skrin

513

skul

s. Nkt 35, auðig (rigt udstyrede) s. Mark

1,  12, skreytt s. ESk 6, 41. 64, s. hnossum gofguð Mark 1, 29, gollit s. Sigv 12, 24, bera hendr at s-i, for at aflægge ed, PjódA 1, 5, hvfla i s-i Od p 34. — I ken-ninger, for himmel: s. skýja Leid 32, leiptra s. Mgr 1, hlýrna s. Ltkn 25, s. skýja slóðar Has 19, —for jomfru Maria: s. himinstýris Mdr 40, s. þengils sólar Od p 4. Jfr byr-, él-, hregg-, log-, veðr-, veg-.

skringeypnandi, m, 'holdende skrin i sin hánd', skýstalls s., gud, Has 29 (ský-stalls skrin =. himmel).

skripal$t, n. pi, uhyrlige fagter, om gögleres lege, Mani 2.

skripi, n, vidunder, noget uhyrligt, glæpafull s., onde synder eller tanker, Od (3 3. ffr sel-.

skrjúpr, adj, skrøbelig, s-t es Hf lýða barna Merl I 65, varð s. í því, deri (i truslerne) kom den til kort, SnE II 202.

Skrofa, /, øen Skroven i Vestfjord (Norge), Pul IV bbb 1.

skrukka, /, kurv (af bark eller næver, Aasen), meðan full vas s. Anon (XIII) B 25, her om madkurv.

skrum, n, pral, pralende ros, heims s., V. /. til heims-skraut Hsv 72.

skrúð, n, skrud, rustninger, s. várt H hard 18; stasdragt, s. allvalds Mark 1, 30; urigtigt for reiði Am 2, 4.

skrúði, m, prydelser, s. skikkju ÓTr anon 7; — skrúð, í fogrum s-a Mgr 9.

skrúf, n, blandt sáðsheiti, Þul IV ddd

2,  identisk med no. skruv ^len hob kornneg (Aasen).

skrydda, /, sammenskrumpet, ussel skindpels, i skarpri s-u Od p 36.

skrýða, (-dda, -ddr), pryde, udstyre smukt, brúðr s-isk merar tagli Rv 6, skrýddir englar, / höjtidsklœder, Rst 31, s. e-n kórónu Sturl 3, 1, s. e-n fríðum gjofum ólhv 2, 5, malmi skrýddr Mark 1, 18; s. borg Merl II 59, virki skrýddar kirkjur Mark 1, 25; s. goðdóm manndómi, om Kristi kødpåtagelse, Mdr 14, jfr Katr 8, s. sik holdi Ltkn 12, LU 24, jfr Has 29.

skrýðir, m, pryder, som ifører skrud, pragt, s. skýja slóðar skrins, Kristus, Has 19.

Skrýmir, m, 1) jætte, Pul IV b 4, Lok 62. — 2) sværd, Pul IV l 2. — 3) egennavn, Korm Lv 61, Stejnarr 2.

skrýtingr, m, en vis fugl, Pul IV xx 7.

skræktun, /, skrigen (til skrækta af skrækr), heyra á þá s. Am 64.

skrgggr, m, ræv, Pul IV ææ.

skrpk, n, (dat. s-vi), usandfærdig pralen, lögn, bera s. saman Hhund 137 (her forklares ordet ved det følg.), samna s-i, fortælle pralende usandheder, BjH 3.

skrpkberandi, m, pralende person, skaupi gnoegðr s-um Arbj 2.

skrpklauss, adj, uden pral, þat es s-t, uden at prale, Sturl 4, 10.

skrpkmálasamr, adj, fuld af pral, Qrv VII 13.

skrgkmgl, n. pi, usandfærdigheder, flýta s. Sturl 8, 4.

skrø, /, 1) skind, skindlap, skolla með skr£um (= hanga með hpum), hænge og dingle blandt (andre) huder, Hávm 134. — 2) bog (som sammensat af skindblade), fróð s. EOils 1, 2.

skuggalauss, adj, uden skygge, helt klar, s-s skuggsjón Pét 35.

skuggi, m, skygge, s. nafns, navneskjul, umbra nominis / orig., Merl II 49, s-a sinn megu ei skatnar flýja Hsv 137.

skugglauss, adj, uden skygge, s-s birti Andr 3.

skuggsjón, /, spejl, Pét 35.

skuggsjø, /, spejl, s. dyggða brautar Od p 6, skýr s. Gd 67.

1.  Skuld, /, nornen S. (den yngste ifg Snorre), Vsp 20. 30, Pul IV h 4, aaa l; skeikar S. at skopum, jfr skeika, Gróg 4; — Hlés vita S., kvinde, Eg Lv 15.

2.  skuld, /, 1) skyld, gæld, vilja enga s. Bjhit 2,21. — 2) skyld, gefa at s. Gd 55. Jfr glap-.

skulu, (skyida), 1) skulle (i forskellige nuancerede betydninger; om enkelte former, som skalattu, se Skjspr 112), i råd, befaling, forbud og lign., þú skalt aldri skipta orðurn Hávm 122, s. opt gera sumbl Hym 2, hug skalt deila HHj 40, sigrunar skalt kunna Sigrdr 6, skalattu 1 faðmi sofa Hávm 113, upp lita skalattu Håvm 129, heimsku mæla skalattu Eirm 4, ró skyldu menn reiði gefa Mhkv 4, hjalm skal hirða vel Hák 17; her bliver skulu let ensbetydende med 'at burde', ligesom i det sidst anførte eks., således også f eks. i hvar skal sitja sjá Håvm 2, einn vita né annarr skal Håvm 63, fylgja skal kveðju koss Fj 48, sem slzt skyldir Am 82, es æva skyldi Vol 41, ek skyida bo aldri ugglauss Has 46, skyldak finna pinn góðan (hug) Eyv Lv 11, gnótt, ógnar tíð skyldi aldri ganga ór hug Leid 35, Has 37, skalat ráðgjofum reiðask Sigv 11, 8, svá skyldi goð gjalda Eg Lv 19; om pligt, sem konungr skyldi Akv 9, æ skal ástvinr meyja einarðr Krm 23; nærbeslægtet er 2) 'behøve', hvat skalt kyrra fogla Rþ 47, hvat skaltu vitja husa Helr 2, hvat skalt of nafn hylja Hårb 11, sås skal freista frama Håvm 2, hvat maðr eiga skal annars brjóstum f Håvm 8; hvat skaltu i sess minn Egils (XII) 3. — 3) skulle kunne, hvé skalk þér bót of vinna Hhund II 44, es skyldi vilt rista Am 12. — 4) hyppig om det uafvendelige, skæbnebestemte, at lifa skyldak Ghv 13, of viða skyldi Yt 1, of sóa skyldi Yt 5 og således oftere i dette digt, skylduat feigir Am 2, s. hverfa hi min Vafpr 23, o pin rinna skal ó Vafþr 16, ef ek skal biðja Grip 36. — 5) ville, i futurisk betydning, ef gorva skulum telja Lok 52, vit skulum aka Pry 12. 20, þeim skalk grand vinna HHj 38, skalat (her sing for pi) mér verða fengnir EgSkj,

33