saur

482

sá

PI 19, saurguð Hóla kirkja, vanhelliget, Qd p 23.

saurgan, /, besmittelse, s. synða Lil 21. 76.

saurlífi, n, skörlœvned, s-is synðir PI 19.

saurlifr, adj, som lever utugtigt liv, s. sefi Mv III 5, jfr 14.

saurnir, m, skjold (HilsmudseV), Pul IV r 2.

saurr, m, skarn, smuds, grár s. Rv 30, s-s vasa vant Rv 2, s. synda Katr 46.

saurreiðir, m, skarn-bærer, Korm Lv 51.

saurstokkinn, adj, smudsbestænkt, s. svíri ÞjódA 1, 18.

saurugr, adj, 1) smudsig, saurgir flókar (jfr hrókr) Korm Lv 13, s-ug flotgríðr Anon (XII) C 37, s. hali PKolb Lv 5, hafa s-t alt SnH 2, 11, smudsig på grund af synd(efulde tanker), s-t brjóst Has 12, Katr 46. — 2) rusten, s. mækir Håvm 83 (således også i prosa, Korm. s. 27).

sautján, talo., sytten, Mey 16 (skr. med tal i hds).

1.  sax, n, sværd (kort), skera s-i slíðr-beitu Akv 21, ó fellr soxum ok sverðum, strömmer med, fuld af, Vsp 36; s-a Gotnar, mænd, EOils 1, 36; engis s., le (ved rettelse), Korm Lv 14. Se Falk, ^Waff 9 ff. Jfr hÃ¥nd-, hepti-, járn-.

2.  sax, n, en del af skibets forstavn, hvor indsnævringen til den begynder, til bægge sider, derfor i reglen sox, af dreyrgu s-i ESk 10, 1; pi. Pul IV z 6.

Saxa, /, norsk ø, gaman vas Spxu, på grund af kampen, HolmgSk.

Saxar, m. pi, Sakser, Vell 29, Hfr 2, 6, Mark 1, 13, S-a sjot h 4.

Saxelfr, /, Elben, Pul IV v 2.

Saxi, m, tysk sagnkonge, S. sunnmanna gramr (eponym for Sakserne; dog kunde S-a her være gen. pi. af Saxar, og sunnmanna appos. dertil), Qudr III 6. — Svensk mand (12. årh), sonr riks S-a Sigv 3, 8.

Saxland, n, Saksland, Mark 1, 25.

saxneskr, adj, saksisk, Merl II 4. 39.

sá, sú, bat, pron. dem., (om de enkelte former kan henvises til Skjspr. 78), den, det, kan stå med subst., adj. o. s. v. eller alene og vise tilbage til noget, der er omtalt eller antydet, eller fremad; hyppig efterfølges det af en relativ sætning, es trækkes da~ sammen dermed, hvis det følger umiddelbart efter (sås, sús, bats), sådanne sammentrækninger kan nogle gange konstateres ved rim (se es), 1) visende tilbage (med subst.), sá halr Hávm 158, så jotunn Hym 20, så fiskr Hym 24, þann logvelli Hym 6, bann hjalm Fáfn 19, su mær Vafþr 47, Oddrgr 2, þá meinkróku Lok 43, ór því liði Vsp 17, þat fár Reg 7, af þeim meiði Vsp 32, sá Óðins sonr Vsp 32, sås und-inn salr Vsp 38, sás þeim vollr of vitaðr Vafþr 18, sá áttkonr Yt 29, sá konungr Hák 18, til þess fundar Sigv 11, 9, sú dýrð ESk 6, 24, þann þul Isldr 18, £ sú

