skjpld                                                         510                                                         ikörð

ger, ættar s., slægtskjold, slægtværn, om slægtens ypperste, St 10 — for sol: skýja s. Pet 29, himna s. Katr 37, Gd 16,

—  for öje: hvarma s. Bergb 11, — for øre: heyrnar s. Mlag 3, — for kriger: s-a almr tsldr 25, s-ar bprr Am 30, s-ar miðjungr Qestr 2, s-ar Baldr QSúrs 16,

—  for sværd: s-ar leygr Hskv 2, 12, s-a hlumr Hav 12, s-ar linnr Rst 1,

—  for valkyrje og kamp: s-ar Hrund Þmáhl 4, s-ar hríð tsldr 7, s-ar él Sigv 13, 29, s-ar dynr ESk 6, 14, s-a gnýr Hfr Lv 13, s-ar róg ÞKolb Lv 7. Som egennavn, navn pÃ¥ Odins sön, fra hvem Skjoldungerne stammede, Pul IV e. ffr baug-, her-, hlífi-, hlý-, járn-.

Skjpldungar, m. pi, Skjoldunger (jfr det følg.), Hyndl 11. 16: hæstr S-a Hyndl 14.

1.  skjpldungr, m, fyrste (vel egl. 'skjold-bærer', jfr hilmir; ifg. lærd kombination 'efterkommer af Skjpldf, Odins sön), Pul IV hh 3, fór 5, Oddm, PKolb 3, 10, Sigv 3, 10. 11, 12, Am 2, 4. 12. 13, Ht 70, Hhund II 19. 29, Am 2 o. s. v., s-a niðr Fáfn 44, s-a þopti, om Olaf d. hellige, Ott 2, 13, hæstr s., gud, ESk 6, 6; s. hers Sigv 12, 21, s. jarla, konge blandt jarler, om Erling, Sigv 7, 9, dis s-a, fyrsteætling, om Sigrun, Brot 14, Hhund II 51. — I kenninger, for gud: s. skýja skrins Leid 32, s. hlýrna skrins Likn 25, s. geisla grundar EGils 2, 10, — for kamp: s-a hjaldr Krm 18, — for jætte: bjargs s-ar, jætter (jfr veig og valdr), GSúrs 14. ffr hraun-, hofuð-, megin-, yfir-, þjóð-.

2.  skjpldungr, m, et slags fugl (egl. 'med skjold, skjoldformet plet'), Pul IV xx 3, jfr Gát 1.                      :

Skjplf, /, navn på Freyja, Pul IV h 3;

—  sagndronning, Yt 10. ffr Brate, Namn och Bygd I 107 f.

skoða, (-aða, -aðr), betragte, undersøge, s. hafnir HHj 26, s. augum Håvm 7 (jfr parallelen sst eyrum hlýða); gáttir allar skyli s-ask Håvm 1.

skokkr, m, 1) synes at betyde 'en del af et skib\ og 'skib' i alm., (blóð) fell á s-a Kolli 4, dýrr s. Bplv 8 (her kollektivt), s. vas blóði stokkinn Am 5, 21, s-s brpmr Bplv 5, s-s skreytendr, sømænd, Pi'45, s-s skraut-Valr, skib, PI 38. — 2) æske, en lille kiste (til mindre genstande, redskaber og lign.), s. vas á golfi Rp 15.

—  3) skokr bituls, Akv 28, synes at være kenning for 'hest, men ordet er vist her forvansket: et skókr er ogsÃ¥ ukendt.

skola, (-aða, -aðr), skylle, vaske (jfr skylja), kjpl s-ar Karmtar helsi (V. 1. kili skýtr) ESk 13, 12, (blóð) s-ar benia rœði Hl 33 b.

skolkr, m, 1) sværd, Pul IV l 2 (v. 1. skalkr). — 2) hjælm, Pul IV s 1.

