sann

481

saur

grímu fárs, sande, virkelige, krigere, Ód 15.

sannniprðungr, m, kun i pi, s-ar sennu (jfr det foreg.), sande, virkelige, krigere, Od 23.

sannprúðr, adj, urigtig v. 1. for sann-fróðr, Hrafn 2.

1.  sannr, saðr, adj, egl 'værende', sand, d. v. s. i overensstemmelse med de virkelige, faktiske, forhold, s. eiðr, sand ed (modsat falsk ed'), Sigrdr 23, s-ir stafir, sande ord, Sigrdr 14, sonn spk, sand, virkelig, sag, of s-a sok, pÃ¥ grund af rigtig, sand, beskyldning, HÃ¥vm 118, Hfr 3, 11, s-ar deildir, strid hvilende pÃ¥ virkeligt grundlag, TorfE 4, spnn munu verða olm$l, vil blive sande, vil gÃ¥ i opfyldelse, HHj 33, vita sonn deili á e-u, vide rigtig besked om, ESk 6, 41, láta hofs lpnd sonn vé, lade tempellandene blive sande, o: virkelige, helligdomme, Vell IS, taka fullmæli friðar sonn, betragte dem som sandhed, Porm 1, 11, svara spnnu Sigv 5, 7, spnnu sagðr, beskyldt med rette, Sigrdr 25, geta ferri spnnu máli, fjÅ“rnt fra sandheden, Hfr 3, 22, s. at e-u, overbevist om noget (mod hvem en beskyldning er sand), hykkat (konu) s-a (hds svanna) at því GSurs 25, s. at rógi Mhkv 22, s. at spgu Grip 48, — sand, virkelig, s. (goð) Am l, 3, Rv 33, s. maðr ok goð Líkn 24, s. dróttinn Has 25, s. lifgari LU 63, s. hofðingi Lil 28, s. meydómrinn, om jomfru Maria, LU 27, s. manndómr Lil 42 (V. L), s. likami Lil 69, s. skaði Þhreð 8, s. vegr ísldr 22, spnn eining Lil 1, spnn von Lil 86, spnn gipt Lil 80, spnn iðran Lil 83, spnn prýði Lil 26, spnn stórmerki Lil 40, spnn kristni Qd$ 5, s-ir siðir Hsv 119, spnn'snilli Sigv

12,  17, vita s-ar íðir e-s Ã…Ket; — satt es, vas, hitt vas satt ESk 6, 13. 22. 34, fsldr 17, Lil 43, isldr 12, Sigv 2, 10, jfr Vpl 40. 41, nú es pat satt, nu er det blevet sandhed, Fj 50, segja satt, mæla satt, Vafpr 43, Ski 23 (v. L), Sigsk 71, HÃ¥rb 50, FÃ¥fn 9, Hhund I 46, II 24, segja et s-asta Vafpr 42, Am 90, fregna satt ESk 6, 15, hafa s-ara, have retten (pÃ¥ sin side), Vitn 19; spyrja satt, erfare rigtig, Gd 20; at spnnu, virkelig, Hav 2, Nj 4, Likn 22, EGils 2, 15, Gd 23. — Som navn pÃ¥ Odin, Saðr, G ri 47, Pul IV jj 8,

5.  Rindar serkjar, kriger, mand, EGils 1,

13.   jfr all-, mektar-, ó-, ráða-.

2.  sannr, sadr, m, sandhed, billighed, reynask með s-i, vise sig i sandhed, Anon (XII) B 7, spyrja sann frá e-m Porm 1, 7, s-i firðr PKolb Lv 8; ret, sans for hvad der er billigt, felskat saðr sviðri Am

6,  s. vas engr fyrir Sigv 3, 8, njóta sanns PjódA 3, 24; oprigtighed, fylgði saðr slíku Am 47.

sannráðinn, adj, mod hvis liv virkeligt anslag er gjort, es vpru s-nir Am 1, s. frá láði PjóðA l, 3.

sannreyndr, adj, i sandhed prøvet, Mv II 23.

sannreynir, m, 'sand prøver', s. Haralds, Haralds" sande prøver, j: ven, Hakon jarl, Kprm 1, 1; s. Hárbarðs véa fjarðar sunds, som i sandhed prøver svumning i 'Valhals fjord' (digterdrikken), dristig kenning for en skjald, Ulfr Lv.

sannspár, adj, 'sandt-spående', der forudsiger rigtigt, s. hugr Eg Lv 26.

sannspurdr, adj, rigtig erfaret, s-t es pat, ESk 6, 36; mulig også Porm 1, 7: hefk sannspurt, men rigtigere i to ord.

sannstýrandi, m, sand styrer, s. sólhauðrs, gud, Has 27.

sannvinr, m, sand ven, s. rétta Åm Am 3.

sannvitandi, m, som i sandhed kender, s. Gauts pekju (skjoldets) sunnu (sværdets), kriger, Pmåhl 17; der skal vel ikkel læses -vitendr, 'sande ødelæggere'?

sannviss, adj, i sandhed vis, s. friðar veitir, Kristus, Has 24.

sannyrði, n. pi, sande ord, s. sverða, sværdenes sande tale, kampen (jfr ordvalget i det hele), Hfr 1, 3.

Santiri, n, Cantyre i Skotland, Bkrepp 7 (v. 1. sat-, men rimet kræver san-). Jci-réLa., -~ Sarpr, m, Sarpen, stiga I S-p Hskv _s' ' j> r > 3, 3.                                                             V^ 9a. *á

sauðnir, m, høg, Pul IV ss 2, s-is látr, arm, EGils 1, 1.

sauðr, m, får, mórauðir s-ir Korm Lv 9, sekr of s-i TorfE 5, — om menigheden, Heilv 18, fyr s-a lifi SnE II 248, geymir s-a, biskop, Gd 31. — Usikkert: ek bar sauð með nauðum (sværd?? offerdyr? Heinzel-festskr. 20 f, men bet. passer næppe), Eg Lv 33; týnir s-a, ræv, Merl I 28.

Sauðungssund, n, sund på Fjalir, Saue-sund, Sigv 1, 15, Nkt 29.

sauma, (-aða, -aðr), sömme, sy, s-aðr serkr Ragn VI 3, s. at hpndum, sy ærmerne 'til hænderne', så at de bliver snævre og lægger sig tæt til armen, Grettis 13.

saumfpr, /, rækken af naglerne igennem et plankepar i skibet, dreyri dreif á s. kløkkva Arn 5, 21.

saum-Hlpkk, /, 'synings-Hlokk', kvinde, GSúrs 22.

saumr, m, 1) syning, Sága s-s, kvinde, Hfr Lv 24, GSúrs 28, Nauma s-s, d. s., GSúrs23, s-a Sjofn GSiirs 17, s. grefr (sæ), her om plankerne, ESk 13, 14. — 2) söm, nagler (til et skib), Pul IV z 6, naglfara segls siglur s-s andvanar Rdr 5. — 3) korsets nagler, Likn 27. 32. — f/r rek-.

saumskorða, /, 'syningens, sytojets, bærerske', kvinde, Grettis 46.

saupstríðir, m, 'suppens bekriger", en ironisk kenning, Anon (XII) C 37.

Saurbær, m, egn i det vestlige Dalesyssel, HolmgB 6.

saurfirðr, adj, som har renset sig for smuds, vasket, Korm Lv 10.

saurga, (-aða, -aðr), forurene, besmitte, at non s-ask máttit, ved skörlevned,

31