sporð

530

spøn

ner (tænkes her særlig på Bivrost?), Sigrdr 16.

spori, m, 1) spore, Od 34. 36. — 2) ravn, Pul IV tt 2. J/r haug-.

sporna, (-aða, -aðr), betræde, s. fold Hard 19, s. vpllu Vsp 24, s. aur ÞjódA

1,  3, s. mó ÞjÓðA 4, 7; s. moldveg, om nyfødte bom, Oddrgr 8; s. á mó (om de pÃ¥ land trukne skibe) Sigv 3, 10, láta (skip) s. á unnir Sigv 12, 3, s. of valfalli Grani 2, láta lpgsóta s. norðan Eyv Lv 13. J/r il-.

Sporvitnir, m, hestenavn (egl 'spor-ulv'), Hhund I 51.

spott, n, spot, hán, séa við s-i Nj 1, af s-i Nj 14, hafna s-i Gd 6.

spói, m, spove, Pul IV xx 3.

spónn se spónn.

spraðka, (-aåa, -at), krybe, bevæge sig om hinanden, maðkar s. i syrum Gd$ 47.

sprakki, m, kvinde, Pul III 2 a, IV i, Ólhelg 10; s. hraunatla, jættekvinde, ísldr 5. — Som egennavn, Rþ 25.

sprengja, (-ða, -ðr), sprænge, s. brjóst út Mey 27.

sprengr, m, rævnen, hrafn fekk at drekka blóð til s-s, så at den kunde rævne dera/, Hl 31 b.

1.  spretta, (spratt, sprottinn), 1) springe, /alde, s-r mér af fótum fjpturr Hávm 149. — 2) springe /rem, om ° kilde, Bergb 3, om /lamme, s-r upp logi Merl I 12; spruttu á tái, sprang /rem, grode, Hamd 1.

2.  spretta, (-ta, -tr), sprætte, /længe, skære itu, s-tt er í miðju mótpenningum Merl II 52.

sprettingr. m, jætte (egl 'den opspringende'?), Pul IV b 3.

spreytinn, adj, stolt, s. sprakki Vigl 3.

springa, (sprakk, sprunginn), 1) briste, gå itu, hjalmr springr ESk 4, 2, brynjur sprungu Mark 1, 20, lind sprakk Evids 5, lind varð s. i tvau ESk 9,1, skildir sprungu Ótt 2, 7, hlíf varð s. Gisl 1, 12, geirar sprungu ■ (v. 1.) Sigv 1, 14, bein sprungu Grettis 35, enni sprungit Pet 38, þótti s. hauðr ok himinn Sól 54, (goll, guldringe) hefr opt sprungit Ht 41, — om søen, sundr s-r (sær) fyr borðum, kløves a/, ESk 12, 13, sundr sprakk vágr fyr vendi, om det røde hav, Leid 18. — 2) rævne, briste, Loptr vas of sprunginn Haustl 8, Sprli sprakk af gildri brp, hans hjærte brast, Mhkv 13, mundi hon s. Gudr I 2, om en hest, der dør a/ træthed, overanstræn-gelse, Korm Lv 24, æde sig ihjæl, nema á hræum spryngir Hhurtd II 33. — 3) blive sprængt, auga sprakk út á kinn E Gils 1, 32. — 4) orðafar hefir sprungit mér framm af tungu, har grot /rem, Gd

2.   â€” 5) springe (e/terklassisk), sutir sprungu út ór boejum SnE II 192 (j/r den prosaiske bemærkning, hvor s. gengives ved renna). — Darr 9 urigtig v. 1.

spróga, (-aða, -at), løbe, rende, yfir of skóg at s. ÞjódA 1, 17.

Sprógr, m, hestenavn ('løberen', j/r det /oreg.), Anon (XIII) B 27.

sprund, n, kvinde, Pul III 2 a, IV i, Korm Lv 59, LU 28. 90, hætta til s-a H/r Lv 19, fagrt s. PjóðA 4, 18, valskt s. Rv 22, konungr s-a Oddi 2, hellis s., jættekvinde, Pdr 14, s. Hjaðninga, Hilde, Ht 49. Som egennavn på en a/ Karls døtre, Rþ 25. J/r hreysti-.

spræna, (-ða, -t), udsende, især om noget stråle/ormet, spy, und s-ði rauðum legi Jpk 2, intrans, blóð s-ði á brand PjÓðA 1, 22.

spyrja, (spurða, spurðr), 1) egl. 'spore', /or/ølge et spor, undersøge, ransage, erfare, høre, s. herðibrpgð Jór 2, s. moro-for Sigsk 40; Vpl 6; s. leiðangr Sturl 3, 6, s. sann Porm 1, 7, s. satt ESk 9, 2, spurð spjoll Ht 80, verk spurðusk Bbreiðv 6; abs., enn lystir mik s. ór Gorðum Sigv 13, 27; med /ølg. ai-sætn., spurt hefr old at ESk 6, 12, Mhkv 15; — upers., pat spyrr framm i ptt Ht 89. — 2) spörge, spurði orði Anon (XI) Lv 16, s. (e-n) e-s Grip 3, Hårb 9, Gudr II17; s. at e-u, sporge om noget, Re g 17, Grott 8, Hhund I 23, Hávm 80, Mhkv 19, VGl 7, Herv II 3, s. at e-m Hávm 109; s. eptir e-u, d. s., Am 78; — s-jask fyrir, spörge sig /or, Sigv 3, 4. 5, 2.

spyrna, (-ða, -t), sparke, stemme med /oden imod, s. í lófa EGils 1, 17.

spýta, (-ta, -tt), spytte, spy, s. blóði P Sær 4, 4, EGils 2, 15.

spýting, /, bespytning, Likn 15.

spætr, /(?), spætte, Pul IV xx 6.

sppng, / sPang, plade, brynju s-ir Ht 57; — / kvindekenninger, borna s. Hrafn 3, gulls s. Mv II 5, auðs s. Vigl 14; brun-leggs mýils s. Korm Lv 55, j/r Pul IV yy 3. Jfr auð-, eld-, lin-.

sppnn, /, 1) a/standen /ra tommel/ingerens spids til de andre /ingerspidser på den udspilede hånd (greip), Pul IV ÖÖ, mæla e-n s-um Gautr II 7, átta s-a, 8 'spænd', EGils 1, 36. — 2) hånd, i kenninger, /or guld: blik s-ar Ht 40, rof s-ar Ht 44, — /or sølv: jokull s-ar Nj 3. J/r regin-.

sporr, m, (-s), spurv, Pul IV xx3, Gautr I 4, hefna s-s Yt 8.

spø, /, spå, spådom, segja s. Hróm 1, PjódA 4, 11, spakligar spår Merl II; vil-sinnis s., spå om noget ondt (elendighed), Gudr II 38; — da 'spådom1 udøvedes ved hjælp a/ 'sange', kunde s. /å betydningen 'sang1, 'klang', malm-hríðar s., kamp, H/l 4. — J/r hug-, vig-.

spónn, m, (yngre spónn), 1) spån, brinn-andi s. Harkv 23, leggja i s-u, slå i små stykker, Steinunn 1. — 2) i pi. = ennispænir, gollnir spænir ESk 12, 11. — 3) spænir, i ol, sværdskede (egl de to træplader, skeden var sammensat a/), draga (sverð) ór sp£num GSurs 21. — 4) blása í spón at e-m, synes at måtte betyde 'undvære erí, Ragnþ. J/r horn-, hun-, skot-.