skyld

515

skýr

es þér s-ara, det påhviler dig hellere som pligt, Hárb 48, greppum verðr s-t Nkt 1. — 2) skyldig, som skyldes, fundr hrafni s., møde der skyldes ravnen, ÞjódA 4, 24, eiga kveðju s-asta Mdr 25. — 3) beslægtet person, þótt við s-a skili Sól 48, eiga s-t til e-s, slægte en på*SnSt 4, 2.

skyldugr, adj, forpligtet, fortjænt, sem s-t væri Likn 10.

skyli, m, (-ja), fyrste,'konge, Pul IV hh 3, Harkv 21, Anon (XI) Lv 5, Ht 28, ættstuðill s-ja Ht 2, skilja við s-ja Hfr 3, 27, fyr s-ja, for, ved, ham, Hfr 3, 11, með s-ja Steinn 2.

skylja, (skulða, skuliðr), skylle, vaske, Drpfn skylr stol Pul III 4, (blóð) skylr almdrósar ísa Ht 60.

skyn, n, skön, forstand, hafa lftit gras-bita s., have ringe kvægforstand, være knapt så forstandig som kvæg, Nj 16, få s., komme til sin fornuft, EGils 3, 16.

skynda, (-da, -dr), fremskynde, s. byr branda Hl 30 a, hafrar s-ir at skpklum, hurtig spændte for, Pry 21; — intrans., skynde sig, s. ut at andar Bjhit 2, 3, eyvit týr þótt s-i seinn Mhkv 12, skyntu til skipa Herv III 8, sveiti s-i, blodet strömmede rask, Bplv 4, s. undan, flygte, Jorns 40, Sturl 5, 20.

skyndir, m, fremskynder, der sætter i rask bevægelse, især i kriger-kenninger, s. rimmu tsldr 5, s. Gpndlar peys éla Rst 11, s. styrjar Eg Lv 22; s. dolgljóss PjódA 3, 3, s. stála Nj 29, s. bremja Rst 10; — månens navn hos jætter, Alv 14. Jfr baug-, blakk-, eld-, él-, hrað-, men-, rym-.

skynduðr se skunduðr.

skynja, (-aða, -aðr), skönne, forstå, þat fekk skald s-jat Mani 4, s. fpður Heilv 4, s. ok þekkja, skönne og gennemskue, Nj 17, s. frétt Merl II 9.

skynjar, /. pi, forståelse, kunna s. e-s, forstå sig på, Sigv 13, 29, vita s. á e-u, d. s., Heinr.

skynlauss, adj, ufornuftig, Mgr 33.

skynsamr, adj, forstandig, s-som ond Od 36.

skynsemð, /, forstand, musteri lamit með hamri s-ar Mdr 14.

skynsemi, /, forstand, Merl II 100, LU 5.

skyrkaup, n, køb af skyr (tyk mælk), hlaupa framm at s-i SnH 2, 4.

skyrta, /, skjorte, þrpng s. Rp 15; Herv 14, — i kenninger for brynje: Svolnis s-ur_tKrm 12, Hamðis s-ur Hfr 1, 8, Qrv VII 1, s. hamri søo Lids 2. Jfr fyrir-, grå-, hring-.

skyti, m, skytte, veðreygr s. Vpl 4. 8.

skytja MPórd 2 er urigtigt for skýja; s-ju Pdr 11 er uforklaret.

ský, n, sky, Alv 17. 18, Anon (X) III C 1, harðmóðug s. Qri 41, skolla við s. uppi Vpl 37, skæva skýjum øfri Hhund II 4, reyk leggr til s-a Anon (XI) Lv 15, æ sé hann øfri s-um, j: i himmerig, G

Svert 9, upp ór s-um LU 70. — / kenninger, for gud: s-a þengill Has 12, Likn 43, siklingr s-a Ekúl 1, 5, — for himmel: s-a skrin Leid 32, s-a slóðar skrin Has 19, s-a tjald Has 20, — for skjold (jfr SnE II 428): Þróttar s. Ód 2, Jalks s. HolmgB 5, Þundar s. Qrettis 23, Hildar s. ESk 7, 7, s. Gunnar ESk 6, 43, Skpglar s. Nj (XII) 7, Pjsk 1, 2, bauga s. Hak 8, viga s. ESk 6, 68, boðvar s. OOdds 5, Sturl 4, 20, hjprva gnýs s. Hfr 2, 1, bryn-hríðar s. MÞórd 2, lindar snarvinda s. Ht 32, randa s. Sturl 2, 3. Jfr boð-, hjaldr-, hregg-, morð-, odd-, reiði-, róg-, vigg-, vig-, bram-.

skýbjððr, m, 'sky-tilbyder, -givef, Skpglar borðs skelfihríðar (kampens) s., kampskyens, skjoldets, giver, Rst 29.

skýðir, m, måne, Pul IV II.

skýdrúpnir, m, luft, himmel (egl. 'skyludende', 'med ludende skyer'), s-is ský Sól 51.

skýfa, (-ða, -ðr), hugge itu, midt over, s. liðs leggi PQisl 7, randir s-ðusk Ólhv 2, 10, s. krúnu e-s Heil 2, s. brúðir Mey 54.

skýflir, m, spreder, uddeler, eggja s., kriger, måske snarest her 'ødelægger af ægge, sværd, Rv 14. Af skýfla; adj. findes i sammensætninger som féskýflt; / senere isl. findes også folkskylmr, mann-skylmr (d. s.) 'krævende mange folk' (f. eks. om 'jord', der kræver mange arbejdere). Jfr goll-.

skýfold, /, 'sky-land', himmel, s-ar skap-ari, gud, Mgr 43.

skýjaðarr, m, 'sky-rand' = 'sky-land', himmel, und s-ri ESk 6, 2 (som v. 1. for det rigtigere skýrann).

skýlauss, adj, skyfri, s. rpðull, solen skinnende på den skyfri himmel, Sigv 12, 15.

skýlihogjt, n, kraftigt hug på skrå, Ragn VIII 1, Qrettis 39.

skýlir, m, beskytter (til skýla 'give læ'), hplda s., gud, Od p /, om biskop Gudmund, Gd p 41. Jfr bpð-, gim-.

skýmáni, m, 'skymåne', i uklar sammenhæng, PSid 3.

1.  skýra, (-ða, -t), væde (af skur, f), ek læt ýring s. of grpn, fugte, løbe (som en byge) over min læbe, Eg Lv 4.

2.  skýra, (-ða, -ðr), klare, forklare, stille klart frem, jpfurs dýrð hpfum s-ða ESk 6, 66, s. hverja dýrð Likn 41, s. Máríu prýði LU 94, merki fremðar verka s-isk Rst 10, orð s. svá EGils 2, 7, nu munk s. of skipa heiti Pul IV z 1, sem s-ðiz í frœði Gd 39, gott s-iz fyr glósu setta Gd 36, dýrð skýrð i tíðum EGils 2, 4, vann skýrðar sinar gøroir góðri rpksemð, gav gode grunde for sine handlinger, Gd$ 32 (egl. 'forklarede med gode grunde'), — vise, Maria ok Pétarr megu pat s. Gd$ 21, vinna s-ðar manndýrðir = s. m., vise, udøve, Ht 44. — Part. vizku skýrðr, udstyret med klar visdom, Likn 8.

skýrann, n, 'sky-hus', himmel, und s-i,

33*