slik

519

»læg

sœmð vas at s-u Am 95, jaga of s-t Mhkv 9; s. sem Hårb 12, Am 105; — sådan, den samme, áttu s-t frétta Am 81, velja s-an hlut Rst 8, vér unnum svarat s-u, på samme måde, Bersi 1, 1; séa við s-u Få/n 37, herom se Kock, Arkiv XXVII, 128 f; her skulde s-u være af slika /., falskhed' el. lign.; men dette er ikke nødvendigt, og sliku af slikr giver god mening og er vist fuldt i orden.

2. slikr, m, 'glinsende farve(?)', vas á holdi s., på (fiskens) kød var der glinsende farve, fisken glinsede, Bjhit l, 1.

slita, (sleit, slitinn), 1) slide, rive, itu, s. bpnd, St 7, s. reip Sol 37, rifa ok s. e-n LU 84, slitinn af króki bitrum LU 82; rive (ud), s. hjarta ór e-m Oudr II31, s. sjónir ór Fj 45, Sol 67, s. hpnd frá Lok 38. — 2) rive i stykker, især om sår og lig, s. undir Skall 1, freki sleit und Hfl 11, haukr sleit hold Krm 19, s. nåi Vsp 50, s. vera Vsp 39, s. tafn Hl 9 a, s. svprð Edád 5, s. hjarta Oudr II 9. 10, s. hrælundir, men dette er utvivlsomt fejl for hræs undir Sigrdr 1, ormar s. mik Krm 26, hrafn sleit beitu af ná Þmáhl 8. — 3) rive, fure, $r sleit b£ru Ótt 2, 4, s. sæ ára bloðum ÞKolb 3, 3, beit verða sæ s. Anon (XII) B 3, hófr knå s. vpll Sigv 3, 11. — 4) rive, rykke op, ud, s. roeði ór verri ÞjódA 4, 20, s. sæfpng ór mar ÞjÓdA 4, 21, s. ilsku klungr upp með rótum Od 1, s. brjóst ór Refr 4, 3. — 5) rive, flænge, s. håi, rettere hpmlur, Harkv 17, hringar slitu hreggský Krm 9, oddar slitu skyrtur Krm 12, s. fpt Hjarranda Ht 53, slitin brynja Qrv IV 2, s-ask af brynjur, flænge brynjerne af hinanden, Am 52, jfr s. styrk af hjarta rótum LU 77. — 6) med dativ, forbruge, opbruge, s. aldri saman, leve sammen, Helr 14, Fj 50, s. tjaldi Am 5, 19. — 7) bryde, ende, s. aldri Hfr Lv 28, s. mplum Grip 32, s. sifjum Merl I 54, s. svefni e-s Helr 9, s. tryggðum Mhkv 3, s. sverða leiki Þmáhl 5, — med acc. i samme betydning, s. sáttir Am 71, s. frið Hókr 4, ÞSœr 2, 3, s. hnøggvi, være gavmild, Mark 1, 4, s. vig á vági Vell 20, s. vinan St 22; upersonl., sleit fróðafrið Hhund I 13, sleit hungri heið-ingja HSn 1, — s. ór, afgöre, raun sleit ór því OOdds 7.

sloktia, (-aða, -aðr), slukkes, logi s-ar Vafpr 50. 51, eldr s-aði Brot 2 (FJs udg), friðr s-ar Håvm 51.

slóð, /, vej, spor (især sådant, der er fremkommet ved slæbning, trækning, således at der efterlades en fure), drepa s., danne sti, ÞjóðA 1, 18, Ód 24. — / kenninger, for sø: Buðla s-ir Þfagr 3, s. Glamma Qrani 3, s. hafskíða Mark 4, 1, kjalar s. Pelf sæðings s. (jfr slóð-Qoti) PSær 4, 1, s. birtinga Ragn XI 1, s. geima, søens vej, søen som vej, Ht 71, — for himmel: solar s. Likn 29, mána s. PI 4, skýja s. Has 19, — for arm: ritar s. SnE II 224. 226, vala s. Olhelg 10; jfr hreifislóð QSúrs 27. Jfr

brim-, flat-, hauk-, hreifi-, hryn-, kjpl-, kyn-, lý-, ætt-,

slóðgata, /, sti, omtr. = slóð, vagns s., vognvej, alfarvej, Qrv IX 38.

slóð-Qoti, m, 'sti-hest', sæðings s., skib (sæðings slóð = sø), PSær 4, 1.

slóttigr, adj, underfundig, listig, Pet 3.

Slungnir se Sløngvir.

slyngva, (slpng, slunginn), 1) slynge, kaste, s. á kaf Ód 21, s. skildi við rp Hhund 133, s. nisting of e-a, kaste klædning om (en kvinde), Ormr 1, 3, lið-Baldr slyngr af sér tjaldi PjóðA 4, 19; upersonl. eik (dativ) slpng und pér, skibet førtes rask, Valg 6. — 2) bevæge stærkt, slungu snúðgasteini, om kværnstenen. Orott 4, — s. stjórnlausu saman, samle i en hast, Mhkv 29, s. rœðu í brag, indskyde et afsnit i digtet (om en hjemmelsmand), ESk 6, 45. — Part. slunginn, omviklet, omgivet, dýrkalfr dpggu s. Hhund II38, salr slunginn vafrloga Fj 31, blóðlaukr járni s. Sturl 4, 23; ofte om guld eller guldringe, hvorved ringen eller de spiralformede vindinger betegnes, sløngvir s-ins gulls EGils 2, 14, s. snáka vangr ESk 6, 38, gull s-it við þ£tt, guldbånd, sammenslynget af guld og tråd, Ht 89, — sammen-föjet, mjúkt s-in lof, elegant byggede lov-digte, LU 4.

slyppr, adj, våbenløs, s-ir menn Qrettis 7.

slyttimákr, m, døgenigt (jfr no. slott m, 'lediggænger, dagdriver', Aasen), Qrettis 25.

slæliga, adv, sløvt, kraftesløst, mat, gjalda s. Nj (XII) 10.

slær, adj, (^ya-st), sløv, mat, slætt sverð Korm Lv 50, Sigv 12, 16, Ótt 3, 10, Fáfn 30, jfr Hæng VII 4, om personer, s. at reyna PSær 3, gefa enum slævurum (rettere: slæurum) sigr Lok 22. 23; bita slætt Anon (XI) Lv 16. — Jfr 6-, raun-(sljór).

slæva, (-ða, -ðr), sløve, sverð s-ðusk Sigv 2, 8.

slœða, /, kun i pi., kappe, der slæbes, síðar s-ur Rþ 29, gollknappaðar s-ur Eg Lv 34; s-u karmr Hfr Lv 19. — Jfr silki-.

slægd, /, listighed, svig, kunna margar s-ir (om ræven) Mhkv_: 18, púkans (djævlens) s. LU 45.

slægliga, adv, underfundig, listig, Merl I 45.

slægr, adj, egl. 'som slår' (fra først af med bibetydning 'uvœntet'), listig, underfundig, krakilsk, dog ikke altid i egenlig slem betydning, Hrómundr þótti garpr ok s. Mhkv 7 (ikke nedsættende her), telk s-jan Sigmundar bur Hhund II 12 (ligeledes), s. refr Merl I 27, ekki mart er s-ra en refr Mhkv 26, s. jarl Sturl 8, 4, s. gaurr, om en gögler, Máni 2, om Loke, Hiisdr 2; jfr Ry 34; s. ok lang-ppgull Hsv 133. — Jfr orð-, 6-.

slægvitr, adj, snu, snedig, om djævlen, LU 43.