sigr                                                            494                                                             sik

sigrmpgnuðr, yngre -magnaðr, m, 'sejrforstærker', s. bragna, en som gör mændenes sejr stor, dygtig kriger, Sturl 5, 12.

sigrnenninn, adj, dygtig i (til) kamp, Raudsk.

sigrstoð, /, 'sejr-stolpe', Kristi kors, Likn 42.

sigrstýrir, m, ^lkamp-styrer\ kriger, Hl 18 b. ,

sigrsæll, adj, sejr-sæl, sejrrig, Eirikr enn s-i Hl 26 a.

sigrtrúr, adj, pålidelig med hensyn til sejr, sejrrig, om Kristi kors, Likn 39.

sigrunar, urigtig v. i Rdr 2.

sigrunninn, adj, kamp-besejret, s-it Serkland (s. d.J, om en kvinde, Anon (XII) C 33.

sigrunnr, m, 'kamp-træ', kriger, Vell 26, Qiz 2, om Odin selv, Hiisdr 9.

Sigrun, /, valkyrje, Helges elskede, H hund I 30. 54, II 14. 25. 29. 42. 45; her er frá Sefafjollum hendes tilnavn.

sigrúnar, /. pi, kampruner, s. ef þú vilt sigr hafa (de skulde ristes på hjaltet) Sigrdr 6.

sigrvefr, m, 'kamp-væv', om valkyrjer-nes mærkelige væv, sláa sverðum s-f Darr 2.

sigrviðr, m, 'kamp-træ', kriger, GSúrs 21, Hast 7, Sigv 2, 1, Merl II 36.

sigrþjóð, /, kamp-folk, kamp-skare, om Einherjerne, Hhund II 49.

sigrþollr, m, 'kamp-træ', kriger, Rst 28.

Sigreðr, m, Korm 1, 5, urigtig v. 1. for Hpkon.

sigtivar se sig-Týr.

sigtopt, }, 'kamp-tomf, Hropts s-ir, Valhal, Vsp 62.

sigtól, n. pi, 'kamp-redskaber', sværd, våben, halda s-um, rette våbnene, Anon (X) Digt om Qudleifr.

Sigtryggr, m, navn på Odin, Pul IV jj 8, S-s tjold, skjolde, Ingj l, l, men vistnok urigtigt for Sigars (der findes som v. L). Kong Sigtryg silke skæg, Qunnl Sig 3. — Sagnperson, Hyndl 15.

Sigtún, Sigtúnir, n. eller f. pi, Sigtuna i Sverrig, Valg 5; Am 3, 2, ÞjódA 1, 2, Qrv IV a 1.

sig-Týr, m, 'kamp-Ty', Odin, (jfr SnE

1 230), sjalfr s. Graf 12, s-s salir SnE I 340, s-s berg, uvist hvortil der sigtes, Akv 30; — pi. s-tivar, 'kamp-guder', guderne fór Ragnarok, rok r9mm s-a Vsp 44 o. s. v., s-a synir, guderne, Qri 45, Lok 1. 2; — Fafn 24 mÃ¥tte ordet betegne 'krigere' (menneskelige krigere), men det er vistnok kommet herind ved fejlagtig hukommelse. — Akv 29 er teksten forvansket (goðrún s-a lyder linjen).

Sigurðr, m, den berömte sagnhelt, S. fáfnisbani, hovedpersonen i en cyklus af eddadigte, fra Grip til Sigsk; (Jormun-rekkr) S-ar mágr Hyndl 25; Qudr II l.

2  o. s. v., Öddrgr 19, Am 98, Ghv 4. 10. 17. 18. 19, Hamd 6. 7, Hl 10 a; i ken-ning sleggju S., om en smed, ÞjódA 4,

15, — Ragnars (lodbroks) fader Rdr 2, Sigurd jarl på Lade, Korm l, 2, Hal 11,

—  broder til Erik jarl, ÞKolb 1, l; — S. jarl pÃ¥ Orknøerne, Drv (XI) 3; — S. sýr Mgód 1, ÞjóðA 3, 29 (her formen Sig-orðar); — S., sön af Harald gille, ESk 6, 8; — S. enn ellri, Sigurd jorsalfar, ESk 6, 70; — S., Bues broder, Jorns 9.

—  Jfr Sievers, Arkiv V, 135 f. Sigvaldi, m, Sigvalde jarl, Pskiim, Vell

34, Eskål Lv 2, Vagn, PKolb 3, 3, Skúli 1, 2, Jóms 9 o. s. v.; — sagnperson, Orv IV $ 5.

Sigvatr, m, S. skjald (dette er den alm. form, for Sighvatr), Sigv 11, 9. 17; 13, 29, ESk 6, 12.

Sigyn, /, Sigyn, Lokes hustru (mulig ældre Sigvin), regnes til åsyn jer, Pul IV h 2, jfr yy 1, bar sitr S. Vsp 35, S-jar arma farmr, Loke, Haustl 7. — Jfr I. F. X, 102.

Sigþrór, m, Odin (egl. 'den som lader kampen trives'), Pul IV jj 8.

sik, (sér, sin), pron. reflex., sig, acc. bruges som obj., letja sik Sigsk 43, miðla sik eggjum Sigsk 47, fremja sik Mark 1, 20, bjóða sik framm LU 20, firra sik e-u ESk 6, 62, dæma sjalfan sik Mhkv 10, spara sik til e-s Mhkv 27, drekka sik óðan Akv 40, eller med prœpp., trúa á sik ísldr 25, ljúga á sik Grip 48, vesa of sik Hárb 22, vesa sviðr of sik Håvm 103, hyggja of sik Fafn 35, sýsla of sik Mhkv 3, hafa lýða of sik Oddrgr 17, ráða umb við sik Fáfn 33, bryngva und sik Hhund II 20, Gldr 6; — snua til sin Mhkv 28; i eiga sin kvistingar kostu styres sin af kvistingar Sigv 2, 5; gen. står med verber, der ellers styrer gen., njóta sin Brot 3, gáa sin Am 7 (pi). 74, dativ sér med verber der styrer dativ, færa sér hver Hym 3, spilla sér Am 104, stríða sér Hamd 8, forða sér (pi) Hym 12; med andre verber, for at betegne den virkende som den interesserede, 'til sig, for sig', geta sér e-t Håvm 4. 8, Hak 19, hyggja alla vesa vi ni sér Håvm 24. 25, eiga sér veru Håvm 26, jfr Am 99, eiga sér ból Mhkv 27, hafa sér at mat Vaffir 45, fáa sér vers Lok 33, biðja sér e-s Håvm 37, kaupa sér lof Håvm 52, leita sér ágæta Jóms 11, nýta sér sveita ísldr 7, deila sér e-t Haustl 4, ætla sér e-t LU 8, ala sér jóð Sigsk 63 (ved rettelse), gerva sér e-t Gn 5 o. s. v., gera sér hollan ESk 6, 66, gem sér létt of tal Mhkv 4, jfr Am 74; eta sér aldrtrega Håvm 20, gala sér ógótt Håvm 29; med adj, mjpk leiða sér Hym 8, — med præpp, sperna af sér Jorns 27, eiga und sér, have noget i sin magt, Mhkv 25, með sér ESk 6, 20, fjarri sér ESk 6, 48, hverfa (horn) at sér, til sig, til sin mund, Yt 16; — undertiden med verber, hvor det efter moderne brug er overflødigt, heyra sér brag, omtrent = et digt om sig, Gunnl Sig 2, kunna sér slœgðir Mhkv 18, una sér engu Håvm 95, jfr Am 58, Rp 40, kunna sér við víti varask Reg