set                                                              490                                                           ^seyð

Rdr 4, láta e-n snauta i s. Korm Lv 51, i s-i miðju Akv 37. Jfr sjot. Jfr baug-.

seta, /, sidden, sidden stille, s-u efni, lejlighed, mulighed til at holde sig rolig, Eyv Lv 1. Siddende mænd (bagholds-mænd?), Pul IV j 5. (SnE 1532 opgives, at s. er 16 mand). Jfr kyrr-.

setberg, n, flad (langstrakt) klippe med en fordybning (ligesom dannende en siddeplads, set), færa s. ór stað Grott 11, s-s bond, klippers guder, jætter, Eil 3, linna s., guld, dets finnr, guldrig mand, den danske konge, Edåd 3 (ret enestående kenning).

seti, m, blandt ildens navne, Pul IV pp 3 (jfr búði).

setja, (setta, settr), 1) lade sidde, sætte, anbringe, s. e-t á bjóð, sætte på bordet, Rþ 4, s. framm, d. s., Rþ 32, s. und hvera Hym 9, s. í Sævarstoð Vpl 17, s. e-n i fjptur Akv 18, s. skotnaðra fyrir, sætte, støde, stavene, mod bunden (til støtte), Pdr 6, s. e-n und kylfu, anbringe en så, at han rammes af køllen, Vagn, medium s-ask, sætte sig, Rp 3 o. s. v., Vpl 1. 30, Mhund I 14, Oddrgr 13, settisk orn Haustl 2, s. niðr Ski 29, Sigsk 53, s-ask und ripti, sætte sig under, med, ripti, sidde med et sådant på som brud, Rþ 23. — 2) anbringe, føre, s. at setri jofra, anbringe en i kongers hjemsted, gore en til fyrste, Eskål 1, s. e-n at (landi), d. s., Sindr 5, Edåd 3, s. stafna at móti e-m, føre sine skibe mod, PKolb 3, 3, s. stafna í haf Ótt 3, 2, s. branda at landi Am 3, 6, s. skeiðr af hlunnum Sturl 3, 3, s. oddnets þinul við e-m Anon (X) III B 1, s. brott, men her er setta vist fejl for sótta, Korm Lv 21, s. segl við húna, hejse sejl, Qisl 1, 14, s. blóð of e-n (e-t), bevirke, at blodet strömmer over nogen (noget), OSúrs 33; s. e-m gisla, give en gisler, Halli 6; — s. sjónir við e-m, rette sine ójne mod en, Porm 2, 9, s. hnakka við e-m, vende nakken imod en, Sigv 3, 6; s. e-m sår, give en sår, Pet 40. — 3) intrans., s. undan, flygte, lv 23. — 4) ordne, fastsætte, s. hróðr, indrette et digt, Arbj 14, s. sætt Nj 19, s. ráð móti e-m, lægge råd op imod, Gd 40, bat vas sett við glettu Tjprvi, s. e-m sverðleik, beramme kamp, Einng, s. e-n sælan, göre en rig, Am 99, s. e-n hpfðingja PI 43, bann es svá setr seggi, underholder dem så godt, Ht 84, illa erum vér settir, ilde stillede, Anon (XIII) B 4, á settum tima LU 22; s. saman (o: sakar, næppe runar), forlige, Sigrdr 12; s. verk í einn stað, samle et arbejde om digtet, danne det til et hele, LU 96. — 5) neddysse, undertrykke, s. etju lund jofra Vell 7, s. dramb e-s Hålfs VIII 6, s. e-n aptr af e-u, hindre en i noget, Rv 5. — 6) oprette, stifte, s. hpfuðkirkjur Mark 1, 25, láta erkistól settan Mark 1, 27. — 7) upersonligt, upp setr mpkk, der hæver sig, Gudbr 2. — 8) part. pass. settr, besat med, opfyldt af, s. dreyr-

stpfum Sol 40, s. flærðum LU 17, s. tólum EGils 3, 9. — 9) medium, sætte sig, gå under, stjarna sezk Sól 46, sól réttlætis sezk Mey 3.

setning, /, ordning, s. guðs Mey 47.

setr, n, (-rs), 1) sæde, hjem, bolig, mitt s. (rettelse for sex) VGl 9, sælligt s. Lok 43, jpfra s. Eskål 1, ÞjódA 1, 19, buðl-unga s., kongens land, Ht 15, Gauta s. Asgård, Pdr 8, Ymsa kindar s., Jætteverdenen, Pdr 2, s-rs heimr, verden til at bo i, HolmgB 9, Brandfurða með byggðu setri, med dens boliger, Ótt 3, 7, vera s., menneskenes bolig, verden, Likn 36, hríðar s., f/ælde, Bergb 1. — / ken-ninger, for sø: flausta s. Anon SnE 1512, — for arm: hrings s. Porm 2, 8, hauka s. Porm 2, 24, Nj 13 (i pi), — for skjold: randa reyrar s. Am 2, 14, geir-hríðar s. Anon (XIII) B 19, — for guld: Fáfnis s. Hl 24 a, orma s. G rettis 50, — for himmel: sunnu s. Has 13, Leid 13, solar s. Oddi 2, roðuls s. ESk 6, 3. — 2) nedgang, s. solar, solnedgang (v. 1. sjpt), Eg Lv 6; ophør, sutar s. Ry 34. Jfr él-, hjalm-, linn-, orm-, ý-.

setrlinni, m, kun i s-a særir = særir linna setrs (hds har sett-; mulig er setrs det rigtige), gavmild mand, Anon (XII) B 11.

setrverjandi, m, forsvarer af et rige, ifølge sammenhængen, kræver af et rige ('en som vil forholde en noget, göre en noget stridigt), i pi, Yt 4 (v. 1. setrs v.).

sex, talo, seks, Eg Lv 39, Hast 1, Porm 1, 6, Mark 1, 30, ESk 6, 54, Rst 18, Krm 11; VGl 9 urigtigt for setr, s. d.

sexhpfðaðr, adj, med sex hoveder, s. sonr Vafþr 33.

sextán, sextían, talo, sejsten, Njåll, PKolb Lv 3, Rv 4, Isldr 20, sextian Vell 37.

sextándl, ordenst., sejstende, bat kank s-a Håvm 161.

sextigir, talo, tres, s. ára (eller i to ord) Anon (X) I B 10 b, s. seyðis heita Pul IV pp 4 (her skr. i romerske tal), skarfpgr skip s. (dette som appos., også her vel rettere i to ord), Pstf l, 2.

seydir, m, ild, nú eru sextigir s-is heita Pul IV pp 4; der er meget, der taler for (se BMÓlsen i Aarbb. 1909 s. 317 f), at s. betyder kogeindretning i gruber, hvor ilden er på bunden, og det, der skal koges, ligger ovenpå, helt tildækket af törv, bera øxn á s-i, lægge (oksekødet) på ilden (i en sådan grube), Hym 15, bera mat á s-i Haustl 2, hafa á s-i, have over ilden, lade koge, Hjålmp III 2, draga á s-i (hds urigtig seyð) Hjálmþ III 9; snúa s-i, vende det, som er sat over ilden, Hæng V10; jfr de hos Fritz-ner anførte steder fra prosa; at ordet også har betydet 'ildsted' (j: ildgrube?), ses af Landn 30 (Isl.s I). Man kan dertil foje talemåden (kendt fra nyisl.), e-ð