sik

495

sinn

/, hvarf sér andspilli frá Sigsk 46. I andre forbindelser, sér til sælu Mark 1, 8, sér at hefnðum Grip 45; sér oerinn, sig selv nok, Mhkv 12, jfr LU 7, sér nægjandiz LU 8, sér hverr, hver for sig, St 18, einn sér hvar Mhkv 15, lifa sér, for sig, ÞKplb Lv 3, mega sér ekki, være magtesløs, LU 31; ofte tilföjes sér, hvor man væn-tede pron. poss., sin, bera sér í fjoðrum Vsp 66, hefja sér at armi Sigsk 4, hafa sér á hofði Sigrdr 14, hefja sér á hofuð, af herðum Hym 34. 36, vita sér á hpnd-um Vpl 11, láta hvarfa sér i hendi Hamd 20, nema i hond sér ÞOísl 11, af fingrum sér ÞGísl 10.

Sikiley, /, Sicilien, í S-u PjódA 3, 2; Bplv 4.

siklingr, m, fyrste, konge, Pul IV hh 3, Yt 1 (v. 1. sigl-), Porm 2, 1, Mak 5, Hfr 3, 24, Gunnl Sig 2, Sigv 2, 3. 3, 13, HHj 29, Grip 33, Reg 11, Hhund I 26, 46, Il 14. 24, s. fira Am 3, 11. — / kenninger for gad: s. solar ranns Gmlkan 1, 1, s. sunnu setrs Leid 13, s. solar bols ESk 6, 67, s. solar landa Leid 26, s. rpðul-grundar EGils 1, 21, s. fróns tjalds Likn 24, s. hauðrfjornis Líkn 19, s. års EGils 1, 27. — Om oprindelsen til navnet SnE I 522 (urigtig etymologi). — Jfr heim-.

siktól se sigtól.

sikulgjorð, /, 1) blandt navne på skibets dele (et bånd til at forminske sejlet ved sidevind, se Falk, Seew., 66), Pul IV z 5. — 2) omtrent = sværdbælte, hvis iss — sværd, hristir s-ar iss Hallv 2 (v. 1. svikul-, sikkert urigtigt).

silfr, n, (-rs) 1) sølv, vesa ór s-i Pry 4, grátt s. Gudr II 2, et hvita s. Merl I 56, sveipa s-i Vpl 24. 35, s-i varðir skutlar Rp 32, s-i þekja sali G ri 6, jfr 15, s-i hjaltat vápn Sigv 12, 27, skreyta s-i ESk 6, 34. — 2) sølvsmykke, s. vas þó meira Am 95, serkr merktr við s. Ragn II 4, sløngva s-i Am 46, snæhvitt s. Am 70. — 3) sølvbæger, s-i skenkt vin Ht 91. — 4) sølvpenge, selja s-i LU 48. — 5) /' ken-ning for mand: sundrhreytir s-a (i pi.) Nj 1. — sifja s. Sigrdr 28 er vist fejl for Sifjar s-s, se Sif.

silfrband, n, sølv-bånd, bånd med sølvplader (eller sølvindvirket), s-s Sjpfn, kvinde, GSúrs 35.

silfrbolli, m, sølv-kop, sølvkar, Gd 60.

silfrgyltr, adj, forsynet med sølv (næppe forgyldt sølv), s-t soðulklæði Akv 4 (hds -gylt).

Silirintoppr, Silfrtoppr, m, en ,af asernes heste ('sølvtop'), G ri 30, Pul I a 2, IV rr 1.

silfrker, n, sølvkar, s-s Gnp, kvinde, Hard 4.

silfrvafidr, adj, omviklet med sølv (sølvtråd), sverð s-ið Harkv 19.

sili, m, bånd, sele, s. Þjórnar, havet, ESk 13, 12, s. Hernar, d. s., ESk 13, 13. Jfr fagr-, fold-, grå-.

silki, n, silke, hår gult sem s. Rv 15,

vefja s., omvikle med silkesvøb, Rp 34, s-is sima Vell 14, s. saumat, i gåden, Gat 3, = tjald, tælt, synonymt med acc. af tjaldr, en fugl (hæmatopus). — / kenninger for kvinde: s-is Sif Rv 12, s-is skorð Vigl 16.

silki-Qrund, /, 'silke-Jord', kvinde, Vitn 23.

silki-Gunnr, /, 'silke-Gunrí, kvinde, Vigl 3, Ã