skeik

504

skept

er skæbnegudinde) går ifølge skæbnen, alt går som det skulde, Oróg 4, men mulig er Skuld fejl for Skuldar (sål. Bugge, Arkiv IX, 338), og s-ar da 'det går' (jfr nyisl. það s-ar ekki = það bregst ekki).

/. skeina, /, let sår, fáa s-u Grettis 3. - Jfr hofuð-.

2. skeina, (-da, -dr), såre let, LU 84. 85 (v. L), s. bangs pjalfa, fure søen, Hhard 11, s. kylfur, afhugge, Sigv 2, 9, skeind æðr, åbnet åre, SnE II 218 (sål., snarere end skemd).

Skekkill, m, søkonge, Pul III 1, IV a 2, _v identisk med den Hyndl 21 nævnte?

skekkir, m, vrænger, som gor forkert, s. bragsmíðar, beskedenhedsudtryk om digteren selv, Bjhit 2, 13; jfr det følg.

skekkja, (-ða, -ðr), vrænge, udføre på en forkert måde, s. dverga drykkju, beskedenhedsudtryk, QSúrs 36.

skeleggjaðr, adj, = det følgende, egl. 'skal-ægget', hvis æg er skarp som en muslingeskal (?), uforfærdet, (metrum kræver tilvisse förste stavelse som lang, men et skel- synes ikke at kunne foreligge, men det er muligt at ordets rigtige form er skeljeggj-), s. spjalli landreka Steinn 2. Jfr skelpunnr.

skeleggr, adj, s. s. foregående (s. d., den riglige form er vel skeljeggr), uforfærdet, s. (maðr) Porm 1, 9, Grettis 49.

skelfa, (-ða, -ðr), ryste (transit), svinge, s. lind Rþ 35. 37, s. aska Rþ 42, s. e-m hjarta, lade ens hjærte bæve, Eg Lv 39, synðir s. e-n Has 58, s. heim Anon (XIII) B 28; skelfðr grœðir, havet sat i oprør, Am 2, 16.

skelfihríð, /, forskrækkende byge', farlig byge\ s. Skoglar borðs (skjoldets) Rst 29.

skelfiknifr, m, forskrækkende kniv\ 'farlig kniv\ s. hlifar Eg Lv 40.

skelfir, m, ryster, som bringer til at ryste, forskrækker, s. Dana Gisl 1, 15, auðar s., gavmild mand, Merl II 56; — s-is Audun 2 i en forvansket sammenhæng. Jfr lið-, sí-, ý-, þambar-.

skefiskr, m, musling (urigtig v. 1. skel-jungr), Pul IV x 3.

skeljungr, m, en art hval, Pul IV y 2; fjalla s., slange, Katr 6. Jfr gljúfr-.

skelkingr, m, navn på sværd, Pul IV l 7 (v. 1. skelv-, skelkv-), Arn 5, 5.

1.  skelkinn, adj, frygtsom, skyldut falma s-nir Porm 2, 19.

2.  skelkinn, adj, spottelysten, ondskabsfuld (af skálkr), s. maðr Ã