seitn

487

sel

Ht 71, s-a særir Eskál Lv 3, s-a ryrir Pmaur, s-a þverrir QDropl 5, s-a stiklir Sturl 3,4, s-a sendir ESk 9,4, s-a sløngvir Nj 4, s-a þollr Þorm 2, 6, Sturl 3, 2, s-a viðir Bjarni 1, s-a lundr isldr 26, s-a Þróttr Leid 37, — for kvinde: s-a Lofn GSúrs 32, s-a Guðr fóms 6, — seims er urigtigt for eims Ingj 1, 6. — ffr goll-, log-, ý-.

seimstafr, m, 'guld-stav\ mand, Am 3, l (v. l.J.

seimstallr, m, 'guld-underlag\ arm, s-s viðir, efterklassisk kenning for mænd, med mindre seimr her er brugt for 'slange', (ved unöjagtig forståelse), Mv 1 25.

seimtýnir, m, 'guld-forøder'', gavmild mand, PI 20.

seimvin, m, honning-vin (af seimr, honningkage), Pet 3.

seimþiggjandi, m, 'guld-modtager, -erobrer', mand, ESk 6, 48.

seimbollr, m, 'guld-træ', mand, ÞKolb Lv 5.

seimþreytir, m, 'guld-øder\ gavmild mand, Ht 32.

seimbverrir, m, 'guld-forminsker', gavmild mand, Ht 47.

seimorr, adj, gavmild på guld, Ht 47, ÅKet.

sein, n(P), (ordet er vel af samme art som full, ljós, djup o. s. v.), sendrægtighed, langsomhed, láta s. at munni, lade munden være sen, langsom, være træg til at tale, Mhkv 24, s. mun verða alt at greina, det vil tage lang tid at, Gd (3 14, ein stund verðr opt at s-um, bliver ofte for sent, man kommer ofte en time for sent, Has 41. — ffr frið-.

seina, (-aða, -aðr), forsinke, opsætte, ef því s-um, hvis vi opsætter det, Leid 39, s. at hróðri, være sen til digt, at digte, Ry 23, s-at es at segja, samna, det er for sent (nu) at o. s. v., Am 29, Akv 17.

seinfyrndr, adj, som sent bliver gammel, s-d dverga skip, uforgængelige digte, Anon (X) III A 1.

seinkun, /, forsinkelse, Arn 2, 3.

seinn, adj, sen, langsom, s. at for Hårb 50, eyvit týr þótt skyndi s. Mhkv 12, s. þykki mér Sigv 13, 14, Korm Lv 45, s. es gpltr þinn goðveg troða Hyndl 5, s. til sátta SnSt 4, 3, til s. at sefask Mhkv 14, s. at færa Korm Lv 30, þótt værak s-i Sigv S, 8, s. af e-u, som kun sent vil opgive noget, Sigv 11, 4; seint kvað at telja, han sagde, at det vilde tage lang tid, Hhund I 24, s-t er kvenna geð karma Vigl 4; — s-t, aldrig, at mik s-t mun firrask Håvm 162.

sekð, /, fredløshed, skyld, Grett 2, 4, s-ar orð Has 33, synðar s-ir Has 58, s-ðir, synder, Has 21, s. verka SnE II 232.

sekðauðigr, adj, rig på skyld, fredløs mand, Hast 7.

sekja, (-ða, -ðr), göre en fredløs, få en dömt fredløs, Pmåhl 3. 17, Þorm 2, 14, þeir es mik sekðu GSúrs 19.

Sekk, /, ø i Rpmsdalen, Pul IV bbb 4.

sekkr, m, sæk, pung, draga sekk saman, samle penge, Hsv 95.

Sekmimir se Spkkmimir.

sekr, adj, skyldig, s. glæps Bjhit 2, 21, s. of sauði, dömt skyldig for fåretyveri, TorfE 5, ganga s. af várþingi EilSn 2, s. emk við her, jeg har gjort mig skyldig i forseelser mod folk, GSúrs 32, þótt ek s. séak, uagtet jeg har gjort mig skyldig (i krænkelser mod jætter), Hårb 9.

sektsárr, adj, såret på grund af skyld (j: synd), syndbetynget, Mv III 28.

sekvi se søkvi.

sel, n, sæter, Hfr Lv 21.

1.  selja, /, 1) pil (salix), Pul IV kk 1, vel pér s. Ans 2, s-ju gandr, storm, Eg Lv 23, s-ju rakki. ild, Sturl 4,9.-1 ken-ninger for kvinde (jfr SnE I 334, hvor der ogsÃ¥ hentydes til selja = giverske, og Pul IV yy 2): s. gulls Grettis 17, s. reyrpvengs rastar HSt 2, 2, s. mens Hl 27 a. — 2) norsk ø, Pul III 3, IV bbb 2, i S-ju Sigv 13, 14, S-ju svalfjpturr ESk 13, 13. — Jfr veiti-, æski-, pi-.

2.  selja, (-da, -dr) 1) overlade, overdrage, give, ok þó s. at væri ór silfri Pry 4, s. sverð Lok 42, s. e-m (e-t) Vpl 24. 35, Am 83, Fj 30, s. (hring) Eyv Lv 11, s. mjol P Kolb Lv 4, s. eiga (aura) Sigsk 36, s. eiða Brot 2, Helr 6, s-jask eiða, give hinanden eder, Sigsk 1, s. at gislingu, give som gissel, Vafþr 39, s. e-m færi at bylja, give en lejlighed, stof til, PjóðA i, 25, (kona) selr eigi (skaldi) efni annars, d. s., GSúrs 17, s. orð, give svar, Bersi 1, 1, s. fornyrði í kvæði, indsætte, anvende, LU 98, s. sýn Sigv 12, 23, s. fjprgrið ÞjódA 1, 13, s. fjpr, lade sit liv, SnH 2, 6, s. e-m haus = færa e-m hpfuð sitt, overgive sig i ens vold, Sigv^c13, 15, s-ask i veldi (guðs) Mey 52, seldr Óðni Hálfs I, s. e-n helju Hl 3 b; s. kjark, vise sit mod, EilSn 2, — s. af ábyrgð sína, aflevere, afhænde, sit ansvar, Hfr Lv 21, s. framm, aflevere, Am 4, s. út fpðurleifð sína, mÃ¥tte udlevere, Sigv 11, 14. — 2) aflevere for vederlag, sælge, s. við baugum, for ringe, St 15, s. við golli Sigv 13, 16, s. vápn við verði EValg, s. sverð við sufli SnH 2, 3, s. líf við dauða, falde, Ingj 1, 5, om Kristus, Ólsv 3, 1, s. mildan guð sveitum, om Judas og Kristus, LU 48. — Við hleifi mik seldo HÃ¥vm 139, er ikke tilfulde forklaret; se sæla.

Seljumenn, m. pi, de hellige på Selja, Mey 53.

Seljupollar, m. pi, et sted på Frankrigs vestkyst, Sigv 1, 13.

Selkolla, /, et utyske ('Sælhoved'), Gd$ 27, EGils 3, 6.

selmein, n, Sindr 2, s-a trjóna, fara á grœna trjónu s-a, da verset handler om Hakon d. godes tog til Sælland, må der her menes et næs (trjóna) på dette (Sællands odde, Gniben?), der antagelig ved homonymi kaldes sel-mein, — sel-und