skplm                                                         517                                                              slá

skplm, /, (kort) sværd, s-um gyrðir Gudr II 19, festa s-ir Hamd 16, grenjar s. gengr ór slíðrum Hrólfs 7; Hæng V 9; s. ok hjalt SnE II206, s. hýbrýnd óspakr. Jfr Falk, Waff 14. — Jfr bit-, ryð-.

skpp, n. pi, hvad der er (forud) bestemt, skæbne, s. norna Fa/n 44, Krm 24 (får gengr of s. n.), fornhaldin s. norna, som man för har trot på, H/r Lv 10, góð s. Sigsk 58, ill s. Oddrgr 34, rik s. Få/n 39, Korm Lv 40, — om gads styrelse, við s. goðs Pst/ 1, 2, — med gen., s. pess Steing, H/r 3, 23, s. annars (v. 1. onnur) Årm 3; — at s-um, ifølge skæbnen, ifølge naturens orden, Yt 10, skeikar Skuld at s-um (j/r Skuld) Gróg 4; s. skipta, a/gör, Am 36, Ingj 2,4, skipta s-um Grettis 47, láta s. vaxa, lade skæbnen /å sin /uld-byrdelse, om død og undergang, Akv 39, æxla s. skjpldunga, d. s., Am 2, vinna s-um, modstå, Hhund II 29, Grip 53, Am 48, Korm Lv 30, s. visa e-m framm Få/n 41, s. fýsa margs PKolb 1, 2; s-um (bundinn) Likn 30 er fejl, vistnok /or skepnu, 5. d. — skapa deilir, gad, Leid 41. — Jfr for-, Ó-.

skppun, /, skabelse, LU 5.

1.  skpr, /, egl 'rand, kant, sammenføjning af de enkelte planker (i et skib), idet den ene hvilede pÃ¥ den andens kant, Pul IV 2 5, punn s. PjódA 3, 9, s-um hvélðr húfr, samme nföjet sÃ¥ledes at der dannes en hvælvet form, Arn 2, 4; — om hjælmkant, á s. hjalmi Krm 8.

2.  skpr, /, hovedhÃ¥r, s. vas fyr enni, der var hÃ¥r, o: klippet pÃ¥ en bestemt mÃ¥de, hængende ned pÃ¥ panden, Rp 15, (skálar) und s-um Vpl 24. 35, lýtin pykkja skammæ s-ar (jfr lýti) Mhkv 19, dpglings s. dreyra runnin Gudr 114, af s. bua blæju lini Herv 14, dýja s. Pry 1, skaka s. Hamd 20, s. jorp sst, Gudr II19, døkk s. ArbJ 3, svprt s. Sigv 13, 5, Porm 2, 5; vinna s-ar rauðar, o: slÃ¥ en ihjæl, Sigv 1, 9, jfr Hast 8, standa of s. e-m, stÃ¥ over en som død, PKolb Lv 11, Drv (XI) 2; þváa s. G Surs 27, alda gengr of s. drengjum Korm Lv 39; — hoved i alm., skorða s. vikingum Sigv 12, 6, efsa s. með hjorvi Sigv 12, 4, s. sniðin hjprvi Ht 10. — / kenninger, for hoved: fjall s-ar ESk 12, 2, hófjall s-ar Hym 23, s-ar haugar Eyv Lv 5, s-ar lpnd Bjhit 2, 20 — for redekam: s-ar geirr Korm Lv 10.

Skprpusker, n. pi, stedsnavn i England (jfr Skarpasker?), ESk 7, 8.

skprungmaðr, m, mand der er skprungr, energisk, dygtig, mand, SnSt 4, 6.

skprungr, m, energisk, kraftig og virkelysten person (både mand og kvinde), Isldr 5, Has 51 (om St Peder), G G alt 5, GSvert 10, Ht 2. 83; Falgeirr s. peira, deres hovedmand, hovedmanden blandt dem, Porm 2, 13, s. skalda, den ypperste blandt skjalde, Hhali, jfr et nyisl. udtryk som að skara framm úr, overgå (andre).

skol, /, 1) skål, bæger, bolle, gollin s. Ht 91, gulls s. svifr Ht 23, s-a mprk, kvinde, HSt 2, 4; greipar s., hånd, håndhulhed, ganga or greipar s-um Korm Lv 23.

