sel

488

send

(und 'sár' — mein), således at s-a = Selundar (jfr S. Bugge Arkiv VI, 239).

selr, m, sæl, sælhund, Mæng V 5, E Gils 3, 3.

selreitur,/. pi, rest af en (sønderlemmet) sæl, også om en halvdød sæl (i ringeagtende tone), morva mýgir fekk sår af s-um Bjhit 2, 14. Det er dog ikke umuligt, at selreitum skal læses sel reittum, af den tirrede, angrebne, sæl.

selskn'pi, n, sæl-uhyre, om uvætten Sel-kolla, Gdp 28.

Selund, /, Sælland (egl. 'sæl-øen1, jfr S. Bugge, Arkiv VI, 237 f, Rök 3, 58 /., anderledes forklares navnet i M. Olsen: Stedsnavnestudier s. 61), Pul IV bbb 6, láta herjat alla S. Valg 7, á S. Orv VII 13, leggja S. und sik Sindr 3; også n, S-s mær ÞjódA 1, 17 (vokalen kort), til slétts S-s Sigv 10, 4 (v. 1. Silunds, men helrim, sil : kil-, er ikke krævet).

Selundbyggvar, m. pi, beboere af Sælland, ÞjódA 3, 23.

sem, sammenligningspartikel, 1) som, således som, ofte forstærket ved et forudgående svá; hyppig er eller kan et verbum (fra det foregående) underforstås i sem-sætningen, alt es vil s. vas Håvm 23, s. halsaðir Gudr I 13, s. lofð-ungi lifnum myndak Hhund II 47, s. jafn-endr unnu Hårb 42, vesþú s. pistill Ski 31, drepa á vétt s. volur Lok 24, s. Ingunar-freyr Lok 43, ptul augu s. yrmlingi, som i, hos, en snogeunge, Rþ 34, s. blývarða LU 9, s. kveisu flug Mhkv 4, s. konur aðrar Gudr 11, s. ernir á kvisti Hamd 30, nú s. áðan Vell 16, hét á Háleygi s. á Holmrygi Hák 3, unga brúði s. Þóri Tjprvi, lond s. menn Sigv 13, 30, hér s. hvar Hfl 18, hverr s. annarr LU 71, mik s. aðra Jóms 3 (her kunde det gengives ved 'så vel som'), hendr s. fætr Rdr 4, s. Danmarkar Korm Lv 8, snekkjur s. knorru PKolb 3, 2, erendi s. erfiði Pry 10, jfr" sammenligningen Hamd 5, svá es auðr s. augabragð Hávm 78, svá ek þat af rist s. . . Ski 36, svá fór pat s. . . LU

16,   svá kollum vér r$ð s. gefask Mhkv 14, auman svá sem sælan Sigv 11, 15, svá lengi s. ek lifi Reg 9, Sigrdr 21; for svá kan ogsÃ¥ andre ord som sá, slíkr, jafn-, samr, stÃ¥, sÃ¥ hælbitr s. húðskór HÃ¥rb 35, slikr s. þú Hárb 12, jafnrammr s. . . Vafþr 2, jafngorla s. . . Lok 21, jafnhátt upp s. . . . SnE I 286, á samri stundu s. . . LU 9; som, i egenskab af, s. faðir (egl. 'som en fader i alm. haf), Alv 4, — til s. kan pÃ¥ er tUfojes, s. pÃ¥ er geislinn brár LU 33. — 2) sÃ¥ledes som, i overensstemmelse med, s. ferk máli Sigv 1, 7, varia sýnisk alt sem er Mhkv

