söl

527

spak

Sólkatla, f, ukendt kvinde, S-u synir Sól 78.

sólknprr, m, 'sol-skib', himmel, s-ar harri, gud, Kplb 1, 3.

sólkonungr, m, 'sol-konge', gud, Ekúl 1, 1.

sólkpnnuðr, m, 'sol-prøver', sunda sól, guld, dets 'prøver', mand, Anon (XIII) B 26.

sólmeiðr, m, '&ol-trœ', borðs sól, skjold, (ved rettelse), /dets meiðr, kriger, PI 20, skipa leiðar sól, guld, dets meiðr, mand, Gyd 8.

sólmprk, /, 'sol-land', himmel, men dette giver ingen mening; der foreligger vistnok fejl for silmork, s. d., Anon (XII) C 33.

sólrann, n, 'sol-hus\ himmel, s-s kon-ungr, gud, Pet 23. — Sólronn findes Þul IV bbb 2 som ø-navn; det kunde være pi af s., men snarere er det måske = Sólrœn?

sólroð, n, solens rødfarven af himlen om morgenen, solopgang, í s. Ht 77.

sólrýrandi, m, 'sol-forminskef, svan-foldar sól, guld, det hele 'gavmild mand', ÞjódA 1, 13.

sólrýrir, m, s. s. foreg, urigtig v. 1. for sólspennir, s. d.

Solskel, /, ø pá Nordmöre, ('den solbeskinnede skar, navnet svarer til dens beliggenhed), Pul IV bbb 5.

solskin, n, solskin, i pi, hentydende til de forskellige dage, tider, svprt verða s. Vsp 41.

sólspennir, m, ' sol-omspænder'', sól Njóts ranna (skjoldenes sol), sværd, dets spennir, kriger (v. 1. sólrýrir, svipkennir), Eyv Lv 4.

sólstétt, /, 'sol-vef, himmel, s-ar gramr, gud, Likn 42.

sólstillir, m, 'sol-konge', gud, Qd 49.

sólstýrir, m, 'sol-styref, gud, Mdr 15.

sóltjald, n, 'sol-tjœld (-tag/, himmel, s-s konungr, gud, Has 10, stillir s-a, d. s., Am 1, 3.

Sólund, /, Sulenøen (ved Sognefjordens munding), Pul IV bbb 5, S-ar sund Korm Lv 38, i pi, S-ir, Bjhit 2, 9, Frp I 3. > sólvangr, m, 'sol-vang', himmel, siklingr s-s Leid 35.

sólviðri, n, solskinsvejr, i s. Heid 37.

sólþverrir, m, 'sol-forminsker\ svanbekkjar s., gulduddeler (svanbekkjar sól = guld), ESk 3, 2,

sótna, (-ða, -t), sömme sig, vel s-ir pat, det er meget passende, Hfl 3, betra s-ir (konu, dativ) Oddi 2, s-ði (manni) Ód 2.

sómalauss, adj, uden hæder, Mv III 18.

sómaprr, adj, gavmild på hæder, om gud, s. á efsta dórni LU 70.

sómi, m, 1) hæder, ære, pryd, gera s-a e-s Ry 31, sigr ok s. Heilv 10, verðr h£s s-a ESk 6, 42, fullr af s-a LU 25, þjóna fyr s-a e-s, arbejde for ens hæders ry, LU 80, tapa s-a LU 18, drepa niðr s-a e-s Nj 24 (her vel nærmest Gunnars gode

navn og rygte som kriger), eflir alls s-a, gud, Leid 39; s. himintungla siklings EGils 2, 7, klerka s., gejstlighedens pryd, Gd 67. — 2) hædersbevisning, især med hensyn til gæster, margs vas alls s. Am 94. — 3) sværdnavn, Pul IV l l. ffr o-,

sómlauss, adj, uden hæder, ntr s-t, adv, luka s-t dómi, uden hæder for dem selv, GSúrs 12.

sómlundaðr, adj, hæderfuldt sindet, hæderlig, Katr 24.

sómmiðjungar, m. pi, 'bue-væsner', krigere, Vell 35.

sómr, m, 1) bue, Pul IV p. — 2) jættenavn, Pul IV b 3.

són, /, blod (denne betydning foreligger ingensteder bestemt afhjemlet, men de følgende kenninger må antages at forudsætte den), s-ar balti, 'blodets björn', sværd, Korm Lv 28 (jfr hele sammenhængen), s-ar ófnir, 'blodets slange', d. s., Isldr 5; — det samme ord foreligger rimeligvis også i navnet på det beromte kar, Son, hvori en del af digter drikken (der jo oprindelig var Kvasers blod) opbevaredes, (SnE I 216. 218), sáð S-ar, digterdrikken, EU 1, bjórr S-ar (jfr bjór-stofnandi) Giz 2, 2. ffr Kock, IF X, 109f.

sónviðr, m, 'klang-træ' (af sónn = lat. sonus 'lyd'), heljar sónn, øksens klang, kamp, dens viðr, kriger, EGils 3, 19.

sópa, (-aða, -aðr), feje, rense, syndum s-aðr, renset for synd, Pet 36.

sót, n, sod, røg, logi skaut glóðum ór s-i Valg 2.

sóta, /, kamp, Pul IV k 2.

Sótasker, n. pi, skær ved Sverrigs østkyst, Sigv 1, 1 (her sker Sóta).

sod, m, hest, som egennavn, Pul lal,

—  i kenninger, for skib: byrjar s. Frp I

2,  sævar s. Hrafn 2, s. svanbekks EGils

3,  17, barða s. Gyd 2, Glamma s. Graf 9;

—   for ulv: Leiknar s. Hl 32 b, f£lu s. Ód 24, Gríðar s. BjH 1, fjarðmývils Sifjar s. Hókr 5. Som mandsnavn (sagnperson), Qrv IV 7. IX 43. ffr byr-, log-.

Sótr, m, Sartorøen (i Hordland), Pul III 3.

sótrauðr, adj, 'sodrød', morkerød, s. hani, om Hels hane, Vsp 43.

sótt, /, 1) sygdom (legemlig), Fj 36, bráðar s-ir Oddrgr 5, miklar s-ir Oddrgr 2 (om fødselsveer), eldr (tekr) við s-um Håvm 137, ferr s. of kyn dróttar Drv (XI) 9, kvalar ok s-ir LU 82, s-ar brimi St 20, grimmlig s. LU 73, lækning s-a LU 89. — 2) (åndelig) bekymring, hvoss su s. Korm Lv 35, øng es s. verri an sér engu at una Håvm 95, sór s. Has 47, minnask minna s-a LU 53, s-ar auki LU 40. — / kenning for vinter: s. grettis, slangens sygdom, Hard 14. ffr ána-, bana-, birki-, bit-, bráð-, fjpr-, riðu-.

sóttalauss, adj, uden bekymringer, E Gils 2, 1.

sóttdauðr, adj, død af sygdom, Sigrdr 33.

spakfrpmuðr, m, klog svinger (fromuðr