sen                                                             489                                                              ^se*

j: gode stykker (kød) til dem man vilde hædre (jfr sending), Akv 36, — sendr, udskudt, bifþorn s. ór minni hendi Eg Lv 18, — om runerne, veizt hvé s. skal Håvm 144 (jfr Falk, Arkiv V, 111 f), (rúnar) sendar á víða vega Sigrdr 18; — s. á rekning, lade en gå ud og tigge sig frem, Hard 4.

sendiboði, m, sendebud, s. anda LU 27.

sendimaðr, m, s. s. foreg., Am 4, Sigv 3, 13, Od 72 (om biskoppen).

sendir, m, en som sender, anfører, flotna s., som sætter mændene (søkrigerne) i bevægelse, fører, anfører, Sigv

11,  16; som¹ sætter i bevægelse, s. sund-hreins, skibets styrer, Anon (XIII) B 12, s. Ipgskíðs, d. s., BSk 6, 20, s. þilblakks, d. s., Sigv 2, 12; — bevæger, svinger, s. Hlakkar éls skíða (sværdenes), kriger, Hfr Lv 14, s. sóknar seiða PI 37, s. sókn-gífrs MÞórð 2, s. hjprva ÞormÓl 2, 2, s. sax Mv I 6, — uddeler, i kenninger for 'gavmild mand\ s. mundhyrs Pjsk Lv 3, s. vika elds Bersi 2, s. sævar bÃ¥ls Graf

9,   s. seima ESk 9, 4, PI 44, s. jarðar fránbaugs látrs Pl 50, s. (rettelse af sendu) Hlpðynjar myrkbeina Danar (jættens) orða VSt 2. ffr auð-, baug-, bpl-, fúr-, glað-, goll-, hlíf-, hodd-, hyr-, val-.

sendiingr, m, en lille strandfugl (af sandr; nu udtalt sellingur med oprindelig W-lyd), tringa maritima, Þul IV xx 7.

Senja, /, Senjen i Nordland, Pul III 3, IV bbb 6, S-u men, havet, ESk 13, 14.

senn, (seðr s. d.), adv, 1) på engang, Gri 23 v. I, Sigsk 50, Njåll, Sigv 5, 7.

10,  2, Grett 2, 4, Rst 4. 30, PI 20, Gd 16, allir s. Am 42, LU 50, bæði s. mær ok móðir LU 34, tvær íþróttir s. Rst 25, alt es s., alt sker pÃ¥ engang, med det samme, HÃ¥vm 17. — 2) snart, straks, Vell 15, Hfr Lv 28, Hym 14. 21, Pry 14. 21, Bdr 1, Gudr II 35, Has 52.

1.  senna, /, ordstrid, trætte, strid, þá frák s-u slíðrfengligsta Ghv 1, s-ur ok ol, o; trætter ved drikkelaget, Sigrdr 30. — / kenninger for kamp: sverða s. Korm Lv 25, Ht 6, eggja s. Tindr Lv 1, vápna s. Hfr 3, 2, PjóðA 1, 9, Anon (XII) B 23, Nj 28, Grettis 49, malma s. Hfr Lv 23, leggbita s. Hókr 4, slíðrloga s. Krm

12,  geira s. Nj (XII) 3, odda s. Krm 17, orva s. Ptréf flokka s. Nj 20 (jfr flýtir); (alene) kamp, Porm l, 14, s. tóksk Am 5, 10, sannnjorðungar s-u Öd 23. ffr hjpr-, hyr-, odd-.

2.  senna, (-ta, -t), strides, trættes, s. við e-n (of e-t) Hym 28, Hsv 26; s-um ór spðlum, Hyndl 8, er vist forvansket, da s. slet ikke passer i sammenhængen (vistnok for senn í spðlum).

serfr, m, blandt slangenavne, Pul IV

Serkir, m. pl, Saracener, Maurer (i Spanien og Afrika), verk bragnings á S-jum Hskv 2, 7, út með S-jum Sturl 3, 21, i S-ja garði Hhard 15, S-jum hættr PjÓðA 3, 2.