—  2) vægtskÃ¥l, Gd 60, vega verð í hvpss-um s-um Likn 36, vega mól í s-um Ha/li 5, s-a snær, sølv, Esk 11, 8. — 3) h/ærne-skal, s-ar es und skorum vpru Vpl 24.

35.   Jfr blíð-, goll-, pi-.

Sk£nungar, m. pi, Skåninger, Skånes beboere, menn kunnir S-um ESk 6, 35 (v. 1. Skáneyjum urigt.), S-a lið Ótt 3, 2, S-a gramr PSær 3, Arn 3, 13, PjódA 1, 5, S-a jarl Hókr 2.

slafr, n, snakken, talen, alt dró s. af Hafri, H. snakkede ikke mere, Grett

2,  8.

slag, n, 1) slag, nederlag, gefa e-m s. Sturl 6, 5. — 2) pi. slpg, ^l slåre dskabef, våben, (pH vppn heita saman) slpg Pul IV q, pars s. ríða Hhard 1, pars s. snuddu Bkrepp 9, pars s. sungu Sigm 1, suðrœn s. bitu tv 42, farask und s. Gráf 3, s. sungu við hringa Hl 38 b, láta s. syngva ESk 4, 1, brandr gall við s. Rst 17, rjóða s. fór 1, EValg.

Slagfiðr, m, Vplunds broder, Vpl 4.

slakr, adj, slap, vilgi s., stiv, stift modstræbende udspændt, Rdr 16.

slangi, m, tølperagtig person, Rv 14 (ved rett.).

slapparðr, m, ræv, Pul IV ææ.

slaug, /, kådhed, kåd fortræd, gerva þungliga s. Griss.

sláa, (yngre slá; sló, sleginn), 1) slå, give slag, s. hprpu Vsp 42, s. (hprpu) svá kunni Am 66, s. fiðlu ESk 13, 6; især om smeden, s. hamri Vpl 20, s. mæki Herv III 1, s. sværð Rún 10, s. nagla Hrólfs 6, harnri slegnar Hpgna váðir Hfr 1, 7, s. brjóstkringlur Vpl 25.

36,   s. goll rautt Vpl 5, slegit gull Ullar fars, skjoldets udhamrede guld(plader), Sturl 3, 14; om væven, s. sigrvef Darr 2, slógu (absolut) meyjar Qrv II; s. hpnd-um, slÃ¥ hænderne sammen, Gudr I 1, II 11, s. sinar hendr, d. s., Sigsk 25. 29,

—   s. súlur í gpgnum, kaste noget, der trænger igennem söjlerne, Hym 29. — 2) slÃ¥, prygle, Júðar slógu (Jésúm) LU 49. — 3) slÃ¥ ihjæl, s. sonu Sigv 10, 2, s. handbana Hyndl 29. — 4) s. tjald, rejse tælt (udtrykket hidrører fra 'slagene' pÃ¥ teltpælene), EGtls l, 18, men ogsÃ¥ s. tjpldum Qrv IX 18; — s. málþing við mey, have samtale med, Qrv VII 7; — s. eldi of e-n Hyndl 48, klæði eldi umb slegin Sól 66, slegit bÃ¥l, tændt bÃ¥l, Sturl

3,  10; — medium, s-ask = s. sér, kaste sig, s. und sessþiljur Harkv 10, s-ask i ferðir, slutte sig til en undervejs, pÃ¥ rejsen, Anon (XIII) B 25; — upersonlig, ppgn (dativ) slær á e-n, en bliver tavs, Sigv 11, 12, hvikan slær á e-n EilSn 2; — part. síeginn rógþornum, omgivet af, omgjordet med, Akv 29 (hvis teksten er rigtig), valdpgg sleginn Hhund II 44, jfr 45,