Skoll, n, ulvenavn, den ulv der løber foran solen, Gri 39 (egl 'svig', jfr skolli).

skolla, (-da, -at), holde sig i svævende

afstand, bars bu s-ir við ský uppi Vpl37, s. með skróum, hænge og dingle, Håvm 134, s. við tré, dingle i et træ, Pskakk 3, vé s-du, fanerne vajede, Pfagr 5; om skibe, láta skeiðr s. við sker Hhard 7, låta skip s. við ey Sigv 3, 10, lét dreka s. fyr miðju brjósti PjódA 3, 12; láta s-a við e-m, holde sig i afstand fra en, vrage en (som elsker), Hhard 3. — Ang. ordet se Arkiv XXII, 362 f

skollauss, adj, svigløs, s-t, adv, uden svig, ærlig, Sigv 12, 25.

sknlli, m, ræv, Pul IV ææ. — Som mandsnavn, Qrv VII 11, IX 30.

skollr, m, 1) svig, rænker, fara með s-i Hhard 13, vesa mun s. Sturl 8, 3. — 2) ræv, Pul IV ææ (jfr skolli).

Skollvaldr, m, navn på Odin ('svigvol-def), Pul IV jj 6.

skollviss, adj, svigkyndig, rænkefuld, s-s kona Hhund I 37.

Skolm, /, norsk ø (Skomsø ved Hitte-ren?), Pul IV bbb 2.

Skolmr, m, Islænder i 10. årh., tsldr 13.

skolptr, yngre skoltr, m, egl den forreste del af (et dyrs) hoved, hoved i alm., om et dragehoved, Valg 10, Rst 14; om menneskeansigt, Gautr II 25.

skopa, (-ta, -at), holde sig i en stilling, hvor man bevæges frem og tilbage (jfr no. skopa, Ross), s-ta ek uppi á sundi Porm 2, 9.

skoppa, (-aða, -at), göre nar ad, s. at e-u Pmåhl 15.

skopt, n, hår (jfr SnE I 540), s. et svarta Porm 2, 6, heilagt s. Sigv 12, 28 (om Kristus), (yngre form er skott, der bruges om visse dyrs hale); s-s bjort (kona), lyshåret, Tjprvi.

Skopti, m, islandsk mand (10. årh.), HolmgB 10, — norsk hövding (omkr. 1000), Edåd 1.

skora, (-ða, -at eller -aða, -aðr), danne indsnit, låta haus s-at Gautr II 14, låta skpr skorða (part.) Sigv 12, 6, skorðum vér blóð ór benjum skprpum geirum Grott 15; — s. á e-n, udæske en, Holmg B 1.

skorð, /, s. s. følg, støtte, underlag, i kvindekenninger, bærerske (jfr Pul IV yy 2), haukvallar s. Rv 15, s. silkis Vigl 16, s. hranna kertis Katr 11, skjaldsteins s. GSúrs 20, tvinna s. ok borða Hard 4, s. vizku borða Katr 10, hrings s. Grettis 13- Jf^r goll-, hor-, men-, nám-.

/. skorða, /, s. s. foreg., støtte, til skibe, s-u skíð, skib, Am 2, 9, s-u bersi, d. s., Mark 4, 1, s-u skær Porm 1, 9, jfr Sigv 12, 15, s-u drasill Refr 4, 4, s-u blakkr Brandr, s-u marr Gyd 6; stuðla s-ur, de støtter (for digtet), der består i bi-stave, LU 2. — / kenninger, for kvinde: s. hrannar båls Katr 7, s. ófnis palla Katr 19, s. elda sika Nj 26, s. fjarðbeins Ormr 1, 3, s. bornteigar Bjhit 2, 8, s. skapkers G Surs 26, s. hornflœðar GSúrs 22, s. vins Bjhit 2, 2; GSiirs 18 er s. urigtigt for borða. ffr hor-, saum-, silki-, veg-.