-  Jfr nik

Sandvik, /, sted på Orknøerne (på Hrossey), Am 5, 8.

Sangríðr, /, valkyrjenavn, Darr 3.

sanna, (-aða, -aðr), bevise, sande, s. getu e-s, bekræfte ens formodning, B breidv 3, Bjhit 2, 10, raun s-ar þat Qudbr, Od 11, Haraldr s-ar bat, viser det, PjóðA

3,   23, ek s. bat, jeg udtaler det som sandhed, Hfr 3, 26, váttar s. bau mol ESk 6, 6, mann ok guð bauð trúan at s., j: Jesum, troen bød at anse ham i sandhed for menneske og gud, LU 34; gjpf s-ask, viser sig at være virkelighed, Ht 44 — / en forkvaklet sammenhæng, for s-ask Hornkl Lv.

sannargr, adj, i sandhed fej, Hfr Lv l. sannaudigr, adj, i sandhed rig, SnSt

4,  6.

sanndeildr, adj, i sandhed delt (eller givet?), s. heilagr andi, så kaldt med hensyn til de 7 gaver, eller som i sandhed bliver givet (apostlene o. s. v.), Pét 2.

sanndyggr, adj, i sandhed brav, s-ir seggir Heilv 12, s. jofurr Mark 2, om St Peder, Pét 30.

sannelding, /, sandt, virkeligt lyn, sárgeitunga sveita (blodets) s., sværd, Steinarr 2.

sannendi, n. pi, sandhed, sýna spnn s. Vitn 24. — Jfr 6-.

sannfreginn, adj, sandt erfaret, nu es s-it, nu har man fået sand efterretning, Hfr 3, 24, hafa s-it Öd 20.

sannfréttr, adj, s. s. foreg., s-tt er bat Mdr 9, EQils 3, 3.

sannfróðliga, adv, på rigtig underrettet vis, i alle henseender kyndigt, skýra e-t s., Gdp 32.

sannfróðr, adj, rigtig underrettet, virkelig kyndig, Hrafn 2, Rst 9, Herv 15 (ved rettelse), Mv I 25, s. e-s Rst 3.

sannfrægr, adj, i sandhed beromt, PormÓl 1, 1.

Sanngetall, m, Odins navn, 'den sandt gættende', Gri 47, Pul IV jj 7.

sanngóðr, adj, i sandhed god, Pét 14.

Sanngríðr se Sangríðr.

sanngprr, adj, i sandhed fuldkommen, sá urðr þótti s-vastr, fuldt ud hel, eftertrykkelig, om død ved egen indebrænding, Yt 28; V. 1. sjaldgætastr.

sannheilagr, adj, i sandhed hellig, LU 56, Alpost 11.

sannhróðigr, adj, i sandhed berömt, om jomfru Maria, Mdr 22; urigtig v. 1. Rst 9.

sannhugguðr, m, virkelig trøster, s. hauks, kriger, PI 7.

sannleikr, m, sandhed, Gd 1, s-s reynir, biskop Gudmund, Gd $ 14.

sannliga, adv, i sandhed, visselig, Þ Kolb 3, 1, Hfr 3, 20, Sól 15, LU 21.

sannligr, adj, passende, s-g laun Pét 33.

sannmidjungr, m, kun i pi, s-ar Gunnar