Krm 4; undertiden findes ord imellem, þann . . . hoddbrjót ESk 6, 37, — uden subst., vas þess faðir Vafþr 29, Slíðr heitir sú Vsp 36, sá (díli) munat hóggrœddr Porm 2, 14, þær hverfa (áar) Grí 27; med adj. til subst., sås mér fránn mækir Vgl 18, þeir báðir brœðr Fáfn 39, sá enn mátki munr Hávm 94, þann enn hvíta hadd Qhv 16, oll þótti ætt sú Hyndl 13, þær systr sjau Hárb 18, sá bjartr roðull ESk 6, 2, sá frœkn faldruðr Jóms 14, þeir bpðgjarnastir niðjar Jóms 7, þess hreins konungs Sigv 12, 24, þá arma þjóð Pflekk, sú trygga einkagjof, Heilv 3, á þeim glœddu gotum Sól 59, þá hvítu mey, þat Ijósa lik Sól 12, þann dapra dag Sól 45, þeim unga manni Lil 41,

—    ofte gÃ¥r pronomenet pÃ¥ en hel sætning eller tanke eller er kollektivt, — þess mun Víðarr vreka Vafpr 53, bat es á sjolfum sýnst Hávm 41, rekkar bat þótt-usk ^HÃ¥vm 49, því es bat (j: órar ættir) Vafpr 31, vargynjur þat vóru Hárb 39 (v. 1.), þess kann maðr mjpt Hávm 60, ór því vas Gleipnir gprr (foran opregnes alle bestanddelene) SnE II 432, lokit bvi létu Am 20. 76; — hyppig stÃ¥r sÃ¥ alene

—  som i de sidst anførte eksempler — sÃ¥ Brimir heitir Vsp 37, sÃ¥ skal fyr brúði Qrt 39; jfr Jorns 19. 36, ísldr 18, Rst 8, Mhkv 7, Lil 94, Mark 1, 23, især bruges bat overmÃ¥de hyppigt sÃ¥ledes, f. eks. Sigv 10, 4, Ounnl l, 3 o. s. v., eller med adj, pron, beir sjalfir Hhund I 31, þá báða Am 6, sá . . snjallastr Jorns 8; alene, at beiri (j: konu) Korm Lv 15, — hyppig efterfølges sÃ¥ af navnene pÃ¥ dem, der menes, eller hvis en er hovedpersonen, nævnes denne alene; menes mand og kvinde (bægge kön) bruges ntr (bau), beir Hamðir ok Sorli Rdr 5, beir Sigurðr ok Hpgni Hhund II 4, beir spgðu hrafn ok orn Brot 13, beir Arngrims synir Hyndl 24, beir Gunnarr Grip 34, beir Sokmimir Yt 2, beir bersi, bjørnene, Mhkv 6, bau Adam ok Eva Lil 13 (jfr 19), bau skatna vinr ok Skaði Hál 3, þau Eva Lil 43, þau Hpgni Am 10, ogsÃ¥ kan et ord stÃ¥ i appos., beir ÞrÅ“ndir Hhard 3 (her stÃ¥r þeir bagefter), bær vinur Darr 1, þeim goðum signuð Ragn VI 3, pil grétu bau eptir hann Mhkv 9, jfr beir rekkar af Danmprk Anon (XIII) B 25; ensbetydende hermed er þeir á Þjóðu Stúfr 6; — gen. (part.), þeira hvárt Hávm 88, eitt es þeira HHj 8; med gen. (part), þat orða Pry 2. 3 o. s. v., þeim gumna HHj 38; — því næst, nærmest ved det, d. v. s. straks, Lok 41, — sÃ¥dan (talis), sÃ¥ es hann mjptuðr Fj 22, bann belg Hamd 27, né bann nið St 17, stilli bann Rst 32, sá maðr Lil 41 (i de sidste tilfælde følger es). — 2) henvisende til det følgende, efterfulgt af pron. relat. es eller et andet ord (at, spörgen de ord), ogsÃ¥ her kan der til sá föjes et subst. (enten bagefter eller foran), eller det kan stÃ¥ alene, sÃ¥ hestr es Vafpr 11, jfr