spak

528

spenn

= 'den der stiller noget frem"), valte i ns (sværdets) s., kriger, Yt 8.

spakligr, adj, vis, klog (omtr. = spakr), spjoll s-g, om spådom(sævne), Vsp 29, s-ar spår Merl I 1, II 10.

spakr, adj, 1) vis, klog (bruges især om de medfødte ævner, modsat fróðr, samt om lovkyndighed), om fyrster, Fåfn 32, Ht 70, s. í orðum Grip 7, s-ir vólundar Merl II 7; sppk trúa Heilv 7; urigtigt (for sonr?), Sigv 3, 20. — 2) fredelig, stilfærdig,^medgórlig, ef oss (konur) at s-um yrði Hárb 18. ffr dóm-, drjug-, full-, jafn-, marg-, ráð-, volu-.

spann, n, spand, kar, heyrnar s., hørelsens kar, øret, Arbj 19.

spara, (-ða, -ðr), spare, gæmme, være karrig på, opt s-ir leiðum pats hefr ljufum hugat Hávm 40, s. hodd Hhund I 9, s. auð Nkt 33, s. fé Sigv 2, 2, s. gollhring GunnlSig 1, s. armlog Hl 17 a, s. digul-jokla Hl 28 b, s. skaða bótir Rst 30, s. spjoll Ht 80, lof erut sporð Sigv 13, 27, s. hjprleik ÞSœr 4, 3, s. jó, spare sin hest, ride langsomt, Korm Lv 24, pat namk litt s. Ht 92, s. sik, holde sig tilbage, skåne sig, Arn 6, 13, Hókr 5, Mhkv 27, sporðumk fæst Sigv 3, 13, láta sparðan hneiti Arn 3, 14, s. sverð Ragn III; s. fjor Stúfr 8, Þorm 1, 9, s. fjanda enn folkskáa, spare, skåne, ham (hans liv), Fåfn 37; — med infinitiv, s-i ek eigi goð geyja Hjalti, s-ik við hæl at mæla Pul III 2 a, seggr s-ir sverði at hpggva Anon (XIII) Bl; — ■ absolut, være sparsom, Od 69.

Sparinsheiðr, /, sagnlokalitet, Hhund I 51.

sparkr, adj, livlig, ubændig, s-ar pttum konur Hårb 18 (vokalens beskaffenhed er ikke helt sikker).

sparr, adj, sparsom, andar s., berøvet livet, Nkt 65. — ffr vél-,

sparrhaukr, m, spurvehøg, Pul IV xx 3.

sparri, m, sparre, s. Fenris varra, hvad der spærrer Fenris gab op, sværd, Eyv Lv 6. ffr gom-.

spáa, (-ða, -t), spå, Merl II 13.

spádómr, m, spådom, spåævne, s. nam sæma Guðmund Od 17.

spádómsorð, n, spådomsord, spådom, LU 12.

spágandr, m, spå-stav, stav (stok) ved hjælp af hvilken spåkvinder udforskede fremtiden (jfr beskrivelsen af sejdkvinden i Erik d. rødes saga), (hun, volven) fekk (havde fået) spjoll ok s-a Vsp 29 (jfr seiðstafr).

spákona, /, spåkvinde, Korm Lv 53.

spátnaðr, m, spåmand, Merl I 1. II 10, i pi. SnE II 242, Katr 2.

spámær, /, 'spå-mø', hjaldrs Þrúðar vangs pings (kampens) s., valkyrje, Pmåhl 7; de siges at 'synge'; i s. må spå vel også hentyde til den 'sang\ som völverne (sejdkvinderne) benyttede under udøvelsen af deres kunst.

Spánn, m, Spanien, á (fyr) S-i Hskv 2,

2,  Rv 20. 22.

spásaga, /, spådom, Merl II 93. 100. 101.

spáþerna, /, 'spá-tœrne\ s-ur langra nóta sporðfjaðraðar, 'nœttenes spåtærner (j: fuglen tærne), hvis vinger er en hale\ en skæmtsom kenning for sildene, Eyv Lv 13; formentlig hed en art 'tœrner' 'spåtærnef, 'varslende tœrner'.

speki, /, visdom, kundskab, nam s. Pjód 3, 2, hugar s. Hsv 148. ffr ged-, hag-, hugar-, orð-.

spekingr, m, vismand, Pul IV j 3, Katr 13.

1.  spekja, /, (klog) samtale(P), aðrar vórut okrar s-ur Qudr III 4.

2.  spekja, (spakða, spakiðr), stille til ro, hilmir spekr skatna (sverði), gör dem stille ved sværdet, dræber dem, Ht 7.

spekt, /, (ældre spekð), klogskab, visdom, slikr at s. ok riki Nj 4; Gd 32, Katr 7.

spektarandi, m, visdoms-ånd, om den hellig ånd, Heilv 3.

spektarlauss, adj, uden visdom, klogskab, Katr 14.

spell, n, fordærv, ødelæggelse, vinna skikkju (dativ) s. Rst 30, pat vas s. es vann Gautr I 4. ffr aldr-, dreng-, fjor-, for-, gunn-, lif-, mann-, vin-.

spcnja, (spanða, spaniðr, spandr), lokke, føre, trække, (noget fra en, ud af en), s. e-n til ynðis, føre en til, PI 54, Has 36 (her part. pi. sponð), s-jask til óvenju, lade sig lokke til, vænne sig til, Likn 35, s. e-n fra bolvi ESk 6, 14, s. aldr sinn frá e-u Has 8, s. ulf ór skógi á sór PjódA

3,  29, synd spenr illa venju á sik SnE II 234; s. benja linn til sára Hl 16 b; s. skip til óðals e-s Arn 2, 11, om at underkaste sig et land, s. (land) und sik Hfr 1, 3, Eg Lv 9, Sigv 10, 6, s. jprð ór hendi e-m Eg Lv 43.

spenna, (-da og -ta, -tr) 1) spænde, omspænde (af sponn) med hånden, s. of liðu Sigrdr 9, tvær hendr s-du of skapt Arn 3, 10, s. hlummi Ht 75, s. £r Gd p 53, s. horn Rst 13, s. stog ESk 12, 10, s. konu, omfavne, Phred 3, Vigl 5. — 2) omgive, omslutte, fjotrar s. e-n LU 61, s. byrni of enni LU 49, s. men at halsi Herv V 12, spentr fjoturr Vpl 11, hosur s-tar Gd 34; —- fári spentr, omgivet, grebet, af ulykke, Mv I 16. — 3) udspænde, s-du ilja gaupnum á mó, begav sig på vej og gik, Pdr 3 (hører egl tU forste betydning, jfr kenningen ilja gaupnir). — 4) med upp, opspænde, upp spentr hjalmr Hålfs IV 3. — 5) bortødsle (efterklassisk), s. (kirkjunnar) mundi (gaver) ok rentur Gd 30 (jfr senisl. eyða og spenna); — part. s-andi, s-ar baugs, gavmilde mænd, Katr 38.

spennir, m, l) omspænder, ihændehaver, s. guðdóms Katr 17, s. harma, sörgende mand, Pét 22, s. malms, kriger, Katr 14. — 2) bortødsler, s. eyja hrings