17,  s. hilmir mælti Sigv 1, 10, s. biðjum ESk 6, 65, s. kunnum ESk 6, 71, s. Dur-inn sagði Vsp 10, s. ek hugða Bdr 13, s. beiddak Grip 53, s. vilt Am 78; s. áðr of hvatti Sigv 3, 19. — 3) med superlativ, sÃ¥ . . . som muligt, s. optast LU 81, s. skjótast LU 47, vasa s. vænst, ikke det

bedste, ESk 6, 60. — 4) med konjunktiv for at betegne den tænkte sammenligning, som om, svá beit s. brygði Hák 5, s. visi kæmi Eirm 1, s. roðull renni Am 2, 17 jfr 18, [vasat s. vin konur bæri Krm 18 jfr 20 Og Sigv 2, 6j, bykki mér s. nálgiz LU 39, þvílíkt var s. andinn segði LU 39, láta s. solginn séi Håvm 33, s. orrostu letti Rdr 9, s. þríu bU eigir Hårb 6, s. logi færi Hyndl 24, s. móðir séi Grip 41, svá s. aki jó óbryddum Håvm 90, svá s. svhnmi Hfr Lv 16, her står altid konjunktiv, eller infinitiv, som i: vasat sem brúði í bing hjá sér leggja Krm 13; også part. aet. kan tilfojes ( efter -klassisk), s. prófandi, som om han, LU 16. — 5) relativum, for es, men sent og næppe oprindeligt på steder som pat sem fáir eigu Fj 28, hvat s. at hendi kømr Fåfn 31; her er sikkert es det oprindelige; leyfði alt s. krafði Mark 1, 14, her er s. dog næppe rent relativ men sætningen betyder egl. 'han tillod alt således som! o. s. v., jfr alt s. æstir ESk 6, 18, mål s. innik ESk 6, 7, men sådanne tilfælde indeholder spiren til overgangen; som rent relativ findes det Krm 29: disir s. (v. 1.) Óðinn hefr sendar, par s., LU 9. — Akv 16 er teksten næppe rigtig. — Jfr sems.

Semd, /, elvenavn, Pul IV v 4 (sœmð ?).

semja, (samða, samiðr), 1) egl. 'sætte sammen', istandbringe, s. svik, brygge svig, Ggnæv 1, s. frið ESk 4, 1, samiðr friðr Merl I 43, skyrta samið hamri Lids 2, s. e-m pisl Gunnarr. — 2) indrette, s. sér brúðhvílu Mdr 14, s. munn ok varrar til hróðrar Leið 1, s. hringserk, 'iføre sig den godt siddende brynje"', Ht 36, s. hildi, holde kamp, Edåd 9, s. sverða seið Sturl 4, 12, s. vigra dunur Ingj 1, 3. — 3) indrette et digt, digte, s. mærð Ht 68, s. Óðins oldu Nj 26, s. í kvæði, sammenstille, indsætte i et digt, Merl II 93.

sems, egl. = sem es, som, sådan som, jóð s. ól Gjuki Am 105, hét á Háleygi s. (v. 1. sem) á Holmrygi Hak 3; jfr Fjuckby-stenens sems uti furs.

senda, (-da, -dr), egl. 'lade gÃ¥\ sende, skikke, s. óru Hhund I 21, Oddrgr 25, s. Gondul ok Skpgul Hak 1, s. e-m disir Krm 29, s. boð Am 2, Ulfr Lv, s. boð at jarli PKolb 3, 8, s. at Saxa, for at hænte ham, Gudr III 6, s. orð Korm Lv 45, s. af landi Sigsk 63, s. e-n at ríða HHj 36, Akv 1. 3, s. i for Sigv 3, 1, s. Þundi val Tindr 1, 11, jfr Vpl 25. 35. 36, Akv 8, Am 5, Sturl 3, 2, gisl of sendr at goðum, sendt som gissel til, Lok 34. 35, s. (menn) at grundu, føre sine mænd til, Graf 3, vinna sendan sverðbautinn her Gauti Glúmr 1, 2, senduð hel systur Am 56, s. visu (konu) Korm Lv 56; s. e-m sanna gipt LU 80, s-ask fárhugi, sende hinanden bitre tanker, Am 88, sit miskunn s-diz framm LU 22; lýða kind s-diz framm af Ã