Serkland, n, Saracenernes land, Afrika, (á) S-i PjódA 3, 2. 4, 13 (sléttu tilföjes), Pfisk 3, — S. silmarkar sunnu, guldets S., kvinde, Anon (XII) C 33 (jfr Samland).

serkr, m, (-s og -jar), særk, skjorte (nærmest kroppen), om en kvindes 'særk\ mækir borinn ór s-k blnum Am 24, s. blá-fár Rþ 29, s. enn síði Ragn VI3, s. við silfr of merkðr Ragn II4, s-jar Samland, kvinde, Anon (XII) C 33, om en mands 'særk\ illr, forn s. Lids 2 (modsætning er her skyrta hamri samið); om brynjer, s-irhring-ofnir Harkv 19, s. járnofinn Brot 4 (FJs udg.), og vist også s-i „valrpba" Akv 4; — s. hrisgrisnis, ulveskind, Hal 8 (jfr ulfheðnar). — / kenninger for brynje: Gpndlar s. Sigv 2, 6, Gunnar s. Hast 5, Hildar s. Ólhv 2, 11, Gd p 43, Skpglar s. Ht 64, (alt dette i tilslutning til det forst anførte), Hamðis s. PGisl 4, Sprla s. Tindr 1, 3, Hpalfs s. Pfagr 5, Heðins s. Hfr 3, 13, sigbjarka s-ir Vell 35, styrs s. Ht 7, Heðins manþinga {=. Hildar þinga, kampes) s. PjódA 1, 8; — serkja Audun

2,  i en forvansket sammenhæng. — Som mandsnavn, nordmand (i det 11. Ã¥rh.), Pstf 2, 2. ffr ber-, blá-, bpð-, él-, hjaldr-, hring-, hryn-, hvit-, ítr-, járn-, megin-, val-.

serkrjóðr, m, 'særk-rødfarvef, s. Hóars, kriger, ESk 2, 2.

serlar, m.pl, mændfegl. 'brynjeklædte'?), Pul IV j 7.

sess, m, siddeplads, bænk, i s-i Vafþr 19, Lok 15, Vpl 28, i s. minn Egils (XII)

3,  fara i s. i sal Vafpr 9, i s-i ok i sæingu Gudr I 20, s. ok rekkja Frþ 113 b, halda jpfra s. (acc) Mark 1, 2, æðra s. ok virð-ing LU 7, haga sér til s., indrette sig (varigt) sæde (hjem), Ploft 3, 2, hyggja e-m s. Sigv 5, 6, vel ja e-m s-a ok staði Lok. 7. 8, ráða s-a kostum i sal, om husets herskerinde, Gri 14; — s. hugar, bryst, dets grjót, hjærte, Hl 15 b, — ror-bænk, Pul IV z 5. — Jfr lama-, vili-.

sessi, m, 'samsiddef, en som sidder på samme bænk, sidekammerat, kammerat, Pul IV j 7, Korm Lv 35, Sigv 13, 5, bengils s., jarl, Am 5, 3, seggja s., d. s., Tindr 1, 3, s. þjóðar, konge, Hfr 3, 2, bonde, Grett 1, 1.

sessmeiðr, m, 'bænk-træ', træ, stok, der udgor en bænk, salr sleginn s-um Akv 14.

sessmpgr, m, 'siddende mand\ i pl. sessmegir, bænkede mænd i salen, Håvm 152.

Sessrúmnir, m, Freyjas hal, egl 'bænke-rummer', som rummer mange, findes kun i prosa som sådan. Derimod findes ordet i Pul IV z 1 blandt skibsnavne.

sessunautr, m, = sessi, kammerat, Pul IV j 10 (i pl), Qrv VII 3, Heil 12.

sessbilja, /, bræt der udgör siddeplads, særlig 'rorbœnk', sláask und s-ur Harkv 10.

set, n, siddeplads, bænk, flaut of s.