stóll

539

strang

2. stóll, m, flåde (græsk låneord), Rst 2, skipa s. Jóms 16.

stólsettr, adj, anbragt, indviet, til et bispesæde, Od (3 23.

stólþengill, m, stolkonge, om Miklagårds konge (kejser), ÞjóðA 3, 6, PSkegg.

stórbrpgðóttr, adj, meget listig, om Erp, Hamd 12.

stórbyggð, /, stor, udstrakt, bygd, Sturl 5, 14.

stórfjarri, adv, meget langt borte, Játg.

storfrørar, m. pi, store, vældige isflader, — Baldjpkull, Orettis 29.

stórgarpr, m, vældig helt, Hjálmþ IV 5.

stórgeðr, adj, modig, om en konge, Yt 2; overmodig, PKolb Lv 3.

stórgjof, /, stor, kostbar, gave, ött 3, 9, Ht 95.

stórgprr, adj, stor (af omfang), s-r skeyti Qrv VIII 9.

stórhersaga, /, stor meddelelse om krig(sfare), meddelelse om megen krigsfare, PKolb 3, 1.

stórhugaðr, adj, modig, Pham 1, 1, som ruger over store planer, Am 76 (om Gudrun).

stórhpgg, n, svært hug, Hæng VII 6.

stórhpggr, adj, som giver svære hug, s. stillir Þrœnda Anon XII C 2.

stórlátr, adj, som udfører store bedrifter, Hrólfr enn s-i Bjark 3, s. Sturla QOdds 3.

stórligr, adj, stor, omtr. = stórr, Sturl

3,  11, s-g pngvit (langvarige?) Mgr 15. stórlyndr, adj, storsindet, Rst 29. stórlæti, /, gavmildhed, Ht 28. stórmannligr, adj, stormandsagtig, som

ser ud til at være en stor, betydningsfuld, mand, Hjálmþ IV 10.

stórmenni, n, mænd af stor æt, s-is bokki PI 45.

stórmerki, n, stor bedrift, LU 23. 40, s. drottins verka, store vidnesbyrd om, eller, rettere de store bedrifter som guds gær-ninger er, LU 5, s. sæmdarverka, d. s., Od 24, auka s. Alpost 8.

stórmæli, n. pi, egl. 'store, tunge ord\ j: kirkens ban, kunna hóf s-a Kolb 2, 4.

Stórolfr, m, sagnperson, Qrv IV p 1.

stórr, adj, 1) stor (i udstrækning), vældig, s-t bel Eg Lv 23, s-ar borgir Mark 1, 29, fjpll en s-u, de höje, brede f/ælde, Korm Lv 42, s. stafnvollr, om de höje bølger på søen, Rv 9, s. sær, d. s., Pjód

4,  2, Ott 2, 14, s. straumr Steinn 3, 6, s-ir stafir HÃ¥vm 142, s-ar støOr Qrott 21, s-r stoð, egl. stor (lang) støtte (söjle), overført, betydningsfuld hjælp, Am 2, stór ben GSurs 34, s-ar undir Ltkn 44. —

2)  stor, vigtig, s-ar gjafar HHj 34, Mark 1, 26, s-ar meiðmar Akv 5, s-ir helgir dómar Mark 1, 12, stór þing Ótt 2, 11. —

3)  stor, vældig, kraftig, om handlinger, s-ir bardagar Jorns 7, s. hernuðr QOdds 3, s. Þundar gnýr Eg Lv 10, s. gnýr (Óðins) Hál 10, s-r verk Hskv 2, 2, Ht 53. — 4) om sindstilstande og lign., s. hugr, mod, Obreid 1, s-r hyggja, d. s.,

Anon (X) I B 10 a, s. þrekr Ólhv 3,2; s. tregi Gudr II 10, Oddrgr 13, Qhv 1, s-ar heiptir Hav 7, s. móðr, oprørt sind, Akv 9; s-r mein Gudr II 32, LU 91, s. glæpr Am 86, s-r fólska Máni 3. — 5) om personer, stolt, vældig, s-ir begnar Sturl 3, 3, s-ar kindir Sturl 3, 7, s-ir brynju njótar Gráf 6; s. þóttisk Atli Am 68. — 6) ntr s-t, adv, vældigt, s. fellr gyrðill Garta ESk 13, 13, ráða s. Ht 15, hpggva s. ísldr 26; — s-ura, adv., i höj grad, s-um verri, meget værre, Am 2, 1, s. vitr SnE II 242, s. styrkja Has 53, falla s. ESk 12, 18, broask s. Ht 4, batna s. Sigv 13, 32, gefa s. Sigv 11, 15, Steinn

3,  15, Jorns 44, veita opt ok s. Mark 1, 7, auka s. Am 58, njóta s. Am 94, hefjask s. Am 97, missir bo s. Am 35, fáa s. hpgg Korm Lv 57. — Jfr afar-, all-, átt-, frænd-, full-, geð-, hug-, hyggju-, kyn-, jaiin-, lið-, lund-, ógn-, veg-, þrek-, bykkju-, ætt-.

stórráðr, adj, som foretager store, vigtige, skæbnesvangre, handlinger, Qisl 1,

4,  Rst 12, Sturl 5, 8, Hjálmþ II 6, IV 5, Am 93.

stórræði, n, stor, betydningsfuld handling, hyggja á s. Am 88.

stórskip, n, stort skib, s. Rauðahafs, — drómundr, Torsteins tilnavn, Grett 1, 2.

stórstraumr, m, vældig strom, flom, Mv III 7.

stórúðigr, adj, storsindet, modig, kraftig, s. jptunn Hårb 15, þann kveða stilli s-astan, om Heimdal, Hyndl 43. Jfr Arkiv XXII, 248.

stórvald, n, megen magt, overmagt, Sturl 5, 6; det er dog muligt, at ordet her betyder 'megen skyld' (og da er det pi. tant).

stórvel, adv, udmærket, Gd 72.

Stórverkr, m, jættenavn, Pul IV b 4.

stórvænn, adj, meget prægtig, om en kvinde, s. linapaldr Anon (XII) C 32.

stórþungr, adj, meget tung, trykkende, s-g stríð Sturl 6, 3.

Stranda-Hneitir, m, isl. mand i det 12. årh., Anon (XII) B 5.

strandhpgg, n, strandhug, huggen ned på stranden, kreaturer der skal slagtes på stranden, keyra s. ofan PjódA 4, 1.

strandteið, /, kystvej, kyststrækning, landstrækning ved kysten, breiðar s-ir Sturl 5, 13.

strangr, adj, stærk, kraftig, s. pengill Sigv 1, 15, om Gudrun, stærk, vild, Am 76, heiptar s., stærk i sin forbitrelse, Sigv 11, 10, þróttar s. Rst 33, hugum s. Jorns 39, — om bølger, ström, s. marr PjódA 4, 21, s-ar bprur Gd 5, s. straumr Ótt 2, 13, — om kamp, Rst 22, strpng guðr Vell 25, strpng bpð Jóms 29, s-g ståls hríð Sigv 1, 3, s-g darra flaug Vigfl, s-t él ståls Am 6, 13, jfr s. ofrgangr Styrr; om våben, s-g st£l sungu Rst 19, — s-g kvpl ESk 6, 68, s-t angr Am 100, s-t aðalmein PSkegg, s. harmr Okik 2, s-ir dagar, tunge dage, SnE II 198; — s. stigr, vanskelig vej,