slæk

520

snap

slækinn, adj, slap, kraftesløs, lad (af slókr, døgenigt), s. maðr Hsv 141. — Jfr 6-.

slœkniorð, n, ord for at være kraftesløs, forðask s. Porm 2, 19.

slæmr, m, slutningen af et digt, der har omkvæd (drape), Rst 24, Has 46, Leid 34, Od fi 43, Mdr 28; vokalen er rimbestemt (slæm- : dæm-).

slongva, /, slynge, s. Dávíðs kóngs Gd 37. Jfr val-.

sløkkva, (-ða, -ðr), slukke, tunga s-vir borsta Merl II 81, (hrafn) s-ði hungr ESk 6, 52.

sløkkvir, m, slukker, ødelægger, s. tála, from mand, EOils 2, 14.

sløngva, (-ða, -ðr), kaste, slynge ud, s-ði svá silfri, bortkastede således sølvsmykker, Am 46, sløngou vit snúðgasteini Orott 12 (jfr slyngva).

sløngvanbaugi, m, 'ring-udslynger'', tilnavn til Hrærekr, Hyndl 28.

1.  sløngvir, m, udslynger, uddeler, s. gulls, mand, EGils 2, 14, s. hrings QSvert 9, s. seima Nj 4, s. bauga EGils 2, 3, s. men ja Grettis 8, s. VanÃ¥r dags Hskv 2, 2, s. brimloga ESk 6, 56, s. snáka vangs ESk 6,38, s. sandheims sólar ÞormÓl3; s. hjprva, svinger af sværd, Ólhv 3, 1, s. Mistar elda, d. s., Has 2, s. boga, der udskyder Dile med buen, Grettis 21 (efterklass.); harra s., som fælder konger (jager dem bort), Mark 1, 7. Jfr auð-, gim-, hrað-, hyr-, or-.

2.  Sløngvir, m, hest ('den hurtige'), Adils' hest, Pul II 4 (skr. slvngnir, slaungnir).

stengviþref, n, 'slyngende stav', stav der udriver og udslynger, s. Sleipnis verðar, stav der river høviske ud, høtyv, Yt 9 (hds sleyngo-, slyngv-, slongu-, af et slpngva?).

smali, m, kvæg (kør, får), sem annarr s. (om kalve) Anon (XIII) B 9, sæfa s-a, får, bestemte til ofring, Hsv 118.

småbarn, n, lille (nyfødt) barn, Frþ II 3.

smár, adj, lille (af vækst), smæstir ástar foglár Sigv 13, 27, smæri skip Sigv 13,19; ringe, eigi smátt undr Sigv 12, 15, þótt smátt sé und einum, uagtet en enkelt har ringe betydning, Hfr 3, 27, frétta s-s Sigv 13, 27; ntr. smátt, brytja s., i små stykker, Krm 18, brjóta gull sundr i s. Ht 89, mølva mergi smæra Lok 43, ríðrat þat smæstu, det har ikke mindst betydning, det har den störste betydning, ESk 6, 57. — Jfr 6-.

smáviði, /7, små træer (kollektivt), hollr s., o; små, ringe folk, Merl II 72.

smeltr, adj, indlagt (med noget), blóði s., om sværdet, blodbestænkt, Krm 10.

smeykinn, adj, frygtsom, ængstelig, om Gudmund d. gode, Gd (3 24.

smiðbelgr, m, smedebælg, Þórr s-ja, humoristisk kenning for en smed, PjóðA 4, 14.

smiðja, /, smedje, Vpl 18. 34; galdra s.,

mund, hvis afl er tungen, PjódA 4, 14, boenar s., bryst, Anon (X) Digt om Gud-leifr.

stniðr, m, smed (kan betyde både grovsmed, guldsmed, tømmermand o. s. v.), samna s-um Merl II 6, s. himna, gud, Kolb 2, 8; s. óðar, skjald, Egils (XII) 1, s. stefja, d. s., Porm 2, 7; bolva s., ulyk-kesstifter, Lok 41, s. lifnaðar, en helgen (lifnaðr = kristeligt lævned), Heil 11. — Egennavn Rp 24. — Okse, Pul IV ö 1 — Jfr eiki-, frum-, goll-, hag-, skap-, skepti-, skip-, skó-, veðr-, ol-.

smíð, /, forarbejdning, (smede)arbejde, handlingen at danne noget, tíð erum bók ok s-ir Rv 1, tfðr á s-ir, ivrig til at smede, EGils 3, 4; hróðrar s., handlingen at digte, (det udarbejdede) digt, Gd p 51, om en kirkebygning, RKet. Jfr brag-, hróðr-, lof-.

smíða, (-aða, -aðr), smede (om alt muligt), om bygninger, s. hloður Rþ 22, s. hallir Merl II 3, s. tíða flaust (kirker) Mark 1, 25, våben og genstande, smíðuð vppn Hl 30 a, s. auð, genstande af guld, Vsp 7; — s. svein, avle, LU 30, s. kristni, grundlægge, Pet 24, — om digte, s. hróðr Hl 18 a, s. óð ísldr 18, s. lof Rst 1, s. drópu Rst 34, s. Yggs líð Hhard 5, s. stef PI 11, s. níð Hhali, Nj 17, s-andi drafníða Nj 16, stef goði smíðat Leid 13, orð s-az upp, det rygte dannes, Mv 15.

smíði, n, smedet genstand, om en borg, frægð af s. Merl I 20, traust s. Likn 34, dverga s., om et sværd, Herv III 14. — Jfr Jólfs-, stefja-.

smjúga, (smó, yngre smaug, smoginn), smutte, trænge igennem, rækyndill smó rítr Krm 7, oddr smó benjar PjódA 3, 14, heiðar lax smýgr til hjarta Ragn I 1. Jfr Audun 2. — Iføre sig, s. gollbrynju Sigsk 47, s. í goðvefi Hamð 16.

smjprr, adj, smörret, med smör i, s. grautr SnH 2, 4.

smogull, adj, smuttende, smoglir ástar foglar, egl. 'som kan smutte igennem", Sigv 13, 27.

smokkr, m, brystbedækning, et slags vest, s. vas á bringu Rp 16.

smurning, /, salvning, Gd 62. — Jfr ein-.

Smyl, /, Smølen, 0 på Nordmöre, Pul

III 3.

smyrill, m, falkeart (æsalon), Pul IV xx 2.

smyrsl, n, smörelse, salve, dreifa s. (pi.) í sárin LU 91.

smyrva, (yngre srnyrja; smurða, smurðr), salve, Od 1, Gd p 50, smurðr Pét 45, óleó smurðr Lil 83.

sm£n, /, hån, forsmædelse, séa á s. Gróg 7, men teksten er næppe sikker.

snaga, /, økse (vistnok = snaghyrnð øx, økse med buet æg og skarpe (blad-) hjorner, se Falk, Waff 107 f), Pul

IV m.

snapa, (-ða, -at), spejde efter føde, s-ir