sjail

499

støt

sjaufaldr, adj, syvdobbelt, om den hellig ånd (dens 7 egenskaber eller gaver, jfr "spiritus septiformis"), s. andi LU 27. 80.

sjaundi, ordenst, syvende, s-a sinni Sigv

1, 7, HÃ¥vm 152, Gri 12, Gróg 12, Vafþr 32, Sigrdr 31.

sjauskiptr, adj, syvdelt, om den hellig ånd (jfr sjaufaldr), Heilv 13.

sjautján, talo, sytten, Nkt 70 (skr. fuldt ud).

sjautjándi, ordenst, syttende, Håvm 162 (skr. XVII).

sjautøgr, talo, i antal af 70, s. vondr Anon (XII) B 3.

sjá, proh. dem., kun i nom. mase. og fem. (se iøvrigt bessi), denne, mase, hvar skal sitja s. Håvm 2, ef s. es enn bazti Sigv 3, 11, s. maðr LU 12 (v. L), EGils

2,  2, s. ræsir Reg 14, s. konungr Oddrgr 15, s. prestr Gd /9 10, s. bragr fór 2, s. hverr Gudr III 9, s. fundr HHj 40, — fem, s. veltistoð straumtungls Steinarr, s. eiki-kylfa Þskúm, s. (ór) Anon (X) III C 4, s. en fjolnýta fold Sigrdr 4, s. atfrétt Mhkv 29, geipun s. Mhkv 1, s. holf hýnótt Ski 42, s. ey Rv 4.

sjádrifinn, adj, bestænkt med søsprojt, s-in segl Gisl 1, 14 (sia- alle hds undt. ét: si o-).

sjáfang, n, 'sø-redskab', åre, (v. 1. sæ-), sortuð s-fpng ÞjódA 4, 20. 21.

sjágnípa, /, 'sø-tinde', höj bølge, s-u Sleipnir, skib, Refr 4, 3.

sjáligr, adj, værd at se, anselig, smuk, s. svarri Griss, s-ar skálar Gd 60 (ældre form var sé-). Jfr raun-.

sjálútr, adj, böjende sig, nejende sig, i søen, s-ar snekkjur Am 7, 2 (v. 1. sjó-).

sjámeiðr, m, 'sø-træ', skib, Sigv 1, 1 (V. 1. sæ-).

sjár se sær.

sjávarbelti, n, sø-bælte, havet betragtet som jordens bælte (eller pi 'søbælter' om havets forskellige dele), LU 10.

sjóða, (sauð, soðinn), koge, s. mat SnH 2, 9, bað s. (kjot) Hym 14, soðinn kalfr Rp 18, soðin svins lifr Gudr II 23, láta soðinn Sæhrlmni Gri 18, soðinn mprr, kogte pølser, Korm Lv 11; — om jærn i essen, afli soðinn segi tangar Þdr 15, s. sára lauk, 'koge sår-løg', smedde sværd, Heidr 5; jfr no. sjoda "sveise, sammensmede adskilte stykker metal" (Aasen).

sjóðmjpll, /, 'pung-sne'', sølv(penge), Sturl 4, 36.

sjóðr, m, pung, láta líða ór s-i, gå glip af penge, Gunnl Lv 1, silfr i s um EGils 1, 25, lausir s-ar, løse punge, j: punge, fyldte med penge, til bestikkelser, Sigv 13, 16; s-s snær, sølv, ESk 11, 7, farmr s-s, penge, Obreid l.

Sjóland, n, Sælland, Pul IV bbb 6. Jfr Selund.

Sjólfr, m, sagnperson (navnet egl = Sæolfr), prv VII 3 o. s. v.

sjóli, m, konge, fyrste, Pul IV hh 3, s.

sólar hauðrs, gud, Leid 31 (ved rettelse).

—  Jfr himin-.

sjón, /, 1) syn, blik, fyr s. jotuns Hym 12, fáa s. ESk 6, 24, synet ajf noget, s. sliks sogu rikari Ploft 2, 3, s-ir mornar EGils 3, 14. — 2) öje, i pi, setja fyr s-ir Arbj 14, leiða e-n s-um Hym 13, séa s-um Håvm 150, setja s-ir við e-m Porm 2, 9, leiða fyr s-ir Likn 46, verða e-m at s-um, blive genstand for ens öjne, blive set af en, Qrv IX 50, hvassar s-ir Sigv 12, 13, svartbrunar s-ir Eg Lv 26, s-ir skjalfandi Sól 43 (her kunde dog skjalfandi høre til subj.), franar s-ir liðnar Gudr I 14, svart es mér fyr s-um Qrv IV 2, slita s-ir ór hofði Fj 45, Sól 67; jfr Qlvir2. Jfr skugg-, undr-.

sjónarberg, n, 'syn-klippe', óje, EGils 3, 6.

sjónbraut, /, 'syns-vej', oje, i pi ESk 6, 23.

sjónfagr, adj, smuk at se, urigtig v. 1. Rst 30.

sjónhesli, n, 'syn-hasselnød', bolgróit s. GSúrs 5 (jfr hele sammenhængen og ordvalget).

sjór se sær.

sjóvarbakki, m, søbred, strand, Gd$ 63.

sjóvargangr, m, søgang, stærk brænding, Gd 5.

sjóvarstjarna, /, 'sø-stjærne', jomfru Maria (fejlagtig etymologisk forbindelse af Maria med mare), Mdr 3.

sjúga se súga.

sjúkleikr, m, sygdom, Gd p 40.

sjúkr, adj, syg, fpr s-rar PKolb Lv 12, s-k (kona) Rv 34, s-ir ok sárir Fj 36; s. búkr, død krop, Blakkr 2, 2; Sigv 12, 19, s. konungr, synes at måtte betyde 'syg konge', og hentyde til at Olaf ikke var helt rask; at læse gerðu (v. 1.) s-an lifi, gjorde ham berøvet livet, berøvede ham livet, er næppe rigtigt. Jfr fjpr-, hjarta-, hug-, keli-, Ó-.

Sjpfn, /, en asynje (jfr SnE I 114; elskovsgudinde), Pul IV h 2, jfr yy 3, silfrbands S., kvinde, GSúrs 35, S. seims PI 14, S. sauma GSúrs 17.

støt, n, =. set, 1) bænk, hjem, bolig, sótt hefk mprg mildinga s. Arbj 2, s. ragna Vsp 41, s. goða Eirm 7, manna s. Rdr 20, Eg Lv 7, Am 6, 1, s. rekka Anon (XIII) B 31, ýta, rekka s. Hak 20, Nj (XII) 2, Ólhv 1, Aurvanga s. Vsp 14, Heljar s. Fj 25, þursa þjóðar s. Fj 1, Saxa s. iv 4, hirðis s., "sedes pastoris", Merl I 16, of manna s., / mænds boliger, Hfl 20 (således er vel den rigtige opfattelse, ikke — 'siddende mænd').

— 2) mænd synes ordet at betyde i s-um gorvollum Hyndl 43, samt i skjaldar leygr þaut of s. Hskv 2, 12; birkis s. synes at høre sammen, 'birketræs huse', Grettis 47. — 3) / kenninger, for himmel: solar s. Grip 52, — for hav: Hpgna s. Merl I 31. — 4) s. solar (v. 1. setr), solnedgang, Eg Lv 6.

sjptrugnir, m, af uvis betydning, tungl

32*