skin

508

skjalg

51, s-anda goð, solen, Ori 38, Sigrdr 15, sól skinn af sverði, sværdel stråler i solglans, Vsp 52, síð s-andi systir mána Reg 23, — om månen, SnE II 242, om öjnene (der kaldes 'måne'), s. ægigeislum Arbj 5, innmáni skein ennis Húsdr 4, brámáni skein bruna Korm Lv 3 — om genstande, hjalmar s. Hhard 18, goll skínn á hpndum Akv 27, skínn sverð á linda Vpl *18, men her kan skinn ikke være rigtigt, da bogstavrimet kræver enkelt s / forlyd (det rette er sék), skinn á skildi minum, det funkler på, mit skjold junkler, Porm 2, 21, skein af hreinu golli Valg 10 (om skibets guldprydelser), — lyse, om personer, vitni s. Gd 11, s. með kóra Am Am 4, s. i prýði Lil 7, faðir s-andi Lil 81, frúin s-andi Lil 29, jóðit skein Lil 33, jfr 37. 88, s-anda lff Lil 11, s. jartegnum ESk 6, 7.

skíra, (-ða, -ðr), egl. rense, døbe, Jón s-ði skiran (goð) EGils 2, 10, s-ðir skatnar Nas 65, láta s-ask EGils 2, 11, láta s. sik Leid 24, lýðar munu s-ask Merl II 29, jfr PI 5.

skírinafni, m, 'dábsnavne', en som giver navn i dåben, Sigv 13, 30.

Skiringssalr, m, (v. 1. Skiris-), egn i Tjölling (Jarlsberg og Larvik amt), Yt 30.

skirleikr, m, klarhed, renhed, kyskhed, s-s andi Lil 25, s-s blómi Gd 55, s-s vald Gd p 46.

skirleitr, adj, med lyst, skinnende, åsyn, s-tt goð, solen, Gri 39, en s-a, om Gudrun, Akv 35.

skirliga, adv, rent, skapa (menn) s., rene, uskyldige, Sól 10.

skírlífi, n, rent liv, kyskhed, Gd 68.

skirn, /, dåb, s. ok prýði Lil 5, hljóta s. Leid 12, s-ar brunnr, dåbs-vandet, Pdis <?• — Jfr vatn-.

skirnarmpl, n. pi, dåbs-sag, dåb, s-mála vegr, dåbshæder, Pet 13.

Skirnir, m, Freys tjæner, Ski 1. 40.

skirr, adj, ren, lys, klar, s. mjpðr Gri 25, s-ar veigar Bdr7, skír Skotborgaró Am 2,13, s. malmr Akv 39, s-ar skjaldborgir Hak 6, s. dagr Vafpr 12, s-t lif, kyskt liv, Gd 9; s-ir mannkostir Heilv 6; s-t år, godt år, åring, Likn 10; — om personer, lys, strålende, skír brúðr goða Grí 11, s. Freyr Gri 43, s.. (Kristr) EGils 2, 10; s. of svik, ren med hensyn til svig, Sigv 13, 18. — Skjold (egl 'den lysende"), Pul IV r 2. Jfr al-, heið-.

skírsla, /, renselse, gudsdom, gerva s-u of e-t ív 12.

skírviðr, m, (skjold-træ\ kriger, HolmgB 14 (skr. skýr-).

skjal, n, snakken, praten, knýta s. skpmmu máli, sammenfatte hvad man har snakket om i en kort sætning (vers), Nj 15; iøvrigt er ordet her (metrisk urigtigt) en fejl for de andre hds.s skjótt.

skjaldaðr. adj, forsynet med skjold, s-at lið Oddi 3, s-ir stóðum VGI 10. Jfr fagr-.

skjaldblotr (-bloetr) se skaldblætr.

skjaldborg, /, skjoldborg, tæt kres af skjoldforsynede mænd (hvor den ene skjoldrand berører den anden), skipa 1 s-u Þorm 2, 4, setja s. of e-n Ht 16, — skjolde i alm., lykja hauðr rauðri s. Mark

I,  24, bera s. af skeiðum Arn 5, 12, s. raufsk Arn 6, 3, skirar s-ir Hak 6.

skjaldbrak, n, 'skjold-bragen\ kamp, s-s mildr, krigersk, Ht 28.

skjaldbúinn, adj, forsynet, udrustet med skjold, om skibe, Rst 7.

skjaldfimi, /, dygtighed i at anvende skjold, Qrv IX 65.

skjaldfimr, adj, dygtig i at anvende skjold, Hl 29 b.

skjaldfrvðr urigtig v. 1. Rst 6 for skot-fróðr.

skjaldhlynr, m, 'skjold-lön', kriger, Þ Kolb 3, 2.

skjaldhvalr, m, en art hval, Pul IV

y 2.

skjaldkænn, adj, 'skjold-kyndig' — skjald-fimr, ESk 7, 8.

skjaldlinnr, m, 'skjoldslange', sværd, s-s élsveigir (= skjaldéls linns sveigir), kriger, Sturl 8, 3.

skjaldmær, /, skjoldmø, kvinde bevæbnet med skjold, som deltager i kampe, Huna s-meyjar Akv 16, brunnu ok s-meyjar Akv 42; StjO II 4, Qrv IX 67.

skjaldprúðr, adj, 'skjold-smuk', med et smukt skjold, urigtig v. 1. for skotfróðr, Rst 6.

skjaldreyr, n, 'skjold-rør1', sværd, s-s hotuðr, kriger, Ingj 2, 6.

skjaldrim, /, 'skjold-liste, skjold-fjæl' (en træliste ved skibets ræling, hvortil skjoldene fæstedes, jfr Falk, Seew., 53 f), skaut á s. sveita Arn 5, 21, laust skur á s. Bplv 5.

skjaldsteinn, m, 'skjold-sten1, er blevet opfattet som kværnens ene sten, s-s skorð, tjœnestekvlnde, GSdrs 20; muligt er det dog, at s. betegner en kvindelig prydelse (ravperle i skjoldform? 'skjold-ædelsten', jfr Falk, Waff 143, kan der næppe være tale om her).

skjaldveðr, n, 'skjold-storm', kamp, s-s (skr. vers) reginn, kriger, HolmgB 1.

skjalfa, (skalf, skolfinn), ryste (intrans.), bæve, (hjarta) skalfa við ótta Pdr 10. 21, jfr Hl 15 a, s. af sutum Lil 54, sjónir s-andi Sól 43, beygi hendr skulfu, rystede, var usikre (i deres bevægelse) Am 51, hugr skelfr Hæng V 6, englar s. Has 32, náttúran s-andi Lil 59, fold fór s-andi fyrir Grott 12, jorð tók at s. Brot 1 (FJ.s udg), fjoll s. Lok 55, s. garðar Gymis Ski 14, járnhlið s. Lil 61, skelfr Yggdrasils askr Vsp 47, skalf Mistar marr (se Mist og marr) Hhund I 47; skeiðr s. Valg 1, hlýða skalf Mark 1, 16, rœði s. Ht 75, jfr Pór; spjor skulfu Ólhelg 3; skulfu skaptré Grott 23; eggjar skulfu PKolb 3,

II,  skeyti skulfu ~ív 9. Skjalgdalsheiðr, /, hede- eller fjæld-