skam

501

skarð

fresti, i kort tid, ölhelg 8, á skpmmu méli, d. s., Jorns 18; — kompar. til s-t, skemr, haldask skemr, / kortere tid, Sigv 12, 21. Jfr frænu-, jarp-, nef-, Ó-.

skamtnær, adj, kortvarig, at munim s-ir, at vi vil snart dø, Am 29, lýtin þykkja s-æ skarar, dårlig klippet hår varer ikke længe, det vil hurtig vokse ud igen, Mhkv 19, s-æ þykkja ófin pil Mhkv 15.

skap, n, sind, blitt s. ESk 6, 58, greypt s. Eg Lv 20, iila s-i, ondsindet, Hávm 22, geðleysi i grams s-i Qrip 32, því s-i hefr haldit, den tilböjelighed har holdt sig, Jorns 4, skilja s. frá vífni, opgive kvindekærhed, Merl II 74, fela s., være falsk, Anon (XII) B 16; gríðar s. G Surs 4.

skapa, (skóp, skapði, skapaði, skapinn, skaptr, skapaðr, se Skjspr 95, jfr skepja), 1) danne, jprð vas skppuð Vafþr 21. 29. 35, Grí40, v£ru ský pil of skppuð Qrí 41; skabe, Kristr skóp verpld Skapti, s. hlýrn ÞKolb Lv 9, s. skirliga Sol 10, s-andi (v. 1.) alt LU 24, þú es skaptir allar aldir Has 1, peim es þú skaptir Heilv 11, er alt gott skapti Katr 19, peir es miðgarð skópu Vsp 4, s. ný ok nið Vafþr 25, skópu hann (Njprð) Vafþr 39, s-aðr góðr, om djævlen, Lil 7, gagarr es skaptr þvít geyja skal Mhkv 4. — 2) danne, tildanne, s. Skíð-blaðni, bygge, Grí 43, skegg s-at ór silfri Merl II 74, skór es s-aðr illa Håvm 126, tangir skópu Vsp 7, engi skaptr hali Anon (XIII) B 9, v£ru hjprtu skppuð (á hverf-anda hvéli) Håvm 84, snart hjarta s-at Gtsl 2, vas skegg skap at, tildannet, klippet (så at det fik en bestemt form), Rþ 15, s. skjpldu, tildanne dem, hugge dem itu, sarkastisk, Eg Lv 29. — 3) bringe i stand, volde, skapði svá skœru Am 50, s. hríð Anon (X) II B 8, s. sókn sverðum Am 52, s-ar flaustum deilu Ht 19, s. e-m braut Grett 2, 6, s. furðu ÞjódA 3, 15, s. verð, skaffe, Hl 10 a. — 4) tildele, bestemme (liv, skæbne o. s. v.), s. e-m aldr GGalt 2, Ski 13, Hhund I 2, s. e-m kaldan aldr HolmgB 14, s-at lífs rán Ht 33, s. e-m bana Ht 64, vas bér bat s-at Hhund II 28, norn skópumk at Reg 2, engum er ilt s-at Hsv 110, Skúla er skppuð bezt ævi Ólsv 2, mér vas s-at at eiga (konu) ÞKolb Lv 2, syni verðrat sæla skppuð Reg 6, s. e-m sannan veg ísldr 22, s. e-m sigr Arn 2, 13, s. e-m langa pro Sigsk 7; — at skppuðu, ifølge skæbnens bestemmelse, láta skeika at s. Qrv IX 16.

skapadægr, n, den af skæbnen bestemte dag, dødsdag, Mhkv 23, Orv IV a 2. IX 48.

skapan, /, skabelse, Lil 5.

skapari, m, skaber, om Kristus (gud), LU 7. 51, s. foldar Gd p 9, s. manna Lil 62.

skapdauði, adj, som dør ifølge skæbnen, som det er naturligt at dør, hann es s. Am 61.

skapdreki, m, tildannende drage, s. skinna, humoristisk kenning for en

garver, ÞjódA 4, 15. Jfr nautaleðrs naðr.

skapíerði, n, sindelag, Kolb 2, 1.

skapfrotnuðr, m, passende fremmer, dygtig fremmer, Hrundar leika s., kriger, Korm Lv 19.

skapker, n, blandingskar, stort kar til at øse drikken af, s. fylla Gri 25, s-s skorða, kvinde, GSiirs 26.

skapleikr, m, sind, sindelag, Hfl 16. B. M. Olsen vil (Arkiv XIX, 113 f) opfatte ordet som sammensat med leikr 'leg, tidsfordriv'; det hele „sædvanlig (eller regelmæssig) sport (eller tidsfordriv)^u.

skapliga, adv, naturligt, passende, skiptit s. Am 79.

skapligr, adj, 1) naturlig, passende, þótt værit s-t Am 92, færi an s-t væri Hl 4 a, s-t skarð Gautr 16.— 2) af passende udstyr, smuk, s-g skipa bprð Þstf 1, 3. — Jfr ó-.

skap-Móði, m, 'tildannende Mode", óðs s., digter, Bragi Lv 2.

skapsmidr, m, tildannende smed, vist urigtigt for skipsmiðr, s. d., bægge dele er dog, i forbindelse med Óðins, vanskelige at forklare; 'Odins sind' (skap, n) vilde være enestående kenning for 'skjald-skab\

skapt, n, l) skaft, skæfte, især spydskaft, s. mun gnesta Darr 3, rangt s. Håvm 126, dýja s. Rþ 37, s-um es rann rept Gri 9, skppt lyptask Ht 52, s-i réttara Heidr8, beint s. blóðorms Sturl 4,21, skppt blóðroðin lv 34 — om en økses skaft, með roknu s-i Skall 3, spenna of s. Arn 3, 10; skppt hófu brinna en ginnregin skófu, her må der vel nærmest tænkes på spydskafter, der blev ophövlede til spåner for at tænde ilden ved, hvis der ikke i alm. menes træstykker af cylinderformet art, Haustl 13 (jfr iøvrigt Arkiv V, 21, hvor opfattelsen dog næppe er rigtig); når der etsteds i prosa (Fas I 173) synes at være gjort forskel på spjót og skapt, beror dette vist kun på en blot og bar kumulation i udtrykkene. — 2) spole i væv, dprr at (for, som) skpptum Darr 2. — Jfr geir-.

Skapti, m, Skafte Toroddsson, Snorri.

skaptsnpr, /, pil (egl 'med det hurtige skaff, fem. af -snarr), Pul IV o 1.

skapttré, n, (skr. skaptré), 'skaft-træ\ træ (stang), der er skaft (kværnskaft) ~ mpndull, skulfu s. Grott 23.

skapvprðr, m, 'naturlig vogter', s. him-ins, gud, Arn 3, 10.

skararfagr, adj, ~ hárfagr, hårfager, om Harald, Nkt 8.

skarð, n, skår, hul, åben plads, holt s. í (sverði) Korm Lv 27, hpggva s. i skildi, hugge skår i skjold, overført, tilföje et betydeligt tab, TorfE 5, s. esa skapligt orðit Gautr I 6; jarðar s. = fjprðr, o: Firðir / Norge, Ht 17; sonar s., det skår der frembragtes ved en sóns død, St 6;