stål

534

steik

Lv 10, ESk 6, 54, s-a skur Ht 55; — for skjold: s-a hjarl QOdds 7; — om med jærnpigge forsynede stave, straumr stríðr s-i Pdr 9.

2. stål, n, den del af kølen, der rejser sig i skibets forstavn, stavn, fyr s-i Eg Lv 23, stirð stól Am 2, 10, kløkk st£l Ht 21, rauð st£l 7/Stf 2, 2, st£l en steindu Sturl 3, 13, láta (sæ) hrinda s-um Ht 75, drepa s-i Hfr Lv 3, hélir hlýr at s-i Ht 20, rista haf s-i BjH 3, byrr lå at breiddu s-i Bplv 5, láta stól hvilask ESk 1,1; — s-s hlemmisverð, = brandr, Snæbj 2.

stálfríðandi, Líkn 34, kan ikke være rigtigt, rimeligvis er stóðríðandi (s. d.) det rigtige.

stálgaldr, m, (-rs), 'stål-(trylle) sang\ kamp, ÞKolb Lv 9.

stálgoð, n, 'stål-gud', må være en ken-ning for Hrungner, eller en jætte, uagtet det ikke er klart, hvorledes stål skal forstås, s-s bani = Þórr, Tor, dette er den ene del af navnet Þór-steinn, hvis anden del, steinn, omskrives ved Regins skáli, dværgens hus, Qrett l, 2.

stálgustr, m, 'stål-vind', kamp, Sigv 12, 10.

stálgpll, /, ^lstålklang\ kamp, vekja s., Hl 15 b, vistnok rigtigere ståls gpll.

stálharðr, adj, hård som stål, Pét 39.

stálhjarl, n, urigtigt for stála hjarl, G Odds 7.

stál-Hrafn, m, 'stavn-hest', skib, Ht 59.

stálhreinn, m, 'stavn-ren(sdyr)\ skib, Ht 28.

stálhríð, /, 'stål-byge', kamp, Anon (XIII) B 21.

stálhvptuðr, m, 'stål-fremskynder' (som sætter sværd i rask bevægelse), kriger, Sturl 4, 7.

stálregn, n, 'stål-regn', kamp, s-s boði, kriger, Þorm 2, 16.

stálviðr, m, 'stál-trœ', kriger, mand, E Gils 1, 12.

stálýgir se stálœgir.

stálœgir, m, 'stål-truer', som truer sværdet (med at bryde det i kampen; v. 1. -ýgir), Edåd 2.

steði, m, ambolt, hattar hauðrs s., ambolt der udgöres af 'hattens land' (hovedet), selve hovedet (jfr kenningen morð-hamarr sst), Anon (X) Digt om Gudleifr; áar s., sten, áar steðja Eldir, jætte, Anon (X) III B 5, Feðju s., sten, Pdr 6. — uvist hvad betyder, Pét 43.

stedja, (stadda, staddr), stille på et sted, á stoddusk þá oddar, stod mod hinanden, Hl 14 b; part. staddr, stedt, befindende sig på et sted, bars vpruð s-ir Eldj 2, s-ir með (hos) Maddaðar syni ESk 8, 1, stríð hafa of s-an, har ramt, Okt'k 2.

stedda, /, hoppe, Orettis 24.

stef, n, 1) stev, omkvæd (i en drape; egl. kollektivt udtryk, dannet af stafr, idet disse omkvædslinjer med bestemt mellemrum sammenlignedes med stavene, søjlerne, i et hus), ESk 6, 18, Rst 24, PI 11, Has 20, Likn 13, Leid 13 o. s. v., Ht 81,

Mdr 28, LU 26; stæla brag s-jum Mhkv 11, s-ja smiðr, digter, Porm 2, 7. — 2) vers, fáa s., digte et vers, Pstf 2, 2, s-ja stillir EOils 1, 20. Jfr Móbius afhdl, Qerm. XVIII.

Stefánus, m, den hellige Stefan, SnE II 242.

stefjabálkr, m, (digt) afsnit mellem to stevvers, Od 23, Pét 36.

stefjamél, n, = stefjabálkr (mél = mellemstykke), Arn 2, 11.

stefjaskipti, n, stevskifte, Mey 29.

stefjasmíði, n, digtning af stev, Heil 9.

stefknprr, m, 'stev-skib', drape, s-ar brand ar (s. d.), digtets indledning(P), eller digtet som helhed, HSt 2, 4.

stef lig r, adj, stev-agtig, hørende til stev (og i overensstemmelse med de krav, stevet stiller), s-ig orð, ord der udgör stevet, efla s-g orð LU 51; — s-ir ýtar synes at betyde 'digtere' eller 'digtforstående mænd', Od 24.

1.  stefna, /, 1) retning (man skal styre i), vinda s-u, dreje retningen, Eyv Lv 4. — 2) (aftalt) møde, mælt s. Halli 3, ganga s-u við e-n Ragn II 1, sammenkomst mellem elskende, Korm Lv 24. 29; stævning, réttar s-ur Nj 18; — fjendtligt møde, þríar s-ur PjódA 4, 3. — Jfr her-, hjpr-, holm-, mál-, róg-, val-.

2.  stefna, (-da, -dr), styre (i en vis retning), med dativ, s. víðis Val, styre skibet, GrHj 4, — absolut intr., hvert s-ið ér hrafnar, hvorhen styrer I, begiver I eder, PKolb Lv 11, nær munk s., jeg vil styre nærved, sigte nærved (en bestemt person), Stefnir 1, s. óvænt, pønse pÃ¥ forbrydelse, LU 48 — trans., kalde en til et møde, stævne, s. til eyrar (ved rettelse), udfordre en til tvekamp, HHj 33, s. e-m, kalde en til sig til bestemt tid, Qunnl Lv 4, er stefndir urðu, der blev stævnede, Od 51.

stefningr, m, slangenavn, Pul IV qq 4.

stefnir, m, 1) styrer, s. stálhrafna, sømand, Ht 59, s. stoðvar Hrafna Hfr 1, 6, s. odda flaums, kampens styrer (eller 'en som stævner en anden til kamp'), kriger, Katr 5, s. stála éla Anon (XIII) B 2; s. unda Rinar, som vækker blodstrommen (efterklassisk), kriger, Nj 23. — 2) hjælm, Pul IV s 2 (måske af stafn, jfr Falk Waff 162). — 3) som mandsnavn, Anon

(X)  I B8. Jfr auð-, her-, óð-. stefnligr, adj, egl. 'som styrer i en bestemt og god retning', s-g visa, godt digt, LU 2.

Steig, f, stedsnavn i Norge (vistnok det i Hålogaland), Hæng V 9.

steigurla, adv, stolt, overmodigt (hds -liga), láta s. Korm Lv 57.

steik, /, egl. steg, noget stegt, leika við s. Porf 1, — føde i alm., velja s. Drv

(XI)  8, ara s. GSúrs 15, gefa hjaldrs orra s-ar ESk 6, 43. Jfr króka-.

steikja, (-ða, -ðr), stege, s. Fáfnis hjarta við funa Fåfn 32, s. hjortu á teini Am 83, beru hold s. Vpl 9, foglar s-ðir Rþ 32, því