snekk

522

snjall

Rst 4, ÞQísl 9, fit 75. 77 O. s. v.; ilja s-jur, sko, EBrún.

sneldingr, m, slange, Pul IV qq 3 (af snjáldr?).

sneldr, adj, barsk, vred, s. í máli Katr 11.

snemma se snimma.

Snerill, m, sagnperson (egl ^lsom drejer sig", tilnavn), Qrv IV /9 3.

snerpa, (-ða, -ðr), hvæsse, skærpe, (af snarpr), upers. þrimu s-ir, bliver hård, Ht 9.

snerpir, m, som gor skarp, hård (til vb snerpa af snarpr), s. hlakkar Ht 42.

snerra, /, kamp, Pul IV k 1, snprp s. Bplv 6; Evids 2, isldr 19. 27, PKolb Lv 10, Ht 53, Krm 11. — I kenninger for kamp: s. geirvifa Sindr 8, Lakkar s. Anon (XII) C 16, s. vápna QSúrs 19, malma s. Hard 17: herefter synes grundbetydningen at være 'rask bevægelse' (af snarr).

snerriblóð, n, hæftig blod(ström), s. Þorns svíra, hav eller elv, om en brusende elv, Pdr 7.

snerrilátr, adj, rask, rørig, snót en s-a PKolb Lv 2.

1.  snerta, (snart, snortinn), røre, berøre, s-tumk harmr i hjarta Hallbj, harmr s-um við hjarta Korm Lv 62, randir snurtusk, berørte hinanden, stødte til hinanden (hds snurtu), Helr 9; s. á e-u, røre ved, Qrettis 22.

2.  snerta, /, 1) raskt angreb (der udføres og afsluttes i forholdsvis kort tid), ganga framm nøkkura s-u, / et og andet angreb, Jorns 24, odda s. Pfagr 2. — 2) kamp, of s-u HSt 2, 5, s-u óhljóð /óms 5, frýja s-u Sigv 2, 11.

sneypa, /, vanære, skam, láta e-n hljóta s-u Hjålmp IV 6.

snigill, m, snegl, Qautr I 3.

snild, /, udmærket færdighed (i eller til noget), s-ar framr PI 7. 33, orða s., veltalenhed, LU 64, s-ar orð Qd$ 43 (her måske rettere i ét ord), s-ar skýrr ölhv 2, 3, mildinnar fogr s., om jomfru Maria, Mv III 30. — Jfr orða-.

snildarbrúðr, /, udmærket kvinde (især med hensyn til åndelige egenskaber), Sturl 3, 19.

snildardrengr, m, udmærket mand (jfr foreg.), Gd p 40.

snildarorð se snild.

snilli, /, udmærkelse, udmærket egenskab, geta s. Bjhit 2, 21, pðlingr hafði alla s. Mark 1, 9, s. kendr Mark 1, 5, við oerna s. Steinn 3, 13, jpfurs s. breifsk (frem sk), de af egenskaberne udsprungne handlinger og disses ry, ESk 6,26, vita sina s. Nkt 80; mod, tapperhed, dylja saðrar s. Sigv 12, 17, segja frá s. e-s Hl 16 a, — veltalenhed, tala með s. LU 23. — J/r o-.

snillifimr, adj, behændig ved sine udmærkede færdigheder, om gud, Leid 6.

snillingr, m, 1) udmærket mand (af

snjallr), Pul IV j 1, Gd p 39. 43. — 2) slange, Pul IV qq 4.

snillivanðr, adj, vant til behændighed i sine handlinger, Has 48.

snimma, snemma, adv. (om de to formers forekomst se Skjspr 113), 1) tidlig, på dagen, dags vas heldr s. Am 67, Baldrs bróðir vas of borinn s., tidlig om morgenen (jfr einnættr straks efter), Vsp 33, s. at kveldi Pry 24, ganga s. at sofa Håvm 19. — 2) om tiden, levetiden, i alm. síð né s. Hhund II 48, mikilsti s. ... en til síð Hávm 66, jfr Sól 29, né til s. syni (skyli mangi trúa) Håvm 88, hvé ér s. til saka réðuð Sigsk 34, hneit s., tidlig, alt for tidlig, Krm 17, jfr Kveld, jfr Hfr 2, 4, Ód 4. — S) fordums, Rdr 14, Jorns 6. — 4) hurtig, straks, s. kallaði Vpl 23, sáttir þínar vilk s. hafa Alv 7, holl gakk ór s. Akv 15, verða ótt s., om stormen, Am 18, metk s. Korm Lv 7. — 5) komparativ snimr, för, s. trúða ek brúði Korm Lv 23, bo vas Svivpr s. numin lifi Pdts 1, 2, s. an hyggir Sigsk 54; — superl. snemst, straks, finna s., at i sal kómu (j: forst af alle), Akv 15, urðu snemst barðir Rdr 5, — / kortest tid, bua s. snekkjur Ragn V 11. Jfr megin-, of-.

snivinn, part. (af et verb. *sniva), tilsneet, s-in snævi Bdr 5.

snída, (sneið og snídda, sniðinn), 1) skære itu, skære midt over, s. leggi G Sårs 31, s. hrygg i sundr Frp I 15, s. orm, skære i stykker, Brot 4, brynjur sniddum Gautr II 11 (eller fejl for sneiddum?), skor sniðin hjprvi Ht 10, s. af hofuð, skære hovedet af Vpl 24. 34, s. e-n sina magni, ved snit at berøve en hans seners kraft, overskære hovedsener, Vpl 17. — 2) fure, s. lunda vpll Sturl 3,

6.  — 3) (intransitivt), súð sneið fyr (forbi) Sikiley Hhard 4.

snjallmæltr, adj, veltalende, Ht 76, Sturl

7,  1.

snjallr, adj, 1) modig, tapper, þér þótti hann s. vesa Eirm 7 (dette sted er især oplysende om betydningen), hildingar hølzti s-ir Hhund II 24 (også her er sammenhængen oplysende), s. est i sessi, du er modig nok på bænken, Lok 15, om fyrster, Oddm, PKolb 3, 12, Sigv i, 13. 2, 3. 3, 10, Mark 1, 31, PjóðA 1, 6, Grtp 9; om andre mænd, s. sonr Skalla-gríms ísldr 10; Ölbjarn; s-ir brœðr G Surs 9, s. siðreynir Anon (X) Digt om Gudleifr, s-t lið Jóms 9, snjpll ferð ESk 6, 15, s-ari ferð StjO II 8, s-astr at gprv-pllu Jorns 8; — med gen., s. styrjar ESk 6, 46, om gud, Arn 6, 19, Ód 2, ESk 6, 1, bpðvar s. Mark 1, 25, hyggju s., modig i sind, PI 12. — 2) klog, vis, s. manndáða EGils 3, 8. Som mandsnavn Drv (XI) 6. — Jfr al-, dáð-, dýrðar-, for-, geð-, hauk-, hug-, jafn-, lif-, lof-, marg-, mál-, orð-, ó-, ráða-, þing-, þrek-, þróttar-.

snjallráðr, adj, modig, dygtig, klog i råd, Hfr 1, 5, Sturl 3, 17.