spenn                                                         529                                                          sporð

elda Katr 3. Jfr auð-, brodd-, frón-, heim-, hodd-, sið-, sól-.

spennitpng, /, 'tang til at gribe (og trække ud)', knibtang, Mey 27.

spera, /, sfære, yfir s-as (lat. acc.) øfri Lil 72.

sperna, (sparn, *sporninn?), 1) træde, betræde, rastar knorr sparn rádýris vorr Sigv 14, 2, pann hergammr sparn fæti Yt 19, Haraldr sparn á mó marnar Har nid, hrafngælir sparn hpfn hæli langskipa Halli 1. — 2) sparke, kaste, bendr almr sparn til unda Hl 20 b, jfr(?) Hl 14 b, almr sparn af sér odda Jorns 27.

Spes, /, helgeninde, Mey 58.

Spé, /, elvenavn, Pul IV v 5.

spéa, (-aða, -at), spøge (af spé 'spøg, nar'), el. speja, spörge, s. með gerðum, sige spøgende(P), Pet 22.

spiki, m, en vis fugl, Pul IV xx 3 (vokalen er metrisk kort).

spilla, (-ta, -tr), 1) spilde, fordærve, ødelægge-, s. brag, fordærve digtet (digtekunsten) ved spot (misbruge digtningen ved spottevers), Mark 4,2, s. siðunum Lil 9, s. friði Svert 2, s. Ipgum Heil 7, s. sifjum, ved utugt, Vsp 45, dauði s-ir œði pllu, gör ende på, SnE II 236, upers., eigi s-ir hyggins hjali, man fordærver ikke, modbeviser ikke, den kloges tale, Mhkv 15; nema mjptuðr s-ti, medmindre skæbnen havde bragt ulykken, Oddrgr 16. — 2) eufemistisk, gore ende på, dræbe, s. prum Herv VII 13, s. ætt Herv III 10, s. 'sér Am 104, s. ætlak bpðum Am 78. — 3) absolut, fordærve venskab, godt forhold, helt því unz herr of s-ti BjH 7, s. fyr sér ok pðrum, fordærve (sagen for) sig og andre, Has 10. — 4) medium, sumir s-tuz, om moralsk fordærvelse, Od 47, v£ru s-tir, d. S., Od 40, sem engillinn tók at s-az Lil 9.

spillir, m, fordærver, ødelægger, s. ættar, slægtfordærver, degenereret person, Puríðr; s. bauga, gavmild mand, Fåfn 32, Merl II 13. 93. s. odda, kriger, Katr 18. 34; frœða s., egl. 'dårlig digtef', men beskedenheds udtryk (jfr skekkja), Holmg B 10. ' Jfr fjor-, frið-.

spinna, (spann, spunninn), spinde, s. dýrt lin, om valkyrjerne, Vpl 1, skaut es spunnu Ótt 2, 20 (om sejlet), suðreyskar spunnu Qrv II.

spikr, m, jærnnagle (no. spiik, Aasen), blandt 'skibets dele', Pul IV z 6.

spira, /, tynd, lang stang, Pul IV kk 1, hringa s., kvinde, Anon (XII) C 34.

spjald, n, 1) spjæld, (firkantet) tynd tavle, især sådanne der anvendtes til et slags væv (hvorved bånd, strimler, vævedes), húnskar meyjar þærs hlaða s-um Oudr II 26. — 2) beskrevet blad, valdr himneskra s-a, om hellige skrifter, Pet 20.

1. spjall, n, 1) talen, efterretning, nyhed, kun, som det synes, i pi spjpll, telja móðug s., fremsige sin sorgelige skæbne, Ohv 9, spaklig s., om spådomme, Vsp 29,

rekja s., undersøge spådomme, Merl II 94, hermðar spjpll, vrede ord, Refr 3, 3, s. salma, spámanns Merl II 96 95. — 2) fortælling om begivenheder, nyheder, ný s. HHj 31, forn s. Vsp 1, Hhund 136, fregna s-a Oudr II 5, spurð s. Ht 80, pung s. Ragn V 6. — 3) runer eller (egl) disses indhold, rjóða s. i dreyra Eg Lv 3. Jfr and-, goð-, hermðar-, víg-.

2. spjall, n, 1) fordærvelse, ødelæggelse, (= spell), friðar spjpll Arbj 23. — 2) fejl, lyde, spjpll eða kostir Merl II 97. Jfr lif-, læ-, mann-.

spjalla, (-aða, -at), samtale, især fortrolig, s. við e-n Håvm 82, Leid 22, Ofeigr 2; absolut, fjplð nam at s. Brot 13.

spjalli, m, samtaleven, fortrolig ven (jfr runi), Pul IV j 9, Gauta s., Odin, St 21, Hrungnis s., jætte, Hym 16, Aurnis s., d. s., Sturl 4, 19, lausnara s., kong Olaf, ESk 6, 30; ofte om fyrster, harra s. Mark 1, 26, gotna s. PjódA 1, 6, Am 2, 8, gumna s. Stiifr 4 (v. 1. gauta), Ht 83, om en jarl, konungs s. Hfr 1, 5, jpfra s. Graf 9, om andre, s. landreka, om Ulv staller, Steinn 2, jofurs s-ar Steinn 1, 3, konungs s. Ragn Ã