skraut

512

skrín

skrautfor, /, stasrejse, herlig rejse, Ht 70.

skrautgjarn, adj, pyntelysten, om Tjasse, Hyndl 30, men ordet er — mulig rigtig — rettelse for skautgjarn.

skrautgprr, adj, prægtig lavet, bygget, prydet, s-t skrin Nkt 71.

skrauti, m, vel egl. skib (jfr Skroter hos Saxo), s-a Njorðr, mand, Vigl 8; men i kenning for 'skib', hás s.- ESk 3, 4.

skrautla, adv, prægtig, Bplv 2.

skrautliga, adv, s. s. foreg., s.'búinn Sigv 5, 5, s-ar búinn Haiti, Rv 9.

skrautligr, adj, prægtig, s-g hjolt Hfr Lv 5, s-g lina Korm Lv 33, s. skjoldr Gautr I 6, s-g silkis skorð Vígl 16, s-g mær Mey 30, s-t kollum vér nafnit farar, vi kalder navnet 'rejse' prægtigt, mÃ¥ vist blot betyde 'det er prægtigt at rejse¹, Mhkv 19.

skrautmenni, n, pragtelskende mand, Qrv IX 15.

skraut-Valr, m, 'prægtig hesf, skokks s., skib, PI 38.

skrautvaxinn, adj, prægtig skabt, prægtig, s-in dyggða braut Gd p 6.

skráa, (-ða, -ðr), skrive, á vas skrát Mv 111 21.

skráma, /, økse, Pul IV m (mulig egl. 'jættekvinde', Falk, Waff li5).

skrámr, m, måne, Pul IV II (skr. skarmr, skamr, jfr SnE I 472); ordet betyder vist 'den svagt lysende'.

skráveifa, m, tilnavn til en mand (egl 'pludselig fare', puds man spiller en), Snjólfr 4.

skreiðask, (-ddisk), bevæge sig langsomt, krybe, s. skóg af skógi Hhard 2, s. i skyrtu, krybe i (langsomt iføre sig) en skjorte, Lids 2, s. út, krybe ud, Snjólfr 4.

skreiðungr, m, fisk, måske torsk (af skreið 'torskestime'), Pul IV x 2.

skreppa, (skrapp, skroppinn), slippe, skrapp ór hpndum Haraldr Donum Anon (XI) Lv 10.

skreyfir, m, sværd, Pul IV l 5; v. 1. skryfir, skreivir, skryðir. Om den mulige betydn. se Falk, Waff 59.

skreyja, /, fej person, Bjhit 2, 8. — Tilnavn til Eyvindr, Eg Lv 8, Eyv Lv

3.  4.

skreyta, (-tta, -ttr), pryde (af skraut), udruste prægtig, s. hersis kvón, iføre hende sin stås, Gudr I 9, menrT s-ask at móti, ifører sig prægtige klæder, Mberf

4,  s. unnvigg sunnan PjóðA 4, 9, skreytt flaust Ött 2, 4, s. skafna stafna Ht 73, skreyttr skjoldr Hl 38 b, skreyttar brynjur Gudr II 19, men vistnok fejl for stuttar, da sk er urigtigt rimbogstav, s. spjor Vigf 2, skreytt reiði Ótt 2, 15, róða skreýtt silfri ok golli ESk 6, 34, skrin skreytt dreka bóli ESk 6, 41, jfr 64, (hond) skreytt fjarðar loga Ód 10; s. dag frama-verkum Leid 20; skreyttar lokvánir, prydede, d. e., urigtig smykkede, foregøglede,

forvæntninger om afslutning (fred), Pjód A 4, 5; part. aet., s-andi darra dorn, som prægtig udfører kamp, Grettis 12, s-endr skokks, søfarere, PI 45, s-endr borðs brautar blakks Leid 8.

skreytir, m, pryder, udstyrer, s. skaut-hreina, søfarer, Ótt 3, 2, s. skorðu blakks Brandr, s. vognu láðs skíðs Ód 28; s. vísu, som danner et smukt vers, digter, Hfr Lv 5; efterklassisk er s. hyrfoss, en som pryder med guld, gavmild mand, EGils 3, 16. Jfr láð-, lof-, vågn-.

skreytigrr, m, 'prydende tjœner', s. skorðu'mars, mand, Gyd 6 (skreyti ved rett.)

skrið, n, skriden (s. s. følg.), biðja skeið s-s Bjhit 2, 2.

skriðr, m, (-ar), skriden, glidende bevægelse, især om skibets, orka á skip til s-ar Havm 82, biðja viðar skriðar Ht 38, njóta viðar skriðar Ht 72, (skipi) vas s-ar auðit Am 2, 9, nýta s-ð Klœ.

skrifa, (-aða, -aðr), 1) male, forsyne med (malede) billeder, kapps vel s-uð hlif Gist 1, 12. — 2) skrive, s. á bréfi Mv I 26.

skrifnask, af ukendt betydning, Sigv 13, 30 (jfr BMÓlsen, Skjaldedigtn. I B 683.

skrimta, (-ta, -t), glimte, lætk við ský s. Svarf 12.

skript, /, 1) billedfremstilling, i vævet töj eller ved brodering, hafa á s-um Gudr II15. — 2) malet genstand, joru s., skjold (egl skjold med billeder), Has 44; helgenbillede, s. Máríu Vitn 17, skorin s. Mv II 7. — 3) bog, himna s., himmelske skrifter, skrifter om gud, Sól 70. — 4) skriftemål, ganga til s-ar lv 46. I en forvansket eller uforståelig sammenhæng, Sigv 13, 30. — Jfr dýrðar-, her-, hún-,

skriptagangr, m, gåen til skrifte, Mgr 40.

skríða, (skreið, skriðinn), 1) skride, bevæge sig glidende, krybe, især om skibe, skríðiat bat skip es und bér s-i Hhund II 32, beit út skriðu Hhund I 23, skip skriðu frá landi Gudr II 16, skeið skríðr Hfr Lv 24, skreið vestan viðr Sigv 10, 7, s. með lið lýða Hfr 3, 13, s. und fylki Am 2, 16, med acc, s, glæheim PKolb 3, 4, Ormr enn langi skreið olna vang Rst 15. — 2) løbe (på sköjter, ski), s. á ísi Hávm 83, s. á skíðum Rv 1, s. austr Vpl 4, láð Finnum skriðit Anon (X) III C 3. — 3) krybe, især om' slangen, snákr skriðr Anon (X) I B 10 a, skapdreki skinna skreið af leista heiði PjódA 4, 15, s. til fjors, krybe hen til livet, for at borttage, Ghv 17, garðr skriðinn ormum Akv 31; ormar s. ór hamsi á vår Mhkv 6, (ormar, j; sværd) s. slíðrbraut Ht 6; — s. i hreysi Hhund I 36, s. und váðir Hfr Lv 16, s. meðal runna Dagst, flatir skriðusk menn at EilSn 1, s. af kjalka Hæng II1.

skrikja, /, jættekvinde ('den skrattende, skrigende), Pul IV c 3.

skrin, n, skrin, især helgenskrin, heilagt