snjár

523

snyrí

snjár se snær.

Snjógrund, /, 'Sne-land', o: Island, Bergb 5.

snjóhvítr, adj, snehvid, s-t dúfa Qd 13, s-tt blóð Anon (XIII) B 1 (her for at betegne det kraftløse).

Snjóland, n, 'Sne-land', j: Island, Gd$ 17.

snjór se snær.

Snorri, m, Snorre gode, Evids 7, Obreid 2, PTref 2, — Snorre Starluson, Mani 4, — Islænder ved 1000, Porm l, 7.

snotr, adj, klog, vis (måske med bibetydning af høviskhed, jfr SnE I 116, jfr nyisl. snotur, kön, pæn), s. maðr Hávm \55. 95, nema enn s-rari séir Vqfþr 7, æva til s. séi Håvm 54—56, sitja með s-rum Hávm 5. 24; hfr 3, 16; snotr mær Sigv

2,  11; Sturl 5, 3, PI 31, Ht 41, vikingar s-rir gunnar Pdr 8. — Jfr al-, all-, meðal-, ó-, ráð-.

/. Snotra, /, en asynje (jfr SnE I 116), Pal IV h 1.

2. snotra, /, noget på et skib, uvist hvilket, Pul IV z 5 (jfr Fas II 210).

snópa, (-ða, -at), sidde og spejde (især efter føde), sitr ok s-ir Håvm 33, snauðr munk s. Oautr I 3; jfr snapa.

snót, /, kvinde, (tolkningen SnE I 536: s-ir heita bær er orðnæfrar eru er vist blot en senere lærd gisning), Pul III 2 a, IV i, Qrip 16. 45. 46, Am 66, Qhv 21, Hfr Lv 22, PKolb Lv 2, donsk s. ESk 6, 35, s. svinnhuguð Hhund II 11; s-ar ulfr, Tjasse (Iduns røver), Haustl 2; — s. saka, Hildr Hognes datter, kamp, Hfl 13, Heðins s., d. s., Qrett 2, 4, s. sverða Hfr

3,  18, s. joru PBrún 3; — jptuns s., jættekvinde, (jfr leiði), Korm Lv 1; — s-ir svanvengis, Ægirs døtre, bølgerne. Hl 27 b. — Som egennavn, Rp 25.

snugga, (-aða, -at), vende sig, se, s. Heljar til Ski 27, i prosa, s. til e-s, forvænte (se med forvæntning mod).

snúa, (sný, snøra, snúinn), 1) sno, frembringe ved snoning, især om strænge, snøri streng Rp 28, s. gollbpnd Pry 5, s. vigbond Vsp 34, s. ørlogb£ttu Hhund I 3. — 2) sno, vende, med dativ, s. hnakka við e-m Has 7, s. sørum til elda Sol 16, s. enu betra til sin, vende det bedste mod sig, vælge det bedste, handle på bedste måde, Mhkv 28, s. stafni hjá b£ru Likn 33. — 3) vende, dreje, heimi heyrik sagt at snui (upersonl.) Mhkv 24, hvél es snýsk Sigrdr 15, s. ollum sefa e-s Håvm 161, sefi snuisk til sátta Gróg 9; s. auðnu hvéli á e-n, dreje lykkens hjul imod en, bevirke ens ulykke, Sturl 4, 10; skeyti s-ask á lopti, vender sig om (for at flyve tilbage), LU 45; — s. upp við tré (seglum), hejse sejl til tops, Hhund I 26; — snýsk jormungandr, bugter sig, Vsp 50, s-ask ór hendi, vride sig ud af, Hhund I 30, s-ask fra^greypujgrandi, bort fra synden, Ltkn 45.'— 4) om bevægelse i en bestemt retning, i uden at der behøves at være tænkt på en böjning, s. brott heðan, be-

give sig bort herfra, Hyndl 46, s. herferð (dativ), vende sig til krigerfærd, Pét 39, s. heim í sinni með e-m Alv 1, s-ask til heljar, strömme til, Grog 8, s-ask at sandi Hhund I 49, s-ask út ór eldi Hålfs VII 5; s. háði í Viðurs feng, indflette, anvende, spot i et digt, Ormr 1, 2.

snúða, (-aða, -aðr), fremskynde, foretage hurtig, láta s-at fgru Pham 1, 2.

snúðgasteinn, m, hurtig drejende (drejet) sten, om kværnstenen, Grott 4.12 (jfr det

følg-)

snúðigr, adj, hurtig, s-t, adv, broddr fló s. Bkrepp 9.

snúðr, m, (-ar, uden pi), vending, drejning, især til det bedre, mála s., forbedring af Sigv 11, 18, fordel, lykke, þat es minn s. Drv (XI) 8, slikt ráð es til s-ar PKolb Lv 2. Jfr ié-.

snúna, (-aða, -aðr), egl. vende sig i en vis retning (jfr snua), gå, have et vist forløb, udfald, hvé mun Sigurði s. ævi Grip 6, hversu s-uðu yðr konur yðrar, hvorledes opførte de sig mod eder, Hårb 17; hvé fekk bætti s-at, hvorledes det lykkedes med digtet, Leid 43; per hefr s-at at vinna, det er lykkedes dig, Ótt 2, 7, ek frá þér s. greitt (adv), du havde lykken med dig, Pskakk 2.

snúnaðr, m, vending (jfr snúðr), især til det bedre, fordel, lykke, pat vas s. landi Vell 14.

snyðja, (snudda, snutt), ile, jarl lætr snekkjur s. á Manar hlekk Ht 77, láta randa vpl (sværdet) s. i ben Evids 3, slog snuddu Bkrepp 9.

snyrtibyggð, /, 'prægtig bygd, i et mangelfuldt vers Hl 3 a.

snyrtidrengr, m, prægtig, udmærket mand, Jorns 39, Merl I 36, Hålfs VII 5, Qrv IX 29.

snyrti-Freyja, /, 'prægtig, prydet, Freyja', gamðis vangs (armens) båls (guldets) s., Freyja der pryder sig med guld, Korm Lv 23.

snyrti-Grund, /, 'prægtig, prydet, jord', sveigar s., kvinde (egl. 'en der smykker sig med sveigr', s. d7), Korm Lv 6.

snyrti-gøtt, /, 'prægtig, prydet, træ', s. bláfoldar skafla hyrs, 'træ der tager sig smukt ud ved (det bårne) guld', kvinde, GSúrs 20.

snyrtiherdir, m, 'prægtig, prydet, hærder', Ullar sundviggs s., kriger, (egl 'som hærder skjoldet, gör det stærkt'), Hallv 3.

snyrtimaðr, m, = snyrtidrengr, Jorns 16.

snyrtimót, n, 'sværd-møde' (af snyrtir), kamp, seinn s-s, langsom, træg, til kamp, Korm Lv 45.

snyrtir, m, 1) pryder, som gor eller holder noget blank, s. bauga ESk 6, 49, s. hrings GSúrs 21, s. hjorva Rst 26, jfr hring-. — 2) sværd, Pul IV l 1. 9 (jfr Saxo I 103; 'den blanke', Falk, Waff 60), s. skar ferðir Hl 34 a, rjóða s-i Hl 40 a. — Findes også som v. 1. for snytrir. Jfr hring-.