skorð

511

skraut

2. skorða, (-aða, -aðr), sætte støtter til noget, støtte, s. skip Hárb 39, s. flaust øxum, ved økse(skafte)r, Qisl 1, 8; goðs orðum s-aðr PI 2, orð s-uð með stuðlum Gd 3, s. dikt orðum 1 kvæði, støtte digtet med ord, indrette digtets ord, LU 92.

Skorir, m, jætte, se Skærir.

skorningr, m, (gravet) kanal, gera s-a Merl II 13.

skorpíónn, m, slange, Pul IV qq 3.

Skorsteinn, m, Sherston i Westsex, Ótt 3, 6.

skorta, (-ta, -t), skorte, mangle, svát eigi s-i(r) Jorns 21, ESk 13, 1; upersonl. med dobbelt acc, en skinnbjarta s-ir halmein Anon (XII) C 31, es hug ei s-ti Anon (XII) D 1.

skortr, m, mangel, orða s. Od $ 22.

skot, n, skud, halda skjpldum fyr s. Ht 24, beiða s-s, bede om skud. j: skydeøvelser, Qrv IX 65, s. mognuðusk tv 22. Jfr dyn-.^c

skota, (-aða, -aðr), støde til (noget), holmrpnd s-ar varrar pndri ESk 12, 12, marr s-ar minum knerri Hfr Lv 26, verðr s-at arfi, arven bliver ødelagt, VOl 1.

Skotar, m. pl, Skotter, Hfr 2, 8, Rst 6, allr herr S-a Oldr 8, fárbjóðr S-a Hfl 10, S-a støkkvir Bkrepp 6, S-a veldi tv 11, Am S, 11. — Gandvikr S-ar, jætter, Pdr 2. — Jfr Út-.

skotblad, n, blandt sáðsheiti, Pul IV ddd 1 (no. „det øverste blad på et strå, som omfatter det udskydende aks", Aasen).

Skotborgarø, /, Skodborgå (Jylland), Am 2, 13, PjódA 1, 6.

skotbroddr, m, 'skud-brod', spyd, P Qisl 4.

skotfróðr, adj, skud-kyndig, dygtig i skydning, Rst 6.

skotjorð, /, 'skydende, udsendende, jord\ s. heiðis, 'jord som udsender høgen¹, arm, ganga á heiðis s. = ganga á hpnd Ód 10.

Skotland, n, Skotland, Rst 6, Qlúmr 1, 2, Sturl 5, 9. 16, S-s harri Arn 5, 9, S-s firðir Krm 24.

skotna, (-aða, -at), tilfalde, upersonlig, med dat. og acc, e-m skotnar mikla frama Ht 44, sóknvallar svelli s-ar bat Ht 61.

skotnaðr, m, 'skud-slange\ spyd, stok, Pdr 6.

skotningr, m, sværd ('den udskudte'), Pul IV l 7.

skotnuðr, m, hvad der bliver en til del, lod, þeir bóðut sér síðan sliks s-ar Sigv 1, 10.

skotskúr, /, 'skud-byge', skudvåbnenes regn, Ht 16.

skotspónn, m, 'skud-spÃ¥n¹, skydeskive, Heil 7.

1.  skozkr, adj, skotsk, s-ir (menn) Sturl 5, 20, s-ar dróttir Sturl 6, 10.

2.  skozkr, adj, synes at betyde 'rap'

eller lign., s. skalpgrani BÃ¥rdr (jfr Bj. Hald.s cursor agilis).

skóð, n, skadeligt redskab, våben, láta s. roðin blóði Hfr 3, 11, rjóða s. Ólhelg

5,  s. drifusk blóði Ingj 1, 1. — Hyppig i kenninger for sværd: Hildar s. Nj 9, rimmu s. (sing.) Mlag 3, hjalma s. Jorns 20, randa s. Kuml 2, skjaldar s. Mani 2, Skpglar skýja s. Pjsk 1, 2, s. benja Grettis

6.    Jfr ben-, her-, hjaldr-, hjalm-, hjalma-, hring-, hræ-, remmi-, val-.

skógarmaðr, m, skovgangsmand, fredløs mand, IngE 2, Ólhv 3, 2.

skógarnef, n, 'skov-pynt', tilnavn til Ormr, tsldr 19.

1.  skogr, m, (-ar), skov, víðir s-ar VOl 3, svifa til s-ar Hym 18, renna til s-ar, Hildr, Sturl 3, 10, ríða kjprr ok s-a Rþ 46, s-ar hógbrotningr, et af (i) skoven afbrækket stykke, gren (af et træ), Pdr 20, vega e-n ór s-i, ved kamp at befri en fra fredløshed, Am 99; — heimis s-ar HÃ¥rb 44. 45, antages at være fejl for heimis haugar; læra s., pubes, Grettis 46; s. hugar, sjælens skov, sjælen betragtet som skov med frugter (jfr hele sammenhængen), Heilv 5; om flere kenninger, hvor s. kunde anvendes, men som ikke forekommer, se SnE I 540. Jfr aldin-, Dana-, Eiða-, fyri-, Horn-, hvárm-, Jpru-, kinn-.

2.  skogr, m, (-s), bue, s-s hagl, pile, Nj (XII) 7 (ved rettelse af skarpt), Hl 34 a; gýgr s-s, økse, Sigv 7, 4; s-s skæ-stafr, kriger, er uklart, Qrv IX 1.

skóklæði, n. pl, 'sko-klæder¹, skotój, sko, EGils 3, 10.

Skólastíka, /, den hellige Scholastica, Mey 56.

skóli, m, skole, ilsku-s., ondskabs, slet-heds skole, utysket, Gd$ 29; krapti s-a, en skoles støtte, Gd 13.

skólkinni, m, ulv (skól-: er rimbestemt,: jól, men betydningen er usikker; det sidste led står utvivlsomt i forbindelse med kinn), Pul IV ee i; s-is Bjhit 2, 24 uklart (-kinnir sideform til hint?).

skor, m, (pl. skúar), sko, skua tvá Gautr I 1, s. es skapaðr illa Håvm 126, binda skua Gudr I 9, skua ok bróka skammisk engi Håvm 61. Jfr húð-.

skósmiðr, m, skomager, Håvm 126.

skrapa, (-ta, -at), rasle, s. skinnkyrtlar Hæng IV 2, skplm s-ti Hæng V 9.

Skrati, m, jættenavn, Pul IV b 3; mulig identisk med følgende.

skratti, m, utyske, djævel, Bjhit 2, 21, om Selkolla, Gd p 29; — blóta s-a (v. 1. med artiklen, jfr fjándi) Qrv VIII 11.

skraut, n, skrud, pryd, prydelse, stås, s. mitt afarlitit Ry 9, fremjask s-i Heilv 7, s. blóms, herlig blomst, SnE II 202; s. aldar, menneskehedens pryd, en udmærket mand, Gd 67. — Jfr heims-.

skrautbúinn, adj, klædt i stasdragt, prægtig udstyret, s-in skeið Hfr Lv 24, s-ir skildir Pjód 3